|
|
Post by Shinee on Dec 5, 2009 17:17:36 GMT 3
Hun betragtede ham og svarede ikke denne gang. Hun mente at have fanget hvad han mente og smilede svagt. "Hvad kigger du efter?" spurgte hun så og løftede et øjenbryn. Hun grinede og rystede på hovedet. "Du er gået i stå." Hun gik hen til ham og stod ved siden af ham. "Skal vi videre eller ej?"
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 5, 2009 17:32:55 GMT 3
"Vi skal videre," sagde Ryonell og tvang øjnene til sig. Han havde aldrig været i stand til at se skønheden i mennesker, i levende væsner. Han begyndte at gå og sukkede. "Der er i det mindste nogle ting ved at være vampyr, som er gode." Måske kunne det hjælpe ham til at elske hende lige så meget som han vidste hun fortjente.
|
|
|
|
Post by Shinee on Dec 6, 2009 23:06:18 GMT 3
"hvilke?" spurgte hun nysgerrigt og kiggede op på ham. Han var mystisk nu, synes hun og vippede børnene lidt frem og tilbage. De sov stadig. "Hvilke synes du er gode?" hun smilede op til ham og gik fremad. Det var ikke svært at holde tempoet.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 6, 2009 23:13:21 GMT 3
"Jeg er... i stand til at se den skønhed i menneskelige væsner jeg aldrig har kunnet," sagde han og så på hende igen. Hun var stadig så smuk som sidste gang han havde set hende, for få minutter, måske endda kun sekunder, siden. Han smilede svagt. "Jeg er måske nu i stand til at elske dig... som jeg altid har burde gøre det."
|
|
|
|
Post by Shinee on Dec 7, 2009 17:53:02 GMT 3
Hun kiggede lidt på ham, prøvede at regne ud om han var seriøs. På den anden side, var han ikke specielt humoristisk. "Virkelig? Og det er ikke noget du har været i stand til før?" Hun kendte ham og man kunne se det i hendes øjne. Hun kendte hans forhold til det med at elske.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 7, 2009 18:24:44 GMT 3
Han rystede på hovedet og så væk fra hende. "Der har aldrig været noget menneske jeg har ment var... smukt. Jeg ved ikke hvorfor... Og dog." Han så stadig ikke på hende og fortsatte med at gå i et lidt raskere tempo. "Jeg tror at jeg altid er blevet fanget af deres øjne." Og deres blikke havde ikke været kønne. Had viste sig i mange ansigter, men det havde altid samme træk.
|
|
|
|
Post by Shinee on Dec 7, 2009 19:14:05 GMT 3
Hun smilede og lod ham snakke. "Øjne er noget mærkeligt..." mumlede hun så for sig selv og tænkte sig om mens hun gik. Begyndte at slingre let fra side til side, mens hun kiggede rundt. Uanset hvor meget hun slingrede var hun ikke tæt på at falde. Hun kunne ikke falde.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 7, 2009 19:32:42 GMT 3
Ryonell nikkede bare og så lidt på hende, eller rettere hendes fødder og ben. Hvad lavede hun? Han så frem igen og trak på skulderne, og så sig om i skoven. Han lavede ikke en lyd når han gik, men alligevel lå den alt for tavs hen. Kunne dyr ikke lide vampyre? I det mindste havde han stadig vinden i træerne, og længere væk flød et vandløb.
|
|
|
|
Post by Shinee on Dec 7, 2009 21:20:50 GMT 3
Shin kiggede op og hendes blik spærrede sig op. Himlen var overskyet, men den var ikke forfærdelig at se på. Det var smukt. Hun stoppede auto med at slingre og stirrede lidt. "Det... jo faktisk pænt..." mumlede hun og flyttede blikket til Ryonell igen. Han var også pæn.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 7, 2009 21:39:26 GMT 3
Ryonell så op og lagde hovedet på skrå. "Der er da ingen forskel," sagde han og så over himlen med hurtige øjne. Han så ned igen, og så længe på hende da hendes skønhed endnu en gang ramte ham. Hun var langt smukkere end han havde turdet drømme om. "Men du..." Han kunne ikke finde ud af at sige det.
|
|
|
|
Post by Shinee on Dec 7, 2009 21:53:31 GMT 3
Shinee kiggede spørgende på ham. "Hvad er der?" spurgte hun og kiggede ned af sig selv. "Har jeg glemt noget? Har jeg en bule? et ar?" Hun smilede og var nysgerrig. "Du er nødt til at sige det... Er der heller ingen forskel?" mumlede hun.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 7, 2009 22:06:47 GMT 3
"Du er smukkere end du nogensinde har været før," svarede han og kunne næsten ikke slippe hende med blikket. Han så op igen. "Men himlen... Himlen er lige så smuk og grå som den altid har været. Der er ingen forskel på detaljerne." Han så ned og rundt i skoven. "Det samme gælder planterne, bladene. Stenene, grenene. Der er ingen forskel." Han så på hende igen, og hans ansigtsudtryk blev præcist som når han så på havet eller bjergene. Når han indsnusede det, som han så som den rene skønhed. "Men du... Du er havet. Du er blevet bjergene i mine drømme. Du..."
|
|
|
|
Post by Shinee on Dec 7, 2009 22:24:57 GMT 3
Shinees ansigt blev varmt, og hun kiggede på ham. "Du er dejlig..." hviskede hun og gik hen til ham. Hun smilede svagt til ham og strakte sig op på tæerne. Kyssede ham forsigtigt og trak vejret dybt. Lagde alle sine følelser i det forsigtige kys. "Mange tak fordi du fortalte mig det..."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 7, 2009 22:34:11 GMT 3
Han trak på skulderne og vendte sig for at gå igen. "Vi har vel stadig langt at gå," sagde han, vidste ikke hvad han ellers skulle sig til det. Det var måske den første kompliment han gav, men det gjorde det ham ikke mere begribeligt. Han så igen op i himlen og et svagt smil viste sig på hans ansigt. "Men at det ikke har forandret sig gør det ikke mindre smukt."
|
|
|
|
Post by Shinee on Dec 7, 2009 22:46:43 GMT 3
"Det har du helt rart i..." mumlede hun og fulgte med videre. "Vi bør nok ikke komme for tæt på..." sagde hun så og trak vejret dybt. "Jeg tror vi nærmer os." hendes stemme var lavere. Hun frygtede at hører Szuraim skrige... Hører ham have ondt.
|
|
[/URL]