|
Post by Shinee on Dec 19, 2009 19:10:26 GMT 3
Hun bed tænderne hårdt sammen og skar ganske kort ansigt i smerte. Dukkede hovedet så hendes hår faldt ned foran hende øjne. "I told you before... It doesn't matter." Hun gik hen og lagde armene om ham. "Det var min egen skyld denne gang, jeg bad jo næsten om det." mumlede hun og trak vejret dybt.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 19, 2009 19:42:47 GMT 3
Ryonell skubbede hende fra sig, blidt, men alligevel hårdt nok til at få hende fra ham. "Det giver mig ikke lov til at slå," sagde han fast, uden at se på hende. "Jeg går nu." Han vendte sig om og begyndte rigtigt nok at gå, men gik ikke over mod de to gamles hus. Det var han klog nok til at lade være med.
|
|
|
Post by Shinee on Dec 19, 2009 19:54:56 GMT 3
Shin rakte ud og greb hans hånd. "Kommer du tilbage?" Hun kiggede op på ham og hendes ansigt var bedende. Hvis han forlod hende nu... Hun følte sig skyldig igen. Det var trods alt hende der havde sat sig i vejen.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 19, 2009 20:12:26 GMT 3
"Selvfølgelig," mumlede han og trak sig fri af hende. "Når knægten kommer. Så skal jeg nok gå tilbage. Det lover jeg." Hvor meget var hans løfte værd? Hun tænkte sikkert det samme. Hvor meget var hans ord egentligt værd? Ja, hun tænkte det samme. Han vidste det. Han fortsatte med at gå men tunge, lydløse skridt.
|
|
|
Post by Shinee on Dec 19, 2009 20:44:21 GMT 3
"Jeg stoler på dit ord..." mumlede hun lavt og satte sig ned med ryggen til ham. Kom han ikke tilbage, var det hendes skyld. Og hun ville stå i problemer til op over ørerne. Samt hun havde ansvar for tre børn, og hun følte sig forpligtet til at blive hos dem nu. Hun lukkede øjnene og trak vejret dybt.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 19, 2009 20:52:43 GMT 3
Han var lige ved at fnyse over hendes ord, men han lod være. Det ville ikke føre til andet end komplikationer hvis hun vidste, at han vidste, at hun egentligt ikke stolede på hans løfter. Hun var jo bare for klog. Han gik og lod tiden gå, forsøgte at samle sine tanker og forstå sine følelser. Han burde ikke slå hende!
|
|
|
Post by Shinee on Dec 19, 2009 22:49:35 GMT 3
1 time senere:
Shin knugede sin søn ind mod sig. Han græd ikke. Han havde ikke engang tårer i øjnene. Modsat Shin. Hun havde tårer i øjnene og nægtede at slippe ham, selvom han var nysgerrig efter at prikke til de to piger, der hylede efter opmærksomhed, med blod over det hele.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 19, 2009 23:08:13 GMT 3
Jhanin stod et stykke fra hende og svajede fra side til side med et tomt ansigtsudtryk og sin dejlige, nye kjole. Han lyttede til børnene og smilede svagt for sig selv. Så rystede han hovedet klart og rettede de blinde øjne mod hende. "Må jeg holde børn? Eller skal jeg finde Ryo?" Han var ikke langt væk, kunne Jhanin høre.
|
|
|
Post by Shinee on Dec 19, 2009 23:43:45 GMT 3
Shinee strøg drengens ryg og kiggede op på Jhanin. "Det... Tag knægten og find Ryonell..." mumlede hun og slap endelig sønnen, der begyndte at spørge efter sin far. "Far hen?! far hen, far hen, far hen?!?!" knægten var utålmodig og Shin skubbede ham over til Jhanin. "Kaninen tager dig med hen til far.."
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 19, 2009 23:51:51 GMT 3
"Kaniner har altid smagt godt," sagde Jhanin og tog drengen i armene. "Far hen til... vandfald, hører det ud til." Den blinde vampyr trak grinede og begyndte at bevæge sig. Ryonell sad rigtigt nok og stirrede på et vandfald. "Jeg er en idiot, ved du godt det?" mumlede han da han havde set Jhanin. Han rakte hænderne ud og tog knægten. "Det har jeg altid vidst," sagde Jhanin med et bekræftende nik. "Hvor er du dog en god støtte," sagde Ryonell, og på trods af den tydelige sarkasme smilede den blinde bredt. Ryonell rejste sig og begyndte at gå tilbage mod Shinee.
|
|
|
Post by Shinee on Dec 20, 2009 0:03:28 GMT 3
Shinee kiggede ikke op, heller ikke da hun kunne hører dem komme nærmere. Pigerne var lykkelige for endelig at få lidt opmærksomhed og hun løftede dem op. De var begge mætte, friske og larmende. "Vi er nødt til at finde nogen navne. Selvom i er lidt.. sværer at se forskel på endnu..."
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 20, 2009 0:10:31 GMT 3
"Det er de da ikke!" sagde Jhanin og grinede. Han pegede på den til venstre. "Hun har en spidsere næse end den anden!" Han pegede på den til højre. "Og hende ders øjne er en smule skæve." Han så stolt på Ryonell, der ikke kunne se det store ved det. "Kan du ikke bare holde mund, Jhanin?" spurgte han, og Jhanin så skuffet ud, tog den ene hånd op og nulrede Ryonells hår.
|
|
|
Post by Shinee on Dec 20, 2009 0:14:24 GMT 3
"Virkelig?" Shin løftede et øjenbryn og ignorede den dog forsvindende smerte i kæben. "Jeg synes nu de ligner hinanden. Bortset fra øjenfarven. Du har gule øjne. Du har min farve øjne." Hun undrede sig og kiggede op. "Har nogen foreslag, eller må jeg vælge?"
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 20, 2009 13:22:29 GMT 3
"Du bestemmer bare." Et stykke tid stod Ryo og betragtede børnene med sit enlige øje. Drengen var endnu i hans arme, og på en pludselig indskydelse så han ned på ham. Han var også smuk. På en eller anden måde måske smukkere end sin mor. Mørkedæmonvampyren smilede og strøg ham over håret, og så så over på pigerne. Dem var der ikke noget nyt ved. Men han havde jo heller ikke set dem før han var blevet vampyr.
|
|
|
Post by Shinee on Dec 28, 2009 3:42:59 GMT 3
12 timer senere: (xD)
Shinee satte sig ned ved bækken og kiggede rundt. Træt, men hun kunne ikke sove. "Kanin... Gider du tage børnene med længere ind i skoven og finde en hule eller noget?" Hun ville gerne snakke med Ryonell, men hun orkede ikke lige nu og hvis hun alligevel skulle i bad. Hun dyppede tæerne i vandet og sukkede. "Ryonell.. Vil du ikke gå med dem?"
|
|