|
|
Post by Tlagie on May 24, 2011 21:08:07 GMT 3
Hun kiggede ned i kruset og op på ham. Det var ikke svært at se hvad hun tænkte. "... Skal vi gå op på et værelse? Jeg tror du skal ligge ned. Måske er du syg.." Hun trådte hen til ham og lagde en hånd på hans pande. Bekymringen kravlede ind i hendes øjne. "Værelse... Nu." Hun tog fat i hans arm og trak ham med.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 24, 2011 21:16:27 GMT 3
V lod sig villigt slæbe med. For en gangs skyld havde han intet imod at forlade alt, hvad der hed alkohol. "Jeg har det altså okay," forsikrede han hende. Han åbnede døren til et af værelserne. "Du har vel ikke... Haft kvalme på det sidste, vel?" spurgte han.
|
|
|
|
Post by Tlagie on May 24, 2011 21:21:39 GMT 3
"Overhovedet ikke. Hvorfor?" Hun tænkte sig om. "Jeg kan ikke have smittet dig..." Skubbede ham ind på det nærmeste værelse og ned på sengen. "Er du sikker på at du ikke har det dårligt?" Blidt lagde hun hænderne på hans kinder og løftede hans hoved. "Du har ikke ondt nogen steder.. eller noget?"
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 24, 2011 21:36:09 GMT 3
V lagde armene om hende og trak hende med ned i sengen. "Nej, intet," forsikrede han hende med et smil. Han vendte dem om på siden, så hun lå med ryggen imod ham. Han tøvede et kort øjeblik, men tog sig så sammen. Hun skulle vide det på et tidspunkt. "Tlagie, nu må du ikke flippe ud, vel?" startede han.
|
|
|
|
Post by Tlagie on May 24, 2011 21:39:45 GMT 3
Tlagie vendte øjnene mod loftet. Ikke flippe ud... "Åh gud, hvad har jeg gjort?! Er jeg blevet for tyk? Fået gule tænder?" Hun satte sig op og kiggede ængsteligt ned på ham. "Det er fordi jeg drikker for meget ikke?! Jeg er altså ikke afhængig! Overhovedet ikke!" Hendes tanker væltede rundt i en stor pærevælding og hun satte sig ovenpå ham. "Du må ikke forlade mig!"
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 24, 2011 21:43:59 GMT 3
"Nej, nej, nej, nej!" udbrød V. "Det er slet ikke... Det er bare.. Bare.. Fordi at..." Han rømmede sig kort og blinkede vildt med øjnene, imens han så på hende. "Eller jo, du bliver snart ret tyk, men det gør altså ikke..." Han sukkede. Nu måtte han virkelig til at tage sig sammen. "Tlagie, du er gravid!"
|
|
|
|
Post by Tlagie on May 24, 2011 21:48:48 GMT 3
Ordet rungede i hendes hoved. Gravid... Hun overvejede ordets betydning. Hvordan var det nu... "Stop.. stop, stop, stop, stop.." Hun holdte hænderne ud foran sig. "Gi' mig lige 2 minutter," mumlede hun og blev siddende på ham. "Gravid.. som i at jeg skal føde... et barn... dit barn.. Jeg skal have et barn... I min mave. I lang tid... Hvad så bagefter? Skal jeg passe et barn..?" Hendes ansigt var stift og hun kunne selv høre, hvor urealistisk det hele lød. "Wow."
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 24, 2011 21:57:33 GMT 3
V så pludselig meget bekymret ud, da situationen for alvor var ved at gå op for ham. "Men... Jeg taber børn," sagde han, som om det forklarede, hvorfor hele graviditeten ikke kunne lade sig gøre. "Børn skriger, når jeg er i nærheden. De hader mig."
|
|
|
|
Post by Tlagie on May 24, 2011 22:00:36 GMT 3
"Jeg kan godt lide børn. Andres børn," sagde Tlagie pludselig og kiggede ned på ham. "Hvad med at vi glemmer det, indtil det er umuligt at glemme? Jeg mener der går i hvert fald 2 måneder inden man kan se det på mig, ikke? Vi kan bare lade som ingenting..." Hun ville savne hans fysiske nærvær, hvis det udeblev på grund af en baby.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 24, 2011 22:04:18 GMT 3
"Men..." indvendte V igen og lagde armene over kors. "Absolut ingen alkohol!" udbrød han. Af en eller anden grund, var det noget han gik meget op i. Gravide skulle ikke drikke alkohol, det havde han nemlig lært... Engang. Han kunne ikke huske hvor. Men det var skadeligt for barnet, og han ville i hvert fald ikke have et grimt, skadet barn. Hvordan skadet havde han aldrig forstået. Men skadet var aldrig godt.
|
|
|
|
Post by Tlagie on May 24, 2011 22:09:19 GMT 3
Øjnene vaklede. "Slet ingen alkohol?" Mumlede hun og så helt nedtrykt ud. "Javel... Vil du så gøre mig en tjeneste? Du må heller ikke drikke noget alkohol, til det sekund jeg har født." Hun smilede drillende og bøjede sig ned over ham. Kyssede ham blidt på munden. "Suffer with me."
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 24, 2011 22:13:28 GMT 3
"Hrmm," svarede V. Det passede ham ikke helt, men han overgav sig. "Fint," mumlede han og lagde sine hænder på begge sider af hendes hoved, før han løftede sig en smule op fra sengen, og kyssede hende igen. Det tog ham ikke lang tid at glemme alt om babyer.
|
|
|
|
Post by Tlagie on May 24, 2011 22:28:40 GMT 3
Hun hjalp ham med det og trak vejret dybt. Havde for længst glemt alt om barnet i hendes mave igen...
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 24, 2011 22:47:01 GMT 3
- 4 måneder senere -
V havde formået at lade som ingenting de sidste... Tre? Eller var det fire måneder? Han kunne ikke huske det. Men i hvert fald havde det lykkedes ham, at skubbe tanken om et barn i baggrunden. For det meste. Dog var det ved at trænge sig på igen, siden han kunne se, at Tlagies mave var begyndt at bule en anelse ud. Gudskelov han ikke var den, der skulle bære barnet!
Han så over på Tlagie, der gik ved siden af ham. De var på vej ned af gaden. "Sulten?" spurgte han og så sig rundt efter noget spiseligt.
|
|
|
|
Post by Tlagie on May 24, 2011 23:02:14 GMT 3
At sige at maven bulede en smule, var en underdrivelse. Hun havde ingen anelse om hvornår hun var blevet gravid, og man kunne intet vurdere ud fra størrelsen på maven. Den var stor. "Jeg kunne spise en giraf.." mumlede hun og slentrede afsted med slæbende fødder. "Jeg er træt og jeg vil ikke være gravid mere."
|
|
