|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 1, 2009 20:16:57 GMT 3
Ryonell lukkede øjet et øjeblik og tænkte. Han åbnede det igen og nikkede. "Sydøst," sagde han. "Hvis det er den sal du skal hen." Gad vide hvad hun ville gøre med det. Kunne en adelig overhovedet finde nord? Han rullede med øjet. Nej, selvfølgelig ikke. De havde aldrig haft brug for det, hvorfor så lære det?
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Nov 1, 2009 20:57:48 GMT 3
"Sydøst?" Sillena så spørgende ud. Hun havde ganske rigtig aldrig lært, at kunne kende forskel på nord og syd, måske fordi hendes far ikke havde ment, det var nødvendigt at lære, og fordi hun aldrig havde haft brug for det. Hendes blik blev mørkere, så snart faren sprang ind i hendes tanker, men hun skubbede ham hurtigt væk igen, ligesom hun skubbede en hvis anden væk.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 1, 2009 21:03:24 GMT 3
"Ja, sydøst, tag den vej og du skulle gerne komme over til spisesalen." Sillena ville blive reddet hvis Shinee valgte at komme tilbage nu, men det havde hun ikke. Ryonell havde ikke tænkt sig at være venlig overfor hende, selvom dette var noget nær let drilleri for dem begge. Adelige og Ryonell kunne være uudholdelige for alle.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Nov 1, 2009 21:07:58 GMT 3
"Jeg ved ikke hvor sydøst er. Vil du vise mig det?" Sillena lagde armene over kors. "Det er en mangel i min viden, retninger altså." Det ville sikkert fryde ham, at se hende indrømme det. Det frydede de fleste, specielt almuen. Det var da også sjældent, at de adelige indrømmede deres mangler. Hun var et sjældent tilfælde.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 2, 2009 0:02:05 GMT 3
Ryonell løftede det ene øjenbryn, og lagde hovedet på skrå, som om han overvejede om han skulle hjælpe. Hun skuffede ham, på noget der ikke burde skuffe ham. Hvordan kunne hun bare finde på at indrømme det på den måde?! Det tirrede ham, at hun ikke ville gøre nogle tåbelige forsøg på at skjule sin uvidenhed. Han endte med at pege... Ind i væggen, mod soveværelsets hjørne.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Nov 2, 2009 19:53:26 GMT 3
"Tak," Sillena nikkede, og så rundt efter den nærmeste dør. Hvis hun gik ud i haven igen, var der sikkert andre veje ind på slottet, ind lige til Shinees værelser. Hun så ud af vinduet. Det så stadig koldt og regnfuldt ud, men nu havde hun vel noget at gå efter. "Jeg tror ikke, jeg vil til at slæbe på billeder nu, men tak for tilbuddet."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 2, 2009 20:20:33 GMT 3
"Som om du kommer tilbage efter dem," mumlede han så lavt at hun ikke være i stand til at høre andet end den lave brummen af hans stemmer. "Du finder selv rundt," sagde han lidt højere, men stadig ikke så højt at det var tydeligt. Han havde pludselig fået lyst til at male, og lyst til at have den anden i nærheden. Han forstod hvad det første kom af, men ikke det sidste.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Nov 2, 2009 20:31:41 GMT 3
"Eller også kommer jeg vaklende tilbage, og spørger om sydøst igen," Sillena lo kort, og så på alle malerierne omkring dem. Det var en skam, at hun ikke orkede at slæbe på dem, men hun gad ikke til at forklare de andre, hvor hun havde dem fra. Det kunne blive et ubehageligt emne, og det ville hun meget gerne forsøge at undgå. Hun gik over mod døren, lidt halvtøvende, fordi hun ikke var vild med kulden.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 2, 2009 21:12:11 GMT 3
Så gå dog, for helved! tænkte Ryonell, men han gad ikke vente på det og gik i stedet ind i soveværelset og fandt et nyt, blankt lærred. Han tog det op, fandt pensel og maling og gik ind i det andet værelse igen uden at gide at se op for at se om hun stadig var der. Han satte den op og gjorde det klar, og ledte efter et billed i tankerne.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Nov 3, 2009 18:06:20 GMT 3
Sillena åbnede døren, og gik ud. Det var koldt og vådt, himlen var desuden også fuldstændig overskyet. Hun så rundt, for at finde en dør mod sydøst, men umiddelbart var der ikke nogen. Hun gik gennem haven, stadig i den rigtige retning, for at lede videre.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 3, 2009 18:14:40 GMT 3
Ryonell så ikke efter hende, stirrede blot et øjeblik på det blanke, hvide lærrede og lukkede øjnene. Han trak vejret dybt og tænkte sig om, og forsøgte så at rydde hovedet for tanker. Et billede, der for ham var så stærk at han næsten kastede op af det sprang frem. Hans mor, væltet omkuld, med brækket og forvredet krop under en vildt angribende minotaur. Han drejede hovedet, søgte efter et nyt, et smukkere, men da det næste der kom frem var unge Eremi, der fik smadret hovedet - en naturlig efterfølger til det første billed - valgte han at gå tilbage til det første istedet. Han fandt en pensel og lagde det første strøg, og var derefter fordybet i sit maleri uden at se hvad der kom frem.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Nov 3, 2009 18:36:31 GMT 3
Sillena slog armene omkring sig selv, og fik øje på noget længere fremme, der kunne ligne en dør. Hun gik udenom et stort rosenbed, som hun havde lyst til at stoppe op og betragte, men på den anden side var varmen også meget velkommen, så hun skyndte sig videre. Da hun åbnede døren, fandt hun ikke noget, hun kunne nikke genkendende til, men måske kom der nogle forbi, hun kunne spørge.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 3, 2009 19:02:39 GMT 3
Ryonell fortsatte med at male og stirrede på det da han var færdig, og han stirrede på det et øjeblik og kastede det så væk og ned på gulvet med et brøl. Ved et mirakel landede det med den endnu våde maling opad, uden at blive beskadiget. Han stirrede stadig på det, og pludselig virrede en bekymret Jhanin omkring hans hoved og peb.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Nov 3, 2009 19:36:58 GMT 3
Sillena sukkede, da hun vandrede hen af gangen, ledte efter et tegn på at der skulle være en sal, men stadig uden held. Hun endte med at følge gangen, uden at møde nogle, og guderne måtte vide hvor mange hjørner hun var gået omkring, da hun fik øje på haven igen. Hendes stolthed var meget tæt på at nægte hende, at gå over til mørkedæmonen igen. Han vidste jo heller ikke noget.
|
|
[/URL]
