Surprise og børn

[Sillena af Mithri]

Delaq nikkede alvorligt, før han ganske forsigtigt trykkede blidt mod Hahrames flanker. Han havde stadig fast i manen, da han nærmest forventede at hoppen ville eksplodere fremad. Det føltes underligt, da hun satte i skridt. "Hvad så når man skal dreje?"
Sillena ville ikke lade Roux og Sionyii vågne op alene, så hun smuttede op på værelset igen. Roux var vågnet og kommet i tøjet, og Sionyii vågnede lidt efter, stadig med liljen om halsen. Sillena tog dem begge med udenfor igen, efter de havde fået et par minutter til at vågne lidt op.

[Heltan Apon]

"Du læner dig let til den side du ønsker. Prøv at gøre det hele som dit instinkt siger dig det. Og hold tøjlerne løse. Ellers irritere du hende. De fleste at vores heste har heller ikke hovedtøj, men de unge gøres vant til det, til vi ved, hvad de skal bruges til. I nogle ting er det nemligt sikrest, hvis de har hovedtøj på." Han var let bekymret for Sillena, men ønskede ikke at lade det distrahere ham.

[Sillena af Mithri]

Delaq lænede vægten lidt over mod den ene side, og på trods af, at han ikke vejede så meget, reagerede hoppen straks på signalet. Han drejede hende rundt i en lille cirkel, før han igen forsatte ligeud. "Hvad med stopsignal?" Spurgte han igen. Han tænkte lidt over det og klemte lårerne mod hoppens sider.

Sillena kunne stadig se Heltan, Delaq og hoppen forude, og pegede mod stedet for sine børn, der forsøgte at få et glimt af hesten. "Kom, vi kan gå lidt tættere på, men vi skal huske at være stille, for ikke at forskrække hesten," forslog Sillena. Hun havde Sionyii i den ene hånd og Roux i den anden, da de forsatte ud på gaden.

[Heltan Apon]

"Du kan jo prøve selv at se." Svaret var simpelt. Trække hælene en smule ned, så ville hun stoppe med det samme. "Alt er lavet så uintelligente folk instinktivt kan finde frem til den og fjenden ikke er i stand til at se det i krig. Og du er vel ikke uintelligent?" Han smilede og gik netop så tæt på, at han havde kontrol, og netop så langt væk, at drengen følte han var den eneste, der styrede. Hesten var rolig og opmærksom, men opdraget til ikke at drille. De uvaner skulle den tilegne sig, når dens elskede, strenge herre, Heltan, forsvandt.

[Sillena af Mithri]

"Nej," svarede Delaq bestemt. Han var i hvert fald ikke dum! Det lykkedes ham at stoppe hoppen efter et par forsøg, og smilede. Han elskede allerede sin hest. Han strøg hende over halsen, og satte hoppen i skridt igen. Han ville ud af byen, hvor der var mere plads, som Heltan havde forslået.
Roux så op på Sillena efter at have fulgt Hahrame og hans bror med øjnene. "Tror du også jeg må få en tur?" spurgte han. Sillena smilede.
"Det må du spørge Delaq om, men det må du sikkert godt," svarede hun. Sionyii forholdt sig tavs. Sillena gættede på, at hun ikke var helt tryg ved det store dyr, men det var et spørgsmål om tid før datteren vænnede sig til hoppen.

[Heltan Apon]

Heltan smilede og nikkede til ham. "Du klarer dig godt. Kan du prøve selv? Gå ud i skoven og se, hvad du kan finde ud af. Bare kald, hvis der er noget, jeg kan sagtens hører dig." Han smilede til knægten og vendte sig, gik hurtigt hen til Roux og hans mor og søster. "Gå hen og spørg din bror," sagde han til knægten og lod ubemærket hånden gå ned til Sionyiis nye halskæde og lod den glide ind under hendes tøj. "Hold den tæt på hjertet, ellers beskytter dens magi dig ikke," sagde han alvorligt til hende. Han kunne selvfølgelig ikke finde ud af at arbejde sin magi ind i metallet, men troen var den stærkeste magi af alle.

[Sillena af Mithri]

Roux gik op til sin bror, der havde stoppet Hahrame for at vente på ham. De forsatte mod skoven, spændte over at være på egen hånd.
Sillena sendte dem et bekymret blik, da de gik alene. "Er det sikkert, når de går alene?" spurgte hun. Imens var Sionyii optaget af midaneren, så på ham med store øjne. Hun havde fuldstændig mistet mælet, men nikkede bare genert.

[Heltan Apon]

Heltan fortsatte sit varme smil inden han så op på Sillena. "Trom er i nærheden. Hahrame er bange for ham, så hun opføre sig ordentligt, så han ikke... sladrer til mig. Trom ved, jeg bliver ked af det, hvis de kommer til skade." Hans smil ændredes til beroligende. "Jeg kan tage mig af hende..." Han nikkede ned mod pigen. "... hvis du skaffer dig en vogn. Jeg ved ikke hvordan hoppen reagere på en vogn, og jo før vi kommer igang med træningen, jo hurtigere kan i komme videre med jeres nye liv."

[Sillena af Mithri]

"Okay, jeg får fat i en vogn," gentog Sillena og så ned på Sionyii. "Heltan bliver hos dig et stykke tid, så kommer jeg tilbage," lovede hun. Den lyshårede pige så fra sin mor til Heltan, før hun forsigtigt tog midaneren i hånden og nikkede. Sillena smilede og gik ned af gaden. Hun vidste ikke, hvad hun regnede med. Et kæmpe stort skilt med 'vogne tilsalg'? Næppe. Hun måtte vel spørge sig for.
Delaq og Roux var forsvundet ud af syne.

[Heltan Apon]

Efter en meget kort tøven trak Heltan pigen op på hoften, som han havde set menneskekvinderne gøre det da han var barn. "Skal vi ikke se hvad de laver med hesten?" spurgte han med en sikker stemme, selvom der var kaos indeni. Han havde aldrig været ladt alene med børn, ikke sådan rigtigt, og nu stod han alene med tre adelige unger. Han var allerede begyndt at gå mod hesten.

[Sillena af Mithri]

Sionyii nikkede igen tavst, stadig uden at sige noget. Hun så rundt efter sine brødre, men kunne ikke se dem endnu. "Hvor er far henne?" spurgte hun til sidst. Ikke for at bryde tavsheden, det var blot et spørgsmål, der faldt pigen ind.
Sillena stoppede op for at spørge en på gaden, men var ikke blevet det fjerneste klogere, da hun gik videre. Der gik lidt tid, før hun havde heldet med sig. En kvinde havde hørt om en gammel mand, som solgte sin vogn, da han var blevet for gammel til at køre rundt.

[Heltan Apon]

"Han er sikkert hjemme ved sig selv," sagde Heltan med et falskt, overbevisende smil. "Jeg tror din mor gerne vil have dig i nærheden for en tid, så du behøver ikke tænke så meget på ham." Han nåede frem til drengene, men holdt sig i skjul for at se, hvordan de klarede sig alene. "Kunne du tænke dig at komme op på hesten?" spurgte han hviskende.

[Sillena af Mithri]

Sionyii rystede på hovedet og kiggede på sine brødre. Roux sad oppe på hesten og afprøvede de samme signaler, som Delaq havde øvet igennem, og de så ud til at more sig vældigt. Sionyii strøg en finger henover midanerens arm og kiggede alvorligt op på ham. "Du er blød," sagde hun forundret.
Sillena fulgte de anvisninger hun var blevet givet, og nåede frem til et hus, der kunne have været både bedre og værre stillet. Hun gik op til døren og bankede forsigtigt på. Ingen reaktion. Lidt efter prøvede hun igen, og kiggede på håndtaget, da det blev trykket ned. En gammel mand viste sig i døren og mumlede et eller andet, før hans foragt overfor adelige viste sig i hans ansigt. "Hvad vil du?" brummede han.
Sillena var tæt på at ranke sig, men huskede sig selv på, hvor hun var henne, og smilede i stedet for venligt. "Er det rigtigt, at du har en vogn tilsalg?" spurgte hun.
"Jeg tror, du burde finde noget i lidt bedre stand med alle de penge," fnyste manden og skulle til at smække døren i. Sillena satte foden i klemme, uden at tænke over det.
"Jeg har ikke råd til noget bedre," insisterede hun.

[Heltan Apon]

"Er du bange for hende?" spurgte Heltan i det samme Trom kom listende og nappede i hans ører med mulen. Han viftede med hånden, og den listede bagud igen. Imens aede han hendes hår med et svagt, drilsk glimt. "Og du er også blød, at du ved det." Hans smil ændrede sig, blev mindre, mere listigt. Mere Heltan.

[Sillena af Mithri]

Sionyii vendte hovedet og så skeptisk på Trommoon. Hun brød sig stadig ikke om de store dyr, og nikkede. "Jeg har ikke pels," sagde hun så, som om at man kun var blød, hvis man havde pels.
Sillena købte vognen efter de havde snakket lidt frem og tilbage, og takkede hurtigt ja, da den gamle mand tilbød at køre vognen hjem for hende. Det endte med at de kørte mod slutningen af landsbyen, hvor Delaq og Roux red rundt på Hahrame. Manden havde stadig en hest der var ved at komme op i årene, som var robust og som sagtens kunne klare den ene tur.