|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 3, 2009 0:13:44 GMT 3
Hun stod lidt og bestemte sig så. Hun løftede hans ansigt og kiggede på ham i lang tid. "Forestil dig, hvis hun aldrig følte den smerte. Hvis hun aldrig havde kastet sig ud i det, så havde hun heller ikke følt glæden ved det, inden det går galt." Hun trak vejret dybt. "Ville du hellere være foruden smerte og kærlighed end at løbe chancen for at det hele kunne ende godt? Jeg ved ikke med dig... men jeg har valgt at stole på det løfte jeg gav til dig engang." Det føltes som år siden, men var blot et par måneder... Hun lænede sig frem igen og trykkede sine læber mod hans. "Jeg stoler på dig, Aijou." Hun kiggede alvorligt på ham og derefter rundt. "Skal vi ikke... tage hjem til mig?" til hendes forældre, men det var det samme.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 3, 2009 19:12:13 GMT 3
"Jeg stoler ikke på mig selv," mumlede han og så på hende. Så nikkede han. "Jeg vil gerne med dig til dine forældre. Selvom jeg ikke vil snakke med William..." Han ville absolut ikke snakke med den engel, nej. Der var ikke noget han kunne tænke på, der var værre end det... Lige indtil han kom til at tænke på Baras kys.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 5, 2009 13:05:52 GMT 3
Hun koncentrede sig dybt om ikke at begynde at græde igen. Hun kiggede væk og nikkede. "det forstår jeg godt... undskyld... meget.." Hun lukkede øjnene og Aijou forsvandt ved siden af hende med et sæt, og et skarpt lysglimt. Hun satte sig tungt på gulvet og lod tårerne trille nu. Aijou måtte ikke se hende græde. Hun snøftede og krummede sig sammen. Hun var virkelig ked af, hvordan det var endt med det hele... Det var slet ikke meningen. Hun græd ud og måtte bruge flere minutter om at tage sig sammen og forsøge at transpotere sig til himlen. Hun var endnu mere træt nu, og det var cirka 10 minutter siden hun havde sendt Ai afsted. Hun burde følge efter... Hun lukkede øjnene og koncentrerede sig.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 5, 2009 13:51:05 GMT 3
Aijou så sig overrasket omkring. Han var kommet tilbage til værelset, hendes værelse, og han stivnede da han så William. Panikken røg op i ham, og hans første tanke var at flygte, men William stod mellem ham og vinduet, og lemmen i gulvet tog for lang tid at få op. Hans blik faldt på sværdet, og han fløj over for at tage det.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 5, 2009 14:09:08 GMT 3
Will vendte sig om med et sæt og sprang frem. Hans blik gled rundt i rummet, men der var kun Aijou. "Hvor er hun?" Hans stemme var vred igen og han stillede sig foran Ai. "Hvad har du gjort ved hende? Hvorfor er hun her ikke?" Hans stemme var tæt på panik. "Der var nogen... hun gjorde så du ville komme sikkert væk... Hvis du har fået hende slået ihjel.." Han snerrede lavt.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 5, 2009 14:20:32 GMT 3
"Der er ikke sket noget," sagde Aijou og holdt sværdet mellem dem, som var det et skjold. Det kunne det lige så godt have været. "Hun sendte mig bare tilbage. Det det hele. De forsvandt, og hun sendte mig bare tilbage. Mens vi snakkede." Han talte meget hurtigt og prøvede at holde kontrol med sine følelser.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 5, 2009 14:40:24 GMT 3
William stirrede stadig, stolede ikke på Aijous ord. "Hvad snakkede i om?" Han kiggede direkte på Ai og hans stemme var brydende. "Fortæl mig hvad der skete, jeg tror ikke på dig nu." Han trådte en skridt frem og hans ansigt var stadig vredt. "Hvorfor er hun her ikke?"
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 5, 2009 15:23:00 GMT 3
"Hun sendte mig væk, jeg ved ikke hvorfor hun ikke er her," sagde Aijou, lige så hurtigt som før. Han stod stadig med sværdet oppe mellem dem, og hans øjne holdt sig på hans hænder eller sværd i stedet for hans ansigt. Ikke unormalt, men en uvane han næsten havde smidt fra sig i løbet at sin korte tid i himlen.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 5, 2009 15:39:18 GMT 3
William trak vejret dybt, uden af rører sig ud af stedet. "Du... svarede... ikke?! Hvad snakkede i om?" spurgte han hårdt og vidste ikke helt om han ville hører det. Jo han var nødt til at hører det. Han trak vejret dybt og stirrede vredt på Ai.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 5, 2009 16:02:48 GMT 3
"Vi snakkede om at hun havde grædt," svarede han og så hurtigt op fra hans hænder for at se hans ansigtsudtryk, men så hurtigt ned igen. Han var bange for at den anden skulle angribe, og man angreb ikke med hovedet. Han tog et skridt over mod lugen, stadig med et opmærksomt blik på William.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 5, 2009 16:12:45 GMT 3
"Stop..." udbrød William og stirrede. "Og hun fortalte dig det? Og du er ligeglad med hende, eller?" Han kiggede på Aijou, men kunne ikke få ordene til at hænge sammen mere. Han knurrede vredt og trak vejret dybt.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 5, 2009 17:17:11 GMT 3
"Det var hende der sendte mig tilbage, jeg ved det ikke," sagde Aijou og gik igen nærmere lemmen, stadig med blikket rettet mod Williams hænder. Han var bange, et eller andet sted var han bange. "Jeg er ikke ligeglad med hende... Hun skal ikke græde på grund af mig. Det fortjener jeg ikke..." Det var svært at blive elsket, havde han fundet ud af.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 5, 2009 17:21:23 GMT 3
"Er det medlidenhed? Egoisme? du tænker jo kun på dig selv! Hun vil ikke være i samme rum som dig, hvis hun ved at du kun er det fordi du får hende til at græde. Hun kan jo ikke gøre for sine egne følelser!" Råbte han næsten nu og trampede i gulvet. "Du svigter hende mere end jeg gør. Eller har gjort."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 5, 2009 18:09:24 GMT 3
"Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre!" råbte Aijou og var meget tæt på at græde. "Jeg ønsker ikke at skade hende! Jeg har aldrig ønsket at skade nogen!" Han så op på Williams ansigt, selvom han nu mere end nogensinde var sikker på at blive angrebet. "For nogle måneder siden havde jeg ikke prøvet at blive elsket! Jeg kendte ikke til kærlighed! I hvert fald ikke i en god form..." Han så ned igen, men slap denne gang William helt med blikket. Det virkede som om han havde fået to tilbagefald idag. Han havde set på en persons hænder, antaget nogen som en trussel, og han havde set ned i jorden som en underdanig person ville.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 5, 2009 18:25:46 GMT 3
William kæmpede for ikke at råbe og afbryde. "Tror du hun kender til det? Ligemeget, for man skal bare kaste sig ud i det. Du får hende til at græde ved at lade være." Hans stemme var rolig og han vendte sig med sig med et sæt. Kiaji stirrede og bed sig i læben. Aijou havde sagt at han ikke ville møde William. Hun mødte Wills blik og begyndte at græde igen. Han pinte hende og Aijou. Hun forstod ikke hvorfor han gjorde det. Hun kiggede på Aijou, og hendes blik var utydeligt.
"Undskyld... Undskyld..." Hun gik frem mod William og skubbe ham væk. "Gå med dig..." hviskede hun, og William sendte Aijou et hårdt og beordrende blik.
|
|
