|
|
Post by Shinee on Nov 8, 2009 20:53:43 GMT 3
Shinees øjne blev tomme. Hun nåede lige at få øje på Ryonell inden hun mistede bevistheden. Det hele var mørkt, mens hun græd helt stille og smerten stak til hende. Børnene... Hvad havde hun dog gjort... Ryonell... Knægten... Tvillingerne... Det gjorde ondt. Det gjorde ondt. Hun havde forladt dem alle, hun var død...
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 8, 2009 20:57:35 GMT 3
Ryonell stivnede. Hun var... Vampyren... Hun blev... Han bakkede et par skridt inden vreden rejste sig i ham, sammen med den evige trang til at beskytte hende. Han trak vejret ind og kastede sig frem mod vampyren for at få hende fra sin kone. At hun dog vovede at gøre det! Jhanin begyndte at bevæge sig, og en pibe undslap hans læber da han kom til at bevæge sin brækkede arm.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Nov 8, 2009 21:03:33 GMT 3
Nevoja blev med et opmærksom på Jhanin, uden at slippe Ryonell helt af syne, og spærrede øjnene op i forbløffelse. Hun lo igen, "Hvad fanden er det for et vampyrisk bløddyr!?" Udbrød hun, rynkede panden. Vreden var begyndt at aftage, da hun tænkte over noget, og rettede så blikket mod manden, der uden tvivl ville hævne sin stakkels kone. Hun skubbede brutalt Shinee fra sig, og lagde hovedet på skrå. "Vil du vide hvad der gør livet værd at leve?" Et sygt smil spillede igen på hendes læber, og det sindssyge glimt i øjnene var tilbage, der vidnede om et fuldstændigt smadret sind.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 8, 2009 21:10:11 GMT 3
"Jeg har mange foreslag til det," svarede Ryonell og så drabeligt på hende, svang sig frem. Han havde ikke engang tid til at finde kloen. Sværdet var ved hans side, men glemt. Og han ville ikke være i stand til at vinde over en vampyr uden våben, ikke hvis han var så uheldig som han kunne være. Han var dog ikke i tvivl om om han ville overleve.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Nov 8, 2009 21:24:11 GMT 3
Nevoja sukkede. "Jeg tror ikke på, du rammer rigtigt." Hun trådte frygtløs tættere på, troede ikke rigtig på, at der ville ske hende noget alvorligt. Hun var indstillet på at leve lidt endnu. "Men inden du dør... Hvorfor er du ikke død allerede, når du har en vampyr på slæb?" Hun var nysgerrig efter at vide det.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 8, 2009 21:32:34 GMT 3
"Hvilken vampyr?" spurgte Ryonell surt, og netop da rejste Jhanin sig op. Han var nøgen, men det lod ikke til at irritere ham. Hans øjne var en blågrøn farve, men de virkede ufokuserede og uklare. Han rørte let ved den brækkede arm, og lagde hovedet på skrå.
"Jeg er nogenlunde en halv gang mere vampyr end du. Ryonell... Må jeg låne din jakke." Hans stemme var lys og klar, drenget, og han klarede på en eller anden måde at rette øjnene mod dem. Mørkedæmonen så uforstående ud. "Jeg er Jhanin," sagde han langsomt, og et eller andet fik Ryonell til at smide jakken og kaste den efter ham. Jhanin greb og trak den på, og ikke fuldt udvokset som han var, var den ham for lang.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Nov 8, 2009 21:48:28 GMT 3
Nevoja smilede, øjnede muligheden for at slå en vampyr ihjel. Ikke at hun havde gjort det før, men han virkede mere spændende end så mange andre fjolser. Men først... Måtte hun af med mørkedæmonen. "Nevoja," hun lød fraværende, da hun koncentrerede sig om Ryonell, selvom hun stadig holdt øje med vampyren også.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 8, 2009 21:53:35 GMT 3
"Du rører ikke min Ryonell," sagde Jhanin og gik frem mod dem begge. Han øjne lå på hende, useende og uvidende, men alligevel følte man sig betragtet af ham. Ryonell skævede til Jhanin igen. Den nye vampyr havde kaldt ham 'sin Ryonell'.
"Jeg dræber dig hvis du bider mig," sagde han til drengen, som smilede humoristisk.
"Jeg har bidt dig en million gange, Ryo." Han gik igen frem, og øjnene rettede sig mod mørkedæmonen.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Nov 8, 2009 21:58:05 GMT 3
Nevoja var begyndt at kede sig lidt, da de snakkede indbyrdes. Hun var mest interesseret i at vide, hvem vampyren var, og det var nok den eneste grund til, at hun ikke angreb mørkedæmonen med det samme. Spild af død, når der lige lå et mysterie foran én. "Som om du kunne dræbe ham!" Fnyste hun af Ryonell. Hun så over mod Shinee, uden at vide, hvordan hendes tilstand stod til.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 8, 2009 22:12:02 GMT 3
"Som om du kunne dræbe mig," fnyste Ryonell, og da ingen kontaktede ham lod Jhanin øjne være øjne og stoppede med at søge deres øjne med dem. Han vandt ikke andet end at folk fra hans 'kreds' havde det bedre når han gjorde det. Søgte deres øjne med øjne der ikke så. Hvor krævende kunne man være? Han fortsatte fremad, men lige inden han nåede over midt mellem dem skævede Ryonell til Shinee og mistede besindelsen. Han skød forbi Jhanin og sparkede ud efter Nevojas ansigt med sine støvler.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Nov 9, 2009 18:22:43 GMT 3
Støvlen snittede hendes pande, inden hun nåede at dukke sig, og hun greb fat i Ryonells ben, og flåede til, ligeglad med om han ville ryge over ryggen på hende, eller om de ville ramle ind i hinanden. En snerren blandede sig med hendes latter.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 9, 2009 18:50:09 GMT 3
Jhanin 'hørte' på dem, med trak sig så ind imellem dem og trak dem fra hinanden - eller forsøgte. Ryonell var uenig, og havde brugt sin og fjendens egen styrke på at vende sig rundt i hendes greb og sparke efter hende med det andet ben. Hun havde for godt fat, og han ville den forkerte vej, så Jhanin blev trukket med dem begge, hans krop for barnet til at kunne kæmpe imod dem.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Nov 9, 2009 19:05:30 GMT 3
Nevoja endte nederst, og undrede sig over, hvorfor vampyren gik med i kampen. Hun snerrede, da hun igen blev ramt i hovedet, men lod sig ikke slå ud, og fik vridet sig fri. Hun rettede et spark mod mørkedæmonens mave, og forsøgte at puffe Jhanin væk, som tegn på, at han skulle blande sig udenom.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 9, 2009 19:34:15 GMT 3
Jhanin smilede svagt og barnligt, morede sig, og forsøgte at trække Ryonell væk da han bukkede sammen for sparket, men sekunder efter sprang han frem igen. Jhanin smilede videre da han blev tvunget frem. Hun bliver nødt til at bide ham for at stoppe ham nu, tænkte han. Der var svag mulighed for at han blev bidt. Drengen skar ansigt da hans brækkede arm blev vredet rundt.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Nov 9, 2009 19:46:33 GMT 3
Nevoja blottede tænderne, klar over, at hvis hun skulle standse angrebet, måtte hun bide ham. Ikke noget problem. Måske kunne hun så få vampyren lidt på afstand, så hun kunne spørge ham om hvad der nu faldt ham ind, før han skulle dø. Hun borede tænderne i Ryonell, og sukkede. Heller ikke menneske.
|
|
[/URL]
