|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 5, 2009 18:39:19 GMT 3
Aijou så ikke op fra gulvet. Han kunne derfor ikke se det, der foregik mellem de to, og følte heller ikke at det ragede ham. Dette var ikke sket hvis han havde valgt at leve et andet sted. Alligevel havde han valgt at bo med dem. Han burde bo et sted, alene, hvor han ikke var i stand til at plage nogen. "Du må ikke undskylde, Kiaji," sagde han. Han var parat til at gøre det, til at være hendes kæreste, hvis det stoppede med at såre hende. Men selv det ville ikke være godt nok. Hun ville mærke at det var tvungent, at han kun gjorde det fordi han havde brugt hele sit liv på at gøre ting uden at sætte spørgsmålstegn eller forlange egen vinding på det.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 6, 2009 13:47:01 GMT 3
"Gu' må jeg så..." Kiaji skubbede William videre til de nåede vindet. "Hvad har du gjort? Gå med dig," hviskede hun og forsøgte ikke at skjule tårerne.
"Han kan ikke lide at du græder. Han burde vide at det er hans skyld. Tør du tro på at han kun gør det fordi han elsker dig? Han vil jo bare have dig til at stoppe med at græde!" råbte William og lagde hænderne på hver side at hendes hoved. "Du må lytte til mig. Jeg ved godt det gør ondt," mumlede han og lyttede til hendes panikkende åndedræt. Hun rev sig fri og William kiggede på Aijou. "Du burde vide bedre end at skjule dig og gemme ansigtet."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 6, 2009 13:56:57 GMT 3
Aijou krympede sig for hvert af Williams ord som var han blevet slået af sine tidligere herrer, men han løftede ikke hovedet. "Jeg er ked af det, Kiaji," hviskede han. "Det var ikke meningen... Jeg ville... Jeg elsker dig egent... jeg..." Han kunne ikke finde ud af hvad han præcist ville sige. "Jeg er bare så bange for at såre dig."
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 6, 2009 15:12:07 GMT 3
Kiaji satte sig midt i rodet og græd. Hun kunne ikke stoppe. Det gjorde ondt hele tiden. "Jeg ved ikke..." fik hun fremstammet og rystede på hovedet. "Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre..." Hun gemte ansigtet og forsøgte at trække vejret rigtigt igen. "Jeg... Elsker dig... Aijou... Men jeg ved ikke hvordan vi kan være... sammen..." Hun snøftede og kiggede op. "Du gør ikke noget galt... Men jeg... Jeg..."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 6, 2009 15:28:32 GMT 3
Aijou rettede sig op igen, men han kunne ikke se på hende. "Jeg gør det galt at jeg er en dødsengel," sagde han og så væk fra hende, stirrede ind i væggen. "Hvis jeg ikke havde været det, hvis jeg var vokset op her, havde levet her, ville jeg ikke... Men jeg har oplevet ting derhjemme, der gør mig... Bange... For at elske dig. Og du... Burde hade mig for at være... En dødsengel." Han så stadig mod væggen. "Det er ikke meningen at jeg skal være glad." Man kunne ikke andet end at hade ham når han snakkede på den måde. "Det er meningen jeg ikke skal tænke på mig selv, at jeg skal gøre hvad jeg kan for at lade alle andre være glade. Det er ikke meningen du skal søge min lykke." Han slog øjnene ned fra væggen, så ned i gulvet. "Hvis jeg havde gjort min pligt, hvis jeg ikke havde holdt mig fra dig, ville du ikke have grædt."
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 6, 2009 16:07:04 GMT 3
"Hvor er du dum..." snøftede hun og tørrede øjnene. "Lad være med at tænke sådan, Aijou. Du er næsten lige så meget engel som jeg er, forskellen er hvor vi er vokset op..." Hun kiggede op og rystede på hovedet. "Jeg søger netop din lykke fordi jeg elsker dig... Lad være med at beskylde dig selv..."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 6, 2009 16:17:50 GMT 3
Aijou så undrende ud, men så stadig ikke på hende. "Er det... en del af kærligheden? Ønsket om at... En anden person er...?" Nej, han vidste virkelig intet om kærligheden. Hverken den ene eller den anden slags kærlighed. Han rystede på hovedet. "Men det gør det alligevel ikke bedre. Det ikke... meningen..."
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 6, 2009 16:42:05 GMT 3
"Hvis nu bare vi begge kunne være glade..." mumlede hun og kravlede forsigtigt og langsomt frem mod ham. "Jeg kan bare ikke være glad... uden... dig..." Hun satte sig foran ham og kiggede op på hans ansigt. "Kærlighed er noget... mærkeligt noget. Men... Der er altid en mening med det..." Hun kiggede ned igen.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 6, 2009 16:56:51 GMT 3
"Andet end... At få... sneget pengene fra dig?" Det var det, og meget andet, der foregik i hans rige. "Folk, der er blevet forelskede i en, er... Et let bytte. Det er hvad Bara har oplevet mange gange." Han så stadig ikke på hende. "Både det ene og det andet. Og det tredje. Hun har et godt rygte med hensyn til den... Fysiske del af kærligheden, og er let at få fordi hun ønsker at..." Han tav.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 6, 2009 17:31:57 GMT 3
Kiaji trak i hans hånd selvom hun knap turde rører ham. "Jeg har ikke nogen penge du kan stjæle... Hvis Bara ønsker... det... så er der ikke noget galt i at søge det." Hun kiggede op. "Jeg tror også der er forskel på hvor hun er henne, og hvem det er med." Hun mærkede en tårer glide over hendes kind. "Jeg tror ikke du vil... Svigte..."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 6, 2009 17:51:08 GMT 3
"Men du ved ikke noget. Jeg... Tror ikke på andet. Jeg kan kun svigte. Det er sådan det foregår, sådan det altid har været. Jeg... stoler ikke på mig selv." Han så ikke på hende da hun tog hans hånd, ikke med det samme, men rettede så øjnene mod deres hænder. Han elskede hende, det var han ikke i tvivl om. Det var bare alt det andet der var et problem...
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 6, 2009 18:12:21 GMT 3
Hun lænede sig mod hans ben og sukkede. "Men... Hvad skal vi så gøre?" hviskede hun og lukkede øjnene. Hun mente at det nok skulle gå... Håbede hun.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 6, 2009 18:20:53 GMT 3
"Jeg ved det ikke," mumlede han og satte sig forsigtigt ned, og han var igen holdt op med at se på hende. Han frygtede at William skulle komme igen, men Kiaji skulle nok skræmme ham væk hvis det var. I modsætning til hende troede han ikke på at det skulle gå. Hvordan skulle det kunne det? Han turde bare ikke håbe.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 6, 2009 19:32:16 GMT 3
"Jeg tror... hvad hvis vi bare kaster os ud i det... Skal det nok gå..." Hun vidste ikke hvad hun ellers skulle gøre. Hun ville gerne blive sammen med ham. Hun ville ikke være uden ham.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 6, 2009 19:56:10 GMT 3
"Hvilken del af det... skal vi begynde med?" spurgte han tøvende. Han vidste intet om det følelsesmæssige. Det var så underligt. Der var sikkert mange ting man kunne gøre som forelskede, eller kærester, men han havde kun fornemmelse af det fysiske i det. Han opdagede han stadig havde hendes hånd i sin.
|
|
