|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 2, 2009 20:23:33 GMT 3
"Hvad mener du med det?" spurgte Bara, og hendes stemme var igen skarp og hård. Ikke verdens lykkeligste... Hvad kendte en engel om dét? Hun så på Kiaji med en kulde der spejlede stemmen, og Aijou skubbede til hende.
"Vær nu sød," bad han, og blikket blev rettet mod ham i stedet. Han krympede sig. "Øhm... Jeg er ked af at have rodet jer ud i det her..."
"Det ved jeg godt du er, din lille, sårbare..." Hun stoppede sig selv og så væk fra ham også, fortrød hvad hun havde været ved at sige.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 2, 2009 20:34:51 GMT 3
Kiaji lod blikket glide i mellem dem og lod være med at bryde ind. Fortsatte med at gå frem og tilbage, ignorede søsterens kulde, da hun ikke var overrasket over det. Desuden var hendes følelser låst så godt inde at der ikke var noget der reagerede. Hun kiggede rundt og ventede på at de skulle snakke færdigt. Hun havde ikke lyst til at stresse dem og vidste at hendes tilstedeværelse ikke var specielt opmuntrende. Hun gik ind i kirken og kiggede på alteret. Mon Gud fulgte med i hvad hun gik og lavede? følte?
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 2, 2009 21:00:52 GMT 3
"Du elsker hende," kommenterede Bara da Kiaji var gået, og Aijou nikkede. Det hjalp ikke at benægte. "Hun elsker dig." Denne gang trak han på skulderne. Bara smilede, og det passede ikke til hendes ansigt. "Du burde gøre noget ved det."
"Jeg ønsker ikke at ende som dig," mumlede Aijou og så over mod kirken.
"Jeg føler i det mindste kærligheden."
"I korte perioder. Jeg vil ikke være i stand til at holde hende. Jeg ønsker ikke den smerte."
"Kujon." Aijou sagde ikke noget længe.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 2, 2009 21:06:22 GMT 3
Kiaji trådte op til alteret og satte sig på bordet. Hun havde aldrig forstået meningen med alterbordet... Hun mærkede tårerne og skævede op mod taget. "Du tror måske du kan bryde mit forsvar? Næh nej! Jeg vil ikke lade dig knække mig..! selv om jeg er en engel." Hun sprang ned og gik hidsigt ned igennem kirken igen. Satte sig på en bænk og kiggede surt opad mod alteret.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 2, 2009 21:31:48 GMT 3
Aijou så ind i kirken. "Jeg ved bare ikke hvordan man gør," mumlede han så.
"Dit problem er at du er bange, ikke at du ikke ved noget. Ingen ved noget første gang."
"Men jeg vil ikke have børn..."
"Hun er sikkert rig nok til at have eller købe en amulet. Du knuser hendes hjerte."
"Jeg ved det..."
"At du ved det gør dig bedre end alle mine tidligere kærester. Hvad er det værste der kan ske?"
"Jeg..." Hun vendte sig pludselig mod ham, løftede ham op og kyssede ham dybt. Han stivnede helt og fulgt, for overrumblet til at kæmpe imod hende eller tungen i sin mund. Hun slap ham igen og lod ham falde ned på jorden igen.
"Der er intet der er værre end den oplevelse. Og nu, gå ind til hende og sig det hele." Hun skubbede ham. "Hvis jeg bliver fundet død, vil du så være sød at tage til vor rige og dræbe min morder? Jeg skal ud og se mig omkring inden jeg tager tilbage til min datter... Åh ja, for resten. Du er lige blevet onkel." Hun vendte sig og gik, og Aijou stod lidt inden han tog sig sammen og gik ind i kirken.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 2, 2009 21:54:42 GMT 3
Kia sad og kiggede ondt på korset. "nok er du gud, en jeg bøjer mig ikke for dig..." mumlede hun og skulede frem. Hun kiggede tilbage da hun kunne hører Aijou komme gående. Hun betragtede ham kun kort og rettede så blikket fremad igen. "Hvor er din søster? Bara.." Hun lukkede øjnene over den fjendtlige stemme. "Undskyld.. Jeg er ikke sur på dig eller noget."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 2, 2009 22:06:37 GMT 3
"Hun ville ud og se verdenen... Jeg undskylder for hende..." Han så tøvende på hende, forsøgte at formulere sig så godt han kunne. "Kiaji... Jeg vidste ikke at du græd. Du var... Undskyld. Jeg ville ikke skade dig." Han var virkelig ked af det, men det var ikke noget nyt. Selv nu, i himlen, var det sjældent han var glad.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 2, 2009 22:19:15 GMT 3
Kia flyttede ikke blikket og trak vejret dybt. "Det er ikke noget, bare glem det igen. Det var slet ikke meningen du skulle vide det..." Hun grinede svagt, humorforladt. "Du er så sød..." Hun lukkede øjnene og lænede sig tilbage. Trætheden var næsten overvældende og hun sukkede. "Din søster er ligesom dig, hun har sit eget liv at bestemme over..."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 2, 2009 22:30:58 GMT 3
"Jeg vidste ikke jeg betød så meget for dig..." Han så på hende. Hvordan fik man sagde sådan noget? Han vidste det ikke... "Jeg er virkelig ked af det..." Skulle han bare kysse hende. Var det ikke at være for ond? Han havde såret hende, såret hende dybt. Han kunne ikke bare kysse hende, det kunne han ikke.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 2, 2009 22:41:28 GMT 3
Kia smilede til ham. "Hey, det ved jeg godt. Det behøves du ikke at være. Ja, du betyder meget for mig... Det burde du tilgengæld vide." Hun kiggede på hans ansigt og fokuserede på hans øjne. Hendes egne var blide, men alligevel kunne man se hvor meget hun holdte tilbage. Hun elskede ham, og hun var ked af det, hun skammede sig, følte sig dum, og var pokkers nervøs. Hun ventede hele tiden på at han ville gå.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 2, 2009 23:44:43 GMT 3
Han tog fat i hende og trak hende ind til sig. "Jeg er så ked af det." Han havde selv taget hende ind til sig, uden hendes opfordring. Han lænede sig ind for at kysse hende, uden at holde hende fast hvis hun skulle trække sig fra ham, som han havde forventet hun ville. Han var bange, meget bange, men han skjulte det.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 2, 2009 23:50:42 GMT 3
Hun blev overrasket og følelserne tog over. Hun lænede sig frem og kyssede ham, ikke helt så blidt og forsigtigt som hun måske burde have gjort. Men hun var bange for at det bare var af medlidenhed, og det gjorde omtrendt lige så ondt og var grunden til hendes tårer, der igen trillede. "Hvorfor gør du det?" mumlede hun da hun trak sig let væk fra ham igen. "Du skal ikke gøre noget du ikke har lyst til." Hun tørrede øjnene og kiggede op på ham med forvirrede, men også varme øjne. Bange øjne.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 2, 2009 23:55:55 GMT 3
"Jeg gør det, fordi jeg elsker dig," svarede han, og han så hende ind i øjnene. "Jeg elsker dig højt. Jeg er bare bange... fordi jeg ikke har nogen gode oplevelser omkring kærlighed. Det skal ikke forhindre mig i at elske." Han havde ikke elsket nogen på den måde i... Siden en af hans nu afdøde lillebrødre.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 3, 2009 0:02:47 GMT 3
Hun kiggede lidt tvivlende på ham, vidste ikke hvad hun skulle mene om det. Hun elskede ham, men hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. "jeg... Jeg tror de fleste er bange... Jeg har slet ikke nogen erfaringer med... kærlighed af den her slags. Som den jeg føler for dig..." hun vidste ikke hvad hun skulle gøre med sig selv og kiggede på hans øjne. "Jeg elsker dig virkelig højt."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 3, 2009 0:07:13 GMT 3
"Dine forældre elsker hinanden. Der er du allerede langt foran i forhold til mig. Og så har jeg Bara, som har skiftet kæreste hundred gange... Og jeg har det fra hendes side..." Han så ned og slap hende igen, mistede lysten til at kysse hende. "De har knust hendes hjerte hver gang. Hun skjuler det, men... Og jeg er bange for at være end af de mænd. Hun har lige fået en datter, og så vidt jeg ved er faren ingen steder." Hun havde ingen kæreste for tiden.
|
|
