in the shadow of the fullmoon

[Deleted]

Reila gik gennem byens gader, hun brød sig ikke rigtigt om det. Det var halvkoldtog skummelt. Hun var halvbange. Reila var faret vild i byen, hun skulle gennem et par gader for at komme hen til den kro hun boede på, men var faret vild da hun blev skræmt af en person der mente han skulle stjæle fra hende. Hun fjernede en grøn hårtot der var forvildet ind foran hendes ansigt. hun stoppede op og kikkede sig omkring, mørke, skræmmende gader med huse henlagt i mørke uanset hvorhen hun så. Hvis man fik øje på Reila ville man kunne se at hun var bange.

[Deleted]

Zvaine slentrede ned gennem den næsten sorte gade. Han vidste at hvis han var heldig ville han muligvis støde ind i en eller anden. Et menneske altså. I zvaines hovede var der kun én ting som huserede lige nu: at få noget blod. Han var egentlig ikke sulten, men han savnede bare smagen, og varmen fra blodet, som langsomt gled ned i hans hals, og ned af siderne på halsen. Som regel tørrede han det heller ikke væk. Han nød også lugten. Zvaine begyndte langsomt at fløjte en melodi han havde hørt nogen synge i kirken. Han anede ikke hvad det, var og var også ligeglad med dem som kunne høre det

[Deleted]

Reila stod bare midt på en af de sorte gader og prøvede at finde ud af hvor hun skulle gå hen og hvorfor. Reila trak vjeret dybt for at berolige sig selv, hvis hun havde kikket op ville hun have set en hel sort himmel med et par enkelte stjerne, Men ikke mindst fuldmånen der ligende noget taget ud fra en af de skrækhistorier mødre fortale deres børn for ikke at få dem til at gå ud om natten. Nu kunne det lige passe der kom en varulv eller en vampyr slentrende ned af gaden. I det samme kunne hun høre en fløjten der fik hende til at fare sammen i chok. Panisk kikkede hun sig omkring, men hun kunne intet se.

[Deleted]

Zvaine fortsatte sin højlydte fløjten, og mundvigene bevægede sig lidt op i et dystert smil. En skikkelse eller skygge viste sig længere fremme. Gaden begyndte at blive smallere, og en enkelt lygtepæl glimtede svagt, hvorefter den gik ud. Et skridt. To skridt. Tre skridt. Og han så at det var en pige. Hun var nu meget pæn, og Zvaine lagde hovedet en anelse på skrå, som han altid gør når han bedømmer byttet. Et næsten usynligt smil gik over hans læber. Hans øjne lynede, og han trådte ét skridt frem, for at kunne se hende bedre. "Hvem skal dø?" spurgte han næsten hviskende med sin blide smukke stemme. Men stemmen lød hundrede gange mere faretruende end normalt, da den skar igennem stilheden og mørket. Han lagde ikke engang mærke til det men nærmest stirrede hende i øjnene, mens han smilede ligesom før. Det bizarre spørgsmål fik ham til at le højt, og rungende.

[Deleted]

Reila fløj op i luften af skræk da hun fik øje på den fremmede, han kom fløjtende imod hende, egentlig rimelig køn med blå øje og hvidt hår. den fremmede kikkede på hende og pludselig spurgte han hvem der skulle dø. Reila kikkede forskrækket på ham, og da han begyndte at le blev hun om mulig endnu mere bange. " øhm det skal..Det ved jeg da ik!" hun så et øjeblik krigerisk på ham. Normalt var hun både venlig og let at gøre sur, men hun vidste overhovedet ikke hvad hun skulle gøre i den her situation. Hun trak vjeret dybt og kikkede igen på den fremmede mand?..Dreng?. "Uhm.. Hvorfor spørger du om det?" spurgte hun bare for at virke lidt inteligent. Hun havde ikke lyst til at indse betydningen af hvad den smukke fremmede i virkeligheden mente.

[Deleted]

"Fordi. Dit svar kan være altafgørende om du skal dø eller ej," sagde Zvaine som tydeligt nød denne lille samtale. Hun var helt klart forvirret over hans spørgsmål, og hans underlige optræden. Han trådte åbenlyst et til skridt frem, og kneb øjnene lidt sammen som om han tænkte over noget, imens han kiggede op i himlen. "Er du bange nu?" spurgte han med et let smil om læben. Han stirrede fortsat op i himlen, imens han langsomt trådte et til skridt frem. Der var kun ca. 2 meters afstand fra ham og hende nu.

[Deleted]

reila vippede uden at tænke over det hovedet på skrå. hun kunne ikke se hvad hun skulle svare eller hvordan hun skulle svare ham, klart nok havde hun jo ikke lyst til at dø. " ja..Altså jeg har ihvertfald ikke lyst til at dø" indrømmede hun. " det har jeg ik lige tid til idag.." hun kunne ikke lade være med at smile over hvor dumt hendes svar lød. Den fremmede havde gået tættere på hende, og stod nu ca. to meter fra hende. Til hans spørgsmål om hun var bange kunne hun ikke andet end at sige ja,for det var hun jo. Så derfor sagde hun ja. Reila hadede at lyve, og var desuden ikke særlig godt til det så det kunne nok ikke betale sig.

[Deleted]

"Hvad nu hvis jeg fortæller dig at det kommer til at gå hurtigt? Jeg dræber dig på et splitsekund? Okay.. teknisk set er du ikke død på et split sekund..." Zvaine smilede ondskabsfuldt, og fortsatte "... men mine tænder vil være i din hals på et splitsekund. Ups det lyder vidst mere skræmmende end det skylle have lydt.. lad mig prøve igen... JEG dræbe DIG på.. hmm... måske omkring 5 minutter. For dit blod vil strømme forholdsvist hurtigt ned igennem min hals. Jeg tror ikke det kommer til at tage så lang tid. Det gør det jo aldrig, for jeg er hurtig" sagde han tænksomt og snakkede egentlig mest til sig selv nu.

[Deleted]

Reila kikkede på ham som om han teknisk set lige havde bidt hende. "um ellers tak.." sagde hun høfligt. " når jeg bliver hundrede måske." det sidste var simpelthen fordi hun ikke kunne lade være med at sige det, bare for at irritere den fremmede en lille smugle. Dumt men sjovt. Hun begyndte at bakke væk, velvidende at hvis han ville dræbe hende kunne han gøre det. " jeg er ikke lige i humør til at dø i dag.." oplyste hun ham. Faktisk var Reila aldrig i humør til at dø, hun var lidt for optimistisk.

[Deleted]

Zvaine sænkede overkroppen lidt, og kiggede op på hende fra sin position. Han kiggede op på hende gennem sine lange øjenvipper og kolde lysende øjne. Han vidste hvilken effekt det havde, og lige pludselig sprang han om bag hende på under 4 sekunder, og åndede hende i nakken, imens han snittede sine tænder i huden. Ikke sådan at de trængte ind, men sådan at nogle hvide lange mærker trådte frem. "Hmm... du lugter ikke som.." han snusede ind igen, og følte noget underligt ved lugten. Hun lugtede ikke nær så stærkt som et menneske ville have gjort. "Hvad er du?" spurgte han skeptisk omme bag hende. Han havde haft mange uheldige oplevelser med andre væsner.

[Deleted]

da han fløj om bag hende fik hun sådan et chok at hun fløj op i luften, og gav et lille skrig fra sig. Da han spurgte hva hun var kunne hun ikke lade være at smile. "hva tror du?" spurgte hun drillende. Ikke særlig god timing, men vis han ville dræbe hende døde hun mens hun havde det sjovt. På trods af hendes joke, var hun stadig ekstremt bange for ham. Eller ikke bange, rædselslagen hvis hun skulle idrømme det.

[Deleted]

"Du er i hvert fald ikke en vampyr. Hvad sker der hvis jeg bider dig? Og suger dit blod? Kan du mon blive en vampyr? HVAD er du?" spurgte han igen. Han begyndte at blive lidt små irriteret for når han ikke vidste hvad hun var, hvordan kunne han så være sikker på at han ikke vil blive forgiftet af hendes blod eller sådan noget? Hvis det her var endnu en dæmon.. han kneb øjnene sammen og åbnede dem så hurtigt igen, og trådte frem foran hende. Zvaine bukkede sig ned mod hende, da han var lidt højere, og stirrede hende i lang tid ind i øjnene imens han ventede på at hun skulle sige noget.

[Deleted]

hendes hjerte slog hurtigere end det burde da hun stadig var bange. Men det begyndte at slå normalt efterhånden, fordi hendes selvkontrol langsomt vendte tilbage. Men hendes hjerte sprang et slag over da han kikkede hende i øjne. ALDRIG havde hun set så kolde øjne, de var skræmmende. Men hun syntes at se en kold skønhed i dem også. Reila kikkede lige tilbage med sine ravfarvede øjne. "havfrue" mumlede hun så. Det var flere år siden hun sidst havde afsløret det for nogen.

[Deleted]

"Åh.." Zvaine slappede lidt mere af. "Det skulle du nok ikke have sagt. Tsk tsk tsk.." men han var dog ikke helt sikker på om en havfrue ville være okay at æde. Så han kiggede lidt på hende, imens han tænkte over hvad han skulle gøre. Hvorvidt han skulle gå igen eller prøve alligevel. Tanken om at gå fra sit offer, uden at forårsage nogen skade gav ham kvalme. Men han ville heller ikke løbe den risiko at blive forgiftet. "Jeg står i et dilemma. Hvad skal jeg dog vælge?" han snakkede med sig selv igen, og kiggede på sin fremstrakte hånd. Hvid. Meget hvid

[Deleted]

reila hyperventilerede en smugle, men det var oss det eneste der afslørede hendes frygt. hun troede han snakkede til hende men at bede ham om at lade hende leve nægtede hun. Det vqr lidt for nedladende. Hun kikkede på ham. Diskret selvfølig. Pludselig udbrød hun " PIS os!..jeg vidste bare jeg skulle have sagt jeg var en forklædt tangplante fra månen"