|
|
Post by Tharqi on Jan 13, 2010 22:29:49 GMT 3
Tharqi undersøgte grotten og sank lettet ned at sidde, da hun kunne konstatere at den havde stået ubrugt i noget tid. Hun vidste ikke, hvad hun skulle sige til Movicth. Det var ikke fordi at hun selv havde kendt til graviditeten i lang tid. "Movicth..." mumlede hun og hendes øjne var rettet mod gulvet. Hun ville ikke af med barnet. Ligemeget hvad. Hun kunne ikke gøre det.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Jan 13, 2010 23:15:44 GMT 3
Movicth satte sig ved siden af hende og så ud af hulen, hvor regnen dryppede ned fra en grå himmel. Han lagde en arm om hende, fulgte hendes blik mod gulvet. "Jeg ved det godt," sukkede han. "Jeg... Havde ingen anelse om, at jeg skulle være far."
|
|
|
|
Post by Tharqi on Jan 13, 2010 23:21:43 GMT 3
Hun snøftede halvt og rullede svagt med øjnene. "Ironisk... Jeg regnede ikke med at blive mor," svarede hun og lænede sig ind mod ham. Huskede noget fra fortiden og samtaler hun havde haft. "Det bliver problematisk... ikke?" Hun ville ikke forlade ham.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Jan 14, 2010 22:00:54 GMT 3
"Jeg troede ellers de fleste kvinde regnede med at blive mødre," indrømmede Movicth. "Jeg er ked af.. At det skal være sådan her. Jeg ville ønske, at du ikke skulle lide under min forbandelse. Enhver ville ønske noget andet for sig selv og sin fremtid." Han tog en dyb indånding og mødte hendes blik med sit eget sørgmodige.
|
|
|
|
Post by Tharqi on Jan 14, 2010 23:09:08 GMT 3
Hun forsøgte at smile til ham og det lykkedes hende næsten. "Du skal ikke undskylde. Så længe jeg er sammen med dig... Så tror jeg, at jeg er lykkelig." Hendes øjne var varme, men frygten var lige bag det blide. Hun frygtede for fremtiden. "Vi skal nok klare det." Det håbede hun.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Jan 17, 2010 22:51:49 GMT 3
"Selvfølgelig," svarede Movicth. Han forsøgte som hende at smile, men han var bekymret. Hvad skulle han stille op med et barn? Han anede intet om dem, og de blev stadig nødt til at være i bevægelse. Frygten sås ikke i hans ansigt, måske mest for at spare Tharqi for den, men den var der. "Vi skal nok klare os. Det er jeg sikker på."
|
|
|
|
Post by Tharqi on Jan 17, 2010 23:44:21 GMT 3
Hun lagde armene om ham og gemte ansigtet ved hans skulder. "undskyld..." hviskede hun og vidste ikke hvad hun skulle gøre med sine svage tårer. Hun burde ikke blive gravid. Hun burde have tænkt sig om, gjort så hun ikke blev gravid. Hun ville belaste ham nu.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Jan 18, 2010 19:55:23 GMT 3
Movicth lagde armene omkring hende, fik det straks dårligt med, at hun bebrejdede sig selv. Hvis det var nogens skyld, var det uden tvivl hans, også selvom det gjorde ondt at vide. "Du skal ikke undskylde," hviskede han. "Slet ikke. Jeg vil gerne have børn sammen med dig Thar." Han lukkede øjnene, forpint igen. "Du må ikke undskylde for noget, der er min skyld. Hvis... Hvis skyggerne ikke havde været der. Hvis jeg havde været i stand til at jage dem bort.."
|
|
|
|
Post by Tharqi on Jan 19, 2010 21:55:36 GMT 3
Hun gættede næsten hvor det førte hen af og gemte sig bare ind til ham. "Vi bliver vist aldrig enige. Der skal også to til at lave børn, så vi er vel begge to skyldige." Hun strøg hans skulder og flyttede let på sig, så hun sad ovenpå ham. Hun kiggede op på ham og tørrede øjnene.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Jan 20, 2010 22:48:40 GMT 3
Movicth fjernede blidt i hendes hænder, og tørrede tårerne væk fra hendes ansigt. "Der er ingen grund til at bekymre sig om fremtiden, når den ikke er her endnu," sagde han til sidst. Han fremtvang et nyt smil. "Så... Ved du.. Altså hvor lang tid er der til du skal føde?"
|
|
|
|
Post by Tharqi on Jan 20, 2010 23:08:15 GMT 3
Hun rystede let på hovedet og rødmede. "Jeg ved det ikke... Men..." Hendes blik gled ned til maven, som allerede var pænt bulet. "Jeg ved ikke engang hvornår jeg blev gravid." Hun skævede op mod ham. "Det kan godt være noget tid siden," mumlede hun så og tog hans hånd. "Jeg vil gætte på at jeg er en månede eller måske to henne i graviditeten. Efter størrelsen på min mave.."
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Jan 23, 2010 1:18:27 GMT 3
Movicth nikkede med et svagt smil. Ikke fordi det sagde ham noget, men hun havde da i det mindste en fornemmelse. Han kiggede ud på regnen, der stadig ikke syntes at lade sig standse. "Måske burde vi få noget søvn," forslog han til sidst. Han følte sig træt, men det var nok kun på grund af mørket.
|
|
|
|
Post by Tharqi on Jan 24, 2010 13:58:05 GMT 3
Thar nikkede svagt og lukkede øjnene for at få kontrol over sig selv. Hun kunne ikke slippe følelsen af at hun havde svigtet ham og at hun var en byrde. Hendes ansigt blev skjult af det næsten lange hår, da hun lænede sig forover og kravlede ned fra ham. Hun lagde sig på jorden, krummede sig sammen og forsøgte at lukke af for tankerne.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Jan 28, 2010 20:19:53 GMT 3
Movicth vidste ikke, hvad han skulle gøre, men endte med at lade hende være. Stadig lænet op af væggen uden at sige noget. Hvor det pinte ham at se hende sådan. Dårlig samvittighed hamrede ubarmhjertigt igennem ham. Han var vred på sig selv. Vred over at hun ikke havde det godt, at hun skulle lide sådan ligesom ham selv. Ligesom han altid havde gjort. Han lukkede øjnene. Stadig tavs, stadig uden at gøre noget.
|
|
|
|
Post by Tharqi on Jan 28, 2010 22:41:39 GMT 3
Det lykkedes Thar at forsvinde i søvnen og hun trak vejret roligere. Hun slappede af, befriet fra drømme for en gangs skyld. Bekymringen ville ikke forsvinde fra hendes ansigt, og hun sov ikke så trygt og tungt som hun plejede.
|
|
