|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 22, 2009 23:28:59 GMT 3
Aijou nægtede sig at sove. Han fortsatte med at strøge hendes hår og ansigt mens søvnen blev mere og mere påtrængende. Han undetrykte en gaben og overvandt sine øjne, fortsatte stædigt en meget dårlig vane. Og alligevel lavede han ikke andet en at smile, da han tilsidst gav efter og lagde hovedet på hendes bryst. Det var over midnat på det tidspunkt.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 22, 2009 23:55:33 GMT 3
Kiaji smilede svagt i søvne, uden at vågne. Drømmen var forvirrende, men kom i det samme øjeblik hun i baghovedet vidste, at han sov.
Hun fløj i stilheden. Kiggede rundt, og fik øje på Ajiou. Hvorfor stod han helt stille... nede på jorden. Der var skygger. Hun dykkede ned. "Aijou?" hendes stemme var fjern. Han kiggede frem. Han var bange. Hun rystede på hovedet og lagde armene om ham. "shh, ikke være bange." Han forsvandt og hun blev nervøs. Hvor..
Hun vågnede med meget åbne øjne og stirrede lidt frem. Hvor var Aijou?!
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 23, 2009 0:15:26 GMT 3
Aijou reagerede ikke på hendes opvågen. Den sorte verden han var i var drømmeløs og stillestående, men det gjorde den blot mere livgivende. Når endelig han åbnede sine mørke øjne igen, ville han være frisk. Hvis altså hun lod ham sove hele vejen gennem natten. Hans vejrtrækning var sikker og regelmæssig.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 23, 2009 0:24:08 GMT 3
Hun lyttede, satte sig halvt op og bemærkede Aijous hoved. "Undskyld!" hviskede hun helt lavt og faldt forsigtigt tilbage igen. Mærkede roen brede sig i kroppen og håbede at hun ikke havde vækket ham. Han lå jo halvt oven på hende og hun rødmede svagt. Lukkede øjnene og trak vejret dybt.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 23, 2009 0:41:07 GMT 3
Aijou fortsatte sin drømmeløse søvn, indtil en dyb rynke viste sig mellem hans øjenbryn, og hans læber blev presset sammen. Han bevægede sig dog ikke mere en det tog at trække vejret.
De var i et mørkt rum, som Aijou vidste var det indre af hans hjem. Det lignede dog ikke det mindste. Pludselig kom et rødt lys frem, og hans far kom ind, omringet af flammer. Hans hadefulde blik nåede at se sin uduelige søn inden han forvandledes til aske, og fra asken voksede kvinden. Hendes latter fortærede rummet, og udenfor stod Bara og holdt en lille pige i den ene fod. En baby. Han gik frem for at hjælpe hende med sin datter, men hun blev til Kiaji i stedet, og englen trak barnet op i sin favn og smilede til ham. Kvindens latter hørtes igen, og et bur voksede frem omkring ham og afskar sig fra hende.
"En køter behøver ingen familie eller venner," lød kvindens hviskende stemme. "Kun en herre, som den adlyder blindt. Kom, mit dyr." Han blev trukket tilbage, væk fra sin nye familie.
Endnu vågnede Aijo ikke. Hans ansigt var bare blevet stivnet i smerten.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 23, 2009 0:53:04 GMT 3
Kiaji lå et stykke tid i tavshed, inden hun gav op. Hun kunne ikke sove mere. Hendes blik gled rundt i rummet og hun fik øje på pude ikke langt væk. Hun strakte sig for at nå den og fik sat sig halvt op. Kiggede ned på Aijou og strøg forsigtigt hans kind. Smerte? havde han ondt? en drøm? hun vidste ikke hvad hun skulle gøre og strøg ham forsat forsigtigt.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 23, 2009 1:00:08 GMT 3
Drømmen skiftede da han mærkede hende igen, og han gled tilbage i sit befriende, drømmeløse mørke. Et dybt suk undslap ham, og hans krop slappede af igen. En svag brummen gled ud fra mellem hans læber, og hans vinger sitrede let. Der ville gå længe før han vågnede igen, men han havde jo også sovet sent.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 23, 2009 1:10:57 GMT 3
Hun smilede svagt af lettelse og strøg hans skulder i stedet. Han var dejlig... Hun kunne ikke flytte blikket, og sukkede lavt. Hun var nødt til at sove... ellers ville hun aldrig overleve hvad hun havde lovet. Hun kunne bare ikke kigge væk fra ham. Hendes blik tvang sig over mod vinduet. Det var mørkt, men solen lysnede svagt i det fjerne.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 24, 2009 0:58:37 GMT 3
Der gik lang tid endnu før Aijou vågnede. Det var midt på formiddagen inden han åbnede øjnene, og der ramtes han af en vild, ukontrollable frygt. Det var drømmen, der plagede ham, selvom drømmen var mange timer væk. Han satte sig op og så sig omkring med tilkæmpet ro, for hans frygt blev en altødelæggende panik hvis han ikke gjorde.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 24, 2009 1:08:05 GMT 3
Kiaji spjættede og kiggede forskrækket på ham. Hun sad stadig i sengen, men hun havde rykket sig så meget, at hun kunne læse en bog. "Er der noget galt.. Aijou?" spurgte hun forsigtigt og lagde bogen væk. Rakte ud efter ham og øjnene lyste bekymret.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 24, 2009 1:33:39 GMT 3
"Jeg... Drømte bare..." Nu hvor han tænkte over det, kunne han ikke huske sin drøm. Andet end at den havde været fuld af frygt og glæde og smerte. Og mere frygt. Hans mørke øjne søgte hendes, og derefter så han ned på sin mave. Han var ikke sulten. Derefter så han ud af vinduet og sprang op igen. Hvad var klokken?! Hvor længe havde han sovet?!
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 24, 2009 1:39:18 GMT 3
Hun kravlede ud af sengen og lagde forsigtigt armene om ham. "Rolig... Ta' det roligt!" hviskede hun og kiggede op på ham. "Skulle jeg have vækket dig? Undskyld..." Hun kiggede væk igen, urolig. Hvad var der galt? Var det bare drømmen..?
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 24, 2009 1:48:14 GMT 3
"Hvordan kan jeg sove så længe?" hviskede han og var ved vælte ud af sengen, men brugte sin fantastiske balance til at holde sig på benene. Der stod han så, uden at vide hvad det var han havde så travlt med. Det gik op for ham at der var gamle vaner, og han satte sig ned på gulvet i stedet og lænede sig op af sengen. Her lukkede han øjnene.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 24, 2009 1:51:51 GMT 3
Hun stod lidt og betragtede ham og satte sig så ned ved siden af ham. "Måske var du bare træt? Måske..trængte du til at sove? Og endelig kunne du gøre det." Hun tog forsigtigt hans hånd og undersøgte den næsten. Hun kunne lide hans hånd... hun rullede med øjnene over sig selv.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 24, 2009 2:00:44 GMT 3
Aijou nikkede tøvende. Det lød rigtigt nok, det lød som en mulighed. Han så ned i gulvet, og blev ramt af en stor sorg, igen uden at forstå hvorfor. Det var, som da han begyndte at græde aftenen forinden. Igen forsøgte tårerne at presse sig på, men denne dag kunne han modstå dem. Han brød sig ikke om at græde.
|
|
