|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 20, 2009 23:59:45 GMT 3
Hun strøg hans ryg blidt og smilede. "Jeg tror også at jeg først rigtig forstår det nu." Hendes læber strejfede hans hals og hun lukkede øjnene svagt. Trykkede ham stadig ind mod sig. "Jeg ved bare at jeg elsker dig..."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 21, 2009 14:33:44 GMT 3
Aijou brummede svagt, stod stadig med ansigtet ind mod hende og armene om hende. Hans krop blev slappere og slappere da gråden forsøgte at trænge sig frem, og han brugte flere og flere kræfter på at stoppe den. Hans øjne var lukkede og læberne presset sammen, ansigtet en stivnet maske. Det eneste ved ham der endnu var hårdt og fast.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 21, 2009 19:58:35 GMT 3
Hun strøg forsigtigt hans ryg og holdte øjnene lukkede. Hun stod bare og tænkte at verden ikke måtte gå under. Hun ville ikke have at verden gik under, ikke nu. Ikke nu... Hun trak vejret dybt og bemærkede at han duftede. Han duftede... dejligt.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 21, 2009 20:35:41 GMT 3
Aijou ville ikke græde. Om det var fordi det var et svaghedstegn, regnede han ikke med. At græde kunne ikke være en svaghed. Det var nok mere at han ikke havde haft lov til at have følelser før i tiden, og derfor forsøgte han stadig at skjule dem. Det var sikkert dumt... Men han havde også en anden grund. Hun skulle ikke tro, at hun sårede ham. Hans følelser blev skjult, undertrykket, mens de første tårer sneg sig ned over hans maske og gjorde hendes tøj vådt.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 21, 2009 20:44:47 GMT 3
Hun strøg hans ryg, og kunne mærke sin skulder blive fugtig. "Hvad... er der?" spurgte hun og skubbede ham lidt tilbage. Hun vidste ikke om han var vred, ked af det eller... glad? han kunne også være glad, men hun vidste det jo ikke.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 21, 2009 20:55:39 GMT 3
"Ikke noget," sagde han og undgik hendes blik. Han vidste ikke selv hvorfor han græd, han var jo så glad, så lykkelig? Man græd kun, hvis der var noget, man kunne være ked af, og det var der jo ikke! Var han ked af det uden at vide det? Han hang med hovedet, hang med kroppen, det hele hang bare.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 21, 2009 21:03:13 GMT 3
"Sludder. Er du ked af noget? eller er du bare glad?" Hun trak vejret dybt og lagde en hånd under hans hage. Løftede hans hovede, så hun kunne møde hans øjne. "Du skal fortælle mig det." Hun smilede forsigtigt og svagt.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 21, 2009 21:44:26 GMT 3
Han trak på skulderne. "Jeg ved det ikke." Han så hende i øjnene, og tårerne trillede endnu ned af hans kinder. Han løftede hånden og strejfede hendes ansigt, inden han så væk igen. "Det er ikke noget. Tror jeg." Han kunne stadig ikke forstå det, og hans ansigt blev igen en hård maske. Han brød sig ikke om det.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 21, 2009 21:53:40 GMT 3
Hun rystede på hovedet. "Du tager fejl. Det er noget. Det er altid noget når man græder. Fordi man kan af alting. Af glæde. At smerte." Hun lagde en hånd på hver af hans kinder og hvilede sin pande mod hans. "Jeg bekymre mig her," mumlede hun og kiggede alvorligt på ham.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 21, 2009 22:31:01 GMT 3
"Så... Jeg tror... Jeg tror jeg er... Glad." Han undertrykkede hulkene, der forsøgte at gennemryste hans krop. Græde af glæde? Det lød forkert. Det lød meget forkert. Han tørrede øjnene og så op på hende igen. "Skal vi gå indenfor igen?" spurgte han da han havde kontrol over tårerne. "Op på dit værelse?"
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 21, 2009 22:41:28 GMT 3
Hun nikkede og smilede svagt til ham. "Har du noget i mod at sove oppe på mit værelse? Jeg ved ikke... om jeg tør lade dig gå..." hun kiggede ned på hans hånd og trak ham hen foran vinduet Spredte vingerne og fløj op til vindueskarmen. "Du må ikke gå.." mumlede hun og ventede på at han fulgte med.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 21, 2009 23:25:17 GMT 3
Han snøftede og spredte sine vinger, og yndefuldt fløj han op til hende. Som altid med en elegance, som kom ingen steder fra. Han så igen ned på sit sværd, strejfede det let. Det var alt for lang tid siden han havde brugt det, og han frygtede at have mistet den evne han aldrig havde gjort noget for at få. Han landede på gulvet i hendes værelse uden en lyd.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 22, 2009 0:48:48 GMT 3
Hun listede hen i sin seng og satte sig. Mærkede trætheden lamme sig med det samme. Hun lukkede øjnene og faldt bagud, for træt til at holde sig siddende mere. "Jeg er træt..." Hun kiggede på ham og rullede sammen. "Du... må ikke gå."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 22, 2009 1:05:56 GMT 3
"Jeg skal nok lade være," hviskede han og lagde sig ved siden af hende i sengen. "Du kan bare sove. Du kan bare sove, hvis du vil." Han så på hende, og fik igen lyst til at græde. Men denne gang kunne han lade være, og i stedet kærtegnede han hendes hår. Varmen i ham var der endnu, da han lå og så på hende. Han var faktisk... en smule træt.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 22, 2009 1:18:02 GMT 3
Hun lukkede øjnene og rystede svagt på hovedet. "Jeg kan da ikke bare sove... Kan godt, vil ikke." Hun smilede svagt og mærkede hvordan det næsten sov nu. "Undskyld. Godnat." Hun nåede knap nok at sige det, inden hun forsvandt i søvnen.
|
|
