|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 1, 2009 23:55:15 GMT 3
Kiajis humør blev mindst lige så koldt som det ville have været omkring en dødsengel. En meget mørk engel. Hun havde aldrig være så rasende og hun mærkede hvordan hun var kold helt ud til fingerspidserne. Først kold. Så blev hun brændende varm og hendes øjne glødede af vrede mens man næsten kunne se en evig brand i hendes øjne. "Jeg slår dig ihjel..." hvislede hun og trådte frem, hellebarden hævet.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 2, 2009 0:10:22 GMT 3
"Kiaji!" råbte Aijou og fløj ind mellem dem, stod mellem hele gruppen og englen. "Kiaji, vær sød ikke at dræbe dem," bad han.
Kvinden gik langsomt hen til ham og lagde hånden på hans skulder, og selvom Aijou ingen vrede eller had følte ved denne nyhed, reagerede han. "Det er godt, Aijou," hviskede hun. Han havde altid været deres lille køter, og de havde behandlet ham sådan. Et eller andet reagerede, og han så ikke selv hvordan hans arm endte udstrakt. Det eneste, han opdagede, var at han pludselig stod med front mod hende, og lyden af lussingens smæld.
Der blev tavst. Han stirrede på kvinden, der stod lammet. På trods af hans hånd størrelse var næsten hele hendes hoved mærket. "Du rør mig ikke," sagde han med sin normale, venlige stemme. "En af jeg kommer med en af mine søskende." Han ville ikke snakke med sine forældre. De var... hans forældre. "Den første I finder. Jeg vil have at vide, hvad der er sket. Forstået?!" De begyndte at reagere, og der var noget i hans stemme og øjne, der gjorde dem usikre. "Hvis I gør nogen af dem noget, dræber jeg hende." Han nikkede over mod kvinden. "Hvis hun flygter, eller der ikke kommer nogen, kommer jeg personligt til vor Rige og finder jer." Han stirrede længe på dem. "Jeg vil tale med en af mine søskende." En af dem bevægede sig og forsvandt. Han tog ikke øjnene fra nogen af de andre, og selvom hans opførsel var anderledes, var hans følelser normale. Selvom han var sørgmodig over oplysningen om branden. Ingen kulde, intet had.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 2, 2009 0:16:22 GMT 3
Kiaji rystede stadig og var overrasket over sin egen vrede. Hun holdte hellebarden mod kvinden og prustede næsten, mens hun forsøgte at slappe af. "Du holder kæft, kvinde..." hvislede hun og rettede sine stadig dræbende øjne mod denne.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 2, 2009 0:23:43 GMT 3
Aijou sagde ikke noget. Han så ned, undgik øjenkontakt, og det gav de tilbageværende selvsikkerheden tilbage. Han opførte sig stadig underdanigt, og det var noget de kunne håndtere. At en Kerai, en undersåt, slog en højere, det var ikke rigtigt. Aijou så over på Kiaji, og kvinden begyndte langsomt at falde til ro igen. Hun var ikke længere selvsikker, men forsøgte at bevare værdighede ved at undertrykke lysten til at gnide ansigtet.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 2, 2009 0:36:02 GMT 3
Kiaji fik taget sig så meget sammen at hun kunne række ud og trække Aijou hen til sig. "Jeg ved ikke hvad du har gang i... Men jeg er ikke helt sikker på hvordan det skal ende..." Hun overvejede meget kraftigt at sende Aijou afsted til himlen igen og trak vejret dybt. Det ville være det bedste. Inden der skete nogen ulykker. Hun kiggede rundt igen og stirrede på kvinden. "Du bragte Satan frem i mig der... Pas på du ikke gør det igen..." mumlede hun, uden af sænke hellebarden.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 2, 2009 17:16:35 GMT 3
Kvinden stirrede på hende med kolde øjne, men man kunne alligevel, svagt, fornemme nysgerrigheden i hende. "Hvad har Lucifer så med en engel at gøre? Andet end han er født som engel?" spurgte hun og holdt øjnene på hellebarden.
"Hold mund," sagde Aijou stilfærdigt, og hun var tydeligvis ved at sige et eller andet til ham.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 2, 2009 17:49:53 GMT 3
Kiaji fik kontrol over sig selv og flyttede ikke blikket fra kvinden. "Enig, hold kæft..." mumlede hun og mærkede øjeblikkelig vreden igen. Hun plejede ikke at reagere sådan, ikke engang når hun mødte dødsengler. Hun forstod det ikke. Svagt i hendes baghovede kørte der dog tanker om at det måske havde noget at gøre med hendes behandling af sine følelser og hvordan hun undertrykte dem.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 2, 2009 18:07:09 GMT 3
Den dødsengel, der var forsvundet, kom tilbage med et fast greb i en kvinde. Hun var i starten af trediverne, hendes øjne havde samme form som Aijous. De var dog brune, og der var hadefulde linjer omkring. Også munden lignede hans, men havde også nogle skulende linjer. Hun var høj, næsten to meter, med brede skuldre, karseklippet hår og små bryster, og kunne let have givet sig ud for en mand. Nederdelen gjorde hende kun en smule morsom, noget som hendes ansigtsudtryk ikke fik en til at vise. Aijou smilede, og hun rettede sine hadefulde øjne ned mod ham. Hendes ansigt blev en smule blødere, men ikke helt. "Forlad os nu," sagde Aijou til de andre, og overraskelse og forundring viste sig i kvindens ansigt. "Hvis I røre min familie igen kommer jeg efter jer." De forsvandt, og han smilede igen til sin storesøster.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 2, 2009 18:25:44 GMT 3
Kiaji kiggede ikke væk fra kvinden, som hun på ingen måde stolede på. Hun gik langsomt nærmere kvinden og stoppede tæt på. "Du er her stadig? Hvem har sagt her er åbent for hjernedøde svin?" hviskede hun lavt, så ingen andre end kvinden kunne hører hende. "Forsvind med dig." Hun blev stående og ventede på at kvinden forsvandt, uden at sænke hellebarden. Hun brød sig ikke om at være som hun var nu, men kvinden var noget af det laveste i hendes verden, pga det hun havde gjort. Kia skjulte smerten og skammen bare en mur og forblev kold som is.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 2, 2009 18:44:31 GMT 3
Kvinden så længe på hende og så koldt og hadefuldt på Kiaji, og Aijou kunne ikke finde ud af at sige, at hun skulle forsvinde. Heldigvis gjorde hun det, og hans rettede opmærksomheden mod sin søster og Kiaji igen. Han smilede og så sin søster i øjnene, og hun lavede et lille forsøg på at smile igen. Meget lille.
"Aijou, hvad har du rodet dig ud i med dem, siden de brænder huset?" spurgte hun uden at se på Kiaji.
"Jeg... ville egentligt hellere vide om nogen døde..."
"Amin og vor far, men ingen andre," svarede hun. "Nu har vi bare endnu færre ting end før." Aijou fiskede et eller andet op af lommen og rakte hende det. Penge. Hun tog dem og så endelig over på Kiaji. "Hvem er du?"
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 2, 2009 18:50:26 GMT 3
"Kiaji Lakiru." Kia vendte sig først om et stykke tid efter at kvinden var væk, da hun havde fået helt styr på sine følelser. Hun smilede automatisk og hvilede sig opaf sin hellebard. "og du?" Hun havde regnet ud af kvinden var Aijous søster, men han havde måske en del søskende. Hendes blik var mærkeligt træt og hun sukkede lavt. "Jeg aner ikke hvad jeg laver her."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 2, 2009 19:00:31 GMT 3
"Du bliver," sagde Aijou til Kiaji, og hans søster så skarpt på ham.
"Hvorfor?!" spurgte hun rapt, og Aijous blik flakkede en smule.
"Fordi... jeg skylder hende meget..." mumlede han langsomt. "Og... Noget andet."
Kvinden så ud til at forstå et eller andet om nikkede for sig selv. Hun vendte sig mod Kiaji og lavede et meget dårligt forsøg på at smile. "Mit navn er Kerai Bara Takai Akunen," sagde hun.
"Bare kald hende Bara i stedet for... det der," mumlede Aijou.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 2, 2009 19:06:12 GMT 3
"Hellere end gerne, det ville være besværligt hvis jeg pludselig skulle rende rundt og kalde jer det samme," mumlede Kia og smilede stadig svagt. "Jeg går ikke uden dig, " tilføjede hun så til Aijou. Hun var træt i forvejen af at græde, og af at skulle flytte så meget rundt, så hun satte sig pladask ned på jorden.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 2, 2009 20:05:38 GMT 3
Bara så ned på hende med slet skjult foragt og derefter på sin lillebror, som virkede næsten halvt så lille som hun. Hun så sig omkring og gjorde store øjne. "Er vi..." Hun havde kun hørt og selv fortalt historier om det. "Er det en kirke?!" Aijou nikkede. "De tog mig med til Livet..." Hun var oprigtigt overrasket. "Livet er..."
"Virkeligt, jeg ved det," mumlede Aijou og så på Kiaji. Så vidt han forstod kendte alle engle til Livet, og hans tidligere og hendes nuværende uvidenhed var en smule pinlig.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 2, 2009 20:12:18 GMT 3
Kia trak på skulderne, vikrede ikke overrasket. "Velkommen til livet!" Mumlede hun og kiggede rundt. Hun stolede ikke på de fremmede og kunne ikke lade med at være på vagt. "Det er ikke verdens lykkeligste sted, men for fanden, det kunne være værre, ikke?" mumlede hun, mest henvendt til sig selv. Hun lukkede kort øjnene og gabte. Rejste sig igen og begyndte at gå lidt frem og tilbage. Hun ville tilbage til himlen.. måske fordi hun ikke brød sig om at være alene med Ai i øjeblikket. Hun måtte hele tiden holde kontrol over sine følelser og hun var alt andet end tryg i øjeblikket.
|
|
