|
|
Post by Draamd on Dec 28, 2009 13:47:38 GMT 3
Rak tog pilen og rettede den mod manden. "Føl dog længsel efter hende, din oppustede nar," brummede han og skød ham i brystet, lige udenfor hjertet. "Længsel efter en hvis person." Han snurrede rundt og begyndte at grine. "Sådan, hvem skal vi forhekse. Ikke ham... men hvad med...."
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on Dec 28, 2009 21:54:31 GMT 3
"Vi kunne lige så godt skyde på en gargoil. Selvom..." Endnu et fnis. "Selvom den nok ville gå i stykker." Upendo lavede en kolbøtte og pegede ned på personen der endte lige under sig. "Hende der skal forhekses!" Han snurrede rundt om sig selv og blev tænksom. "Rakke, hvilken forhekselse skal det være?"
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 28, 2009 22:24:11 GMT 3
V stoppede pludselig forbavset op, da en underlig følelse pludselig ramte ham. Han havde lyst til at... Finde nogle liljer og komme løbende henover en eng på en hed sommeraften, mod Tlagie, og simpelthen bare fortælle hende, hvor meget han elskede hende. Et kort øjeblik fik fornuften overtaget, men det varede ikke længe før lyserøde skyer hvirvlede omkring ham. Han kom nærmest svævende henover gaden, mumlede måske Tlagies navn et par gange.
|
|
|
|
Post by Draamd on Dec 29, 2009 20:09:13 GMT 3
Rak nikkede og var godt i gang med forhekselsen, da han langsomt drejede hovedet mod V. "duøøh... Uppe... Se der? jeg tror faktisk at vi ramte noget den her gang?" Rak rettede sig op og satte hænderne i siden. "Skynd dig! Ram ham igen! Men hans er blød!" Udbrød han så panisk og styrtede ned over V. "NU! Skynd dig! Ram ham!" Han pegede og stak fingeren igennem V's hovede.
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on Dec 29, 2009 20:15:15 GMT 3
Upendo fnes og fløj hurtigt ned og svirrede om Vs hoved mens han tog sigte og sendte en blød, lille pil fra sin meget store bue. "Jeg ramte!" Som om det var en nyhed, at stå to centimeter fra ham og så ramme perfekt. Men Upendo fnes igen og svirrede videre om hans hoved, inden han lettede op og tog en ny pil på buen.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 29, 2009 20:28:05 GMT 3
V fik øje på en rødhåret kvinde, og snublede lidt over sine egne fødder i nervøsitet, da han gik over til hende, og prikkede hende på skulderen. "Tlagie, jeg vil bare sige, at... Altså.. Jeg synes bare at... Jeg elsker dig virkelig, virkelig højt, og jeg tænkte på om vi måske.." V så lidt flovt ned på sine sko. "Jeg ved ikke, hvad der gik af mig! Jeg er virkelig ked af at.. At jeg bare sådan forsvandt.. Jeg synes bare, at vi skal lære hinanden lidt at kende og sådan.."
Først nu vendte den rødhårede sig om, og han indså, at det der i hvert fald ikke var Tlagie. Han blev rød i hovedet, og klappede hende på håret. "Jeg øver mig på noget skuespil, tak for hjælpen."
|
|
|
|
Post by Draamd on Dec 29, 2009 21:03:33 GMT 3
"Hvor er hans dame overhovedet?!" mumlede Rak og kiggede på sin bror. "Giv mig et par pile, og gå på jagt efter hende. Det går jo ikke hvis hans danser omkring uden den han er forelsket i!" Utrolig hurtig til at registrere at V manglede en dame, og smart nok til i det mindste til sidst at huske hende, snuppede Rak et par pile og skød en til af sted mod V.
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on Dec 29, 2009 21:08:49 GMT 3
"Jamen, jeg troede jo ikke vi fik gennembrud, Rakke!" sagde Upendo. "Ved du overhovedet hvor hun er?!" Han slap den pil han havde på buen, og den faldt til jorden og strejfede en buttet, brunhåret, gammel dame. "Ups," mumlede han og kløede sig i nakken. "Den tager du dig af!" Han var allerede ved at svinde ind, hvorhen vidste han ikke. På jagt efter denne Tlagie, ja selvfølgelig, men hvor?
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 30, 2009 2:44:52 GMT 3
V ledte ulykkeligt videre efter hans store kærlighed. Om han så skulle gennemsøge hele verden for at finde hende, så ville han da gøre det! Konstant gik han og mumlede 'Tlagie' for sig selv, og folk begyndte og glo efter ham, som om han var en tosset idiot, der næsten var lidt underholdende at høre på.
|
|
|
|
Post by Draamd on Dec 30, 2009 13:35:39 GMT 3
Rak satte hænderne i siden og råbte efter sin bror. "Hun er ikke så langt væk!" Han vendte sig i mod V og damen igen og gav sig til at forhekse damen, da han mente at V kunne klarer sig et par minutter. "Sååådan." Rak smilede sikkert og kastede sig mod V. "Hun er i den varme by... Byen mod syd..." hviskede han så, og lod sine ord snige sig ud i den virkelige verden.
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on Dec 30, 2009 14:57:02 GMT 3
Upendo fløj med sine overanstrengte, små vinger mod den by, hvor han følte, der var en rødhåret vindaura. Endnu et fjoget fnis gik over hans ansigt igen, da hun kom til syne under ham. Nej, den Tlagie var ikke langt væk. Han lagde en pil på buen og skød, hvorefter han dansede ned til hende på sine englevinger. "Prøv at gå mod nord," hviskede han til hende og fnes igen.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jan 1, 2010 17:39:14 GMT 3
"Syd," hviskede V for sig selv, undrede sig over, hvor det kom fra. Instinktivt begyndte han at følge gaden mod syd. Det føltes i hvert fald rigtigt, så Tlagie måtte vel stå og vente på ham et eller andet sted, hvis han forsatte. Han ville gå til verdens ende for hendes skyld!
|
|
|
|
Post by Tlagie on Jan 1, 2010 17:40:20 GMT 3
Tlagie stoppede op og undrede sig. Hun tænkte på V og kom til at grine. Han måtte være fuldstændig fra den, måske burde hun finde ham.. Mod nord? hun brød sig ikke om at gå mod nord. Nord var kulde. Koldt. Men hvis hun nu skyndte sig.. Hun sukkede og savnede V lidt, han var jo flink nok. Han var høj, og han var dejlig. Hun rødmede og stampede i jorden. "Ikke tænke!" mumlede hun og rystede på hovedet.
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on Jan 1, 2010 17:48:26 GMT 3
"Gå mod nord," fnes Upendo igen og lagde en ny pil på buen som han fyrede af med det samme. "Han er mod nord. Skynd dig til nord." Stemmen var sælsom og fjern, men stadig fnisende. "Han leder efter dig. Du må ikke gøre ham ked af det." Eller gøre ham helt til grin, for den sags skyld. Upendo fnes igen ved mindet om den forvirrede V.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Jan 1, 2010 18:23:17 GMT 3
V nåede ud af byen. Han havde ingen fornemmelse af, hvor lang tid det var taget ham, da han forsatte. Mod syd. Det var det eneste, han skulle huske på. Tlagie brændte bag hans hoved, umulig at viske ud. Åh, hvorfor havde han dog også forladt hende?
|
|
