|
Post by V Baleckali on May 22, 2011 22:17:57 GMT 3
V trådte ind af døren med et stort set udtryksløst ansigt. Det sidste halve år havde livet ham en hel del op, men det hændte at han faldt tilbage i gamle vaner. Et eksempel var det stenansigt, han altid førte i nærheden af fremmede. Nåh ja, det var ikke alle, der var fremmede for ham. Et blik over hans venstre skulder, bekræftede hans tanker, da han fik øje på Tlagies røde hår. En uventet, varm følelse ramte ham. Uanset hvor tit han mærkede den, forbavsede det ham stadig. Måske fordi han aldrig havde planlagt, at elske en person på en forelsket måde. Han slog sig ned ved et af de velkendte, runde borde og bestilte to krus øl fra servitricen.
|
|
|
Post by Tlagie on May 22, 2011 22:30:33 GMT 3
Tlagie smilede let, strøg blidt kjolen. Vinden strøg sig omkring hendes ben, gned sig som en kælen kat op af V. Blikket søgte rundt i kroen, mens hun sank ned i stolen ved siden af ham. Med deres ankomst blev kroen frisket op, luften skiftet ud og støvet fejet ud. Hendes hår bølgede blidt og hun kiggede på V, mens hun løftede kruset fra bordet. Det samme ansigt som altid... Ikke at det gjorde noget.
|
|
|
Post by V Baleckali on May 22, 2011 22:45:17 GMT 3
V kiggede rundt, for at se hvem der ellers var der, udover ham og Tla. Den sædvanlige gruppe af håbløse, fulde mænd i et hjørne med masser af krus på bordet, en ensom mand i den helt anden ende af lokalet, to jævne kvinder, der var rige nok til at klare sig... Iingen typer, han ikke havde set før. Han løftede kruset op til munden og tog en forsvarlig slurk, før han satte kruset fra sig igen. Så blev han mere nærværende og vendte opmærksomheden tilbage på Tlagie med et skævt smil. "Hvad dag er det idag?" spurgte han.
|
|
|
Post by Tlagie on May 22, 2011 22:49:03 GMT 3
Hun kiggede længe på ham, uden at svare. Bag det fraværende blik, kunne man se at hun tænkte sig godt om. Intet svar syntes dog at dukke op og hun sukkede opgivende. "Jeg aner det ikke." Hun flyttede blikket mod et vindue, og forsøgte at se igennem de beskidte ruder. "... Det er sommer... Tror jeg."
|
|
|
Post by V Baleckali on May 22, 2011 22:55:43 GMT 3
"Sikkert," samtykkede V og nikkede. "Eller forår. Ting springer ud og sådan noget." Men på den anden side kunne det have været lysegrønt længe. Han havde ikke givet sine omgivelser så mange tanker på det seneste. Selvom han bemærkede, når alt blev lysegrønt, forstod han ikke, hvorfor folk kunne være så begejstrede. Helt ærligt, det var ingen nyhed, når blomster kom op til overfladen eller bladene sprang ud igen.
|
|
|
Post by Tlagie on May 22, 2011 23:01:09 GMT 3
Tla's blik blev drømmende og hun rejste sig. "Når sommeren kommer.. Hvis den ikke allerede er her.. Så skal jeg til at rejse til de givende fede, rige byer... Hvis man danser lidt hist og pist, så betaler de godt," sagde hun langsomt og lagde hovedet på skrå. Kiggede på hans ansigt.
|
|
|
Post by V Baleckali on May 22, 2011 23:08:53 GMT 3
V rynkede panden, i et forsøg på at finde ud af, hvad han skulle mene om det. Umiddelbart var han ikke vild med idéen. "Danse for hvem?" spurgte han og lagde armene over kors. Hans hoved var blevet fyldt med billeder af mænd, der sad og klappede i deres magelige stole, imens hans Tlagie stod og dansede foran dem.
|
|
|
Post by Tlagie on May 22, 2011 23:20:28 GMT 3
Hun grinede drillende og snurrede rundt om sig selv. Lavede nogen elegante bevægelser og strøg rundt om ham. "Det er ikke så slemt, som du forestiller dig. Det er bare dans på gaden. Når alle de rige går, og føler sig rige, så taber de nemt lidt penge til gadefolket..." Hun satte sig på bordet foran ham, og lod fingrene strejfe hans læber.
|
|
|
Post by V Baleckali on May 22, 2011 23:25:16 GMT 3
"Mhmm, det kunne jeg godt leve med," svarede V lavmælt med et nyt smil på læberne. Deres ansigter var lige overfor hinanden, eftersom hun havde sat sig på bordet. Han lagde armene om hende og lænede sig lidt frem. "Især hvis jeg må komme med," tilføjede han, før han lukkede afstanden helt i mellem dem i et let kys.
|
|
|
Post by Tlagie on May 22, 2011 23:38:09 GMT 3
Øjnene smilede tilbage og hun lagde armene omkring ham. "Jeg tvivler på, at jeg ville komme særlig langt uden dig..." Hun lagde hovedet på skrå og bemærkede tilfreds, at han for en gangs skyld, ikke var meget højere end hende selv. "Du er altid velkommen..."
|
|
|
Post by V Baleckali on May 23, 2011 0:18:27 GMT 3
"Lyder godt," svarede han hende, før noget pludseligt slog ham. En fornemmelse, han syntes at genkende. Som en slags deja vu, noget han havde oplevet før. Han rynkede panden i koncentration. Der var et eller andet ved hende, der mindede ham om en episode med Shinee og andre kvinder, han efterhånden havde glemt. Et blik ned mod hendes mave, fik ham til at spærre øjnene en anelse op, da han indså, hvad det var, der plagede ham. I en pludselig indskydelse lænede han sig indover hende og skubbede begge ølkrus ned på gulvet, så de gik i stykker.
|
|
|
Post by Tlagie on May 23, 2011 0:30:51 GMT 3
Hun blev overrasket over den pludselige bevægelse og stirrede på ham. "Hvad... Neeeej! Øllen!..." Mundvigerne vendte nedaf, og hendes blik søgte hans. "Hvorfor? Jeg ved ikke om du har bemærket det.. men vi er ikke millionærer..."
|
|
|
Post by V Baleckali on May 24, 2011 19:24:57 GMT 3
"Uheld," påstod V med et drillende smil. "Jeg er så klodset." Han førte en lok af hendes hår om bag hendes øre. Han var i tvivl, om han skulle fortælle hende, hvad han havde opdaget. Hvordan ville hun reagere? Og hvad skulle han stille op? Han havde på intet tidspunkt forestillet sig at være far. Ikke at han tvivlede på sine evner, siden Ryonell tilsyneladende havde overlevet helt fint.
|
|
|
Post by Tlagie on May 24, 2011 20:20:22 GMT 3
"Du har aldrig været klodset," bemærkede hun tørt og greb hans hånd. Nappede ham let i fingerspidserne og rejste sig fra bordet. "Vil du have øl igen?" Hun kiggede op mod baren og smilede drillende. "Eller vil du have noget stærkere?"
|
|
|
Post by V Baleckali on May 24, 2011 20:59:28 GMT 3
V sukkede. "Vent lidt, jeg bestiller," sagde han og kom op at stå. Han fik hurtigt overhalet hende og lænede sig indover disken, for at hviske det han ville bestille. Manden bag disken så meget overrasket ud, overraskede på hovedet og hældte noget op i nogle krus, der mistænkeligt meget lignede vand. V tog krusene og stak det ene i hånden på Tlagie. Han smagte lidt på vandet og undgik med nød og næppe at lave en grimasse. "Mmm, smager rigtig godt," insisterede han. "Prøv selv!"
|
|