|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 8, 2009 23:43:56 GMT 3
William kiggede på Aijou og rullede med øjnene, hans ansigt køligt. "Jeg hader ikke dig. Men du kan være en... irriterende bunke nogle gange." Han kunne have sagt det grimmere. "Og jeg får svært ved at accepterere dig fuldt ud. Nok for altid. Men det er for dumt af mig. Gå med jer, det her går mig på nerverne.." mumlede han og gik væk fra dem.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 9, 2009 0:01:35 GMT 3
"Øhm..." Det gik ikke godt nok til at han kunne få sig til at forsvinde. Han kunne ikke få alle til at være glad for sig, og ville aldrig kunne det, men han kunne ikke lade det være sådan. Han ville ikke gå og gå nogen på nerverne. Han så op, så på William, og skiftede let nervøst vægten fra det ene til den anden fod. "Er der noget jeg kan gøre for at ændre det?"
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 9, 2009 0:04:55 GMT 3
"Lade være med at være naiv, og så tage dig sammen. Ind til videre har du ikke gjort noget godt for hende, af dig selv. Der burde ikke være nogen der skulle sparke dig i nakken for at du gør noget." William stoppede ikke og trak på skulderne. "Du skal være der for min søster, og passe på hende. Og for pokker ikke miste hende til nogen."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 9, 2009 0:12:38 GMT 3
Aijou så længe på ham med et næsten forskræmt udtryk, og så så ned igen. "Undskyld," hviskede han. Han vidste allerede nu, at han ville ende med at skuffe englen. På alle punkter. At 'tage sig sammen' var at gå imod sin opdragelse pg barndomsminder, og det havde han allerede forsøgt på mange gange uden held. Han havde gjort, hvad han kunne for at 'bare' gøre noget for hende. Naivitet var hans overlevelse, håbet om at ikke alle ønskede ham noget slemt. Og at være der for hende... Han vidste han ikke ville kunne. Han burde bare... have... ladt være med at være der. Så ville hun aldrig forelske sig i ham, og leve videre uden at føle smerten over hans svigt.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 9, 2009 18:42:01 GMT 3
William stoppede op og vendte sig om. "Kiaji... Don't give me that look. Jeg ved hvad jeg har gang i..." Kia var bleg, men hun kunne forstå en hentydning og vendte ryggen til dem med en knurren. "Du er ved at ødelægge hendes liv. Og du kan ikke gøre noget for at gribe det i faldet. Men det værste er at du ikke håber. At du ikke håber på et liv med hende. Du ønsker det måske ikke engang..." Williams stemme var lavmælt men forholdsvis venlig. Kiaji stod et stykke væk, ville ikke hører hvad Will sagde. Men hun holdte øje med dem. "Du er stærkere end nogen anden, men hvis du ikke tager dig sammen, så bukker du under... af din egen selvmidlidenhed.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 9, 2009 18:53:42 GMT 3
En gnist fængede i hans sind, en gnist af vrede og smerte, men han fik den slukket hurtigt og fortsatte med at undgå at se på ham. "Jeg... ender med at såre hende," mumlede han uden at se op. Han skulle nok leve med hende, han havde tænkt sig at gøre det, men det forhindrede ham ikke i at ønske sig væk, som han havde gjort flere gange før denne dag. Han kunne sagtens klare at leve med hende... men det gjorde hende ikke glad. Hun ville vide det... Og han ville aldrig kunne stryge hendes kind igen mens hun lå og sov.
|
|
