|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 3, 2009 23:19:44 GMT 3
Aijou vadede afsted da han endelig hørte lyden han havde manglet, og han lukkede øjnene og lyttede til den befriende lyd af rindende vand. Han fortsatte, nåede frem og satte sig på hug og lod vandet gøre hans hænder nogenlunde rene. Han var allerede så gennemblødt at det ikke betød meget om han tog fem eller ti minutter, eller om han helt sprang i vandet. Han lagde ikke selv mærke til at hans tænder klaprede.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 3, 2009 23:49:39 GMT 3
Halvenglen sukkede. "Skønt! Gættelege!" Den fremmede så lidt undrende på ham.
"Nej, privat." Gentog Aucun.
"Men jeg er nysgerrig, så jeg har vel lov at gætte? Er du rejsende, og søgte ly i bjerghulerne?"
Aucun hævede et øjenbryn. "Det var et ualmindeligt dårligt gæt."
Halvenglen trak blot på skulderen. "Men jeg har ret."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 3, 2009 23:58:56 GMT 3
Aijou sukkede og lukkede øjnene, vendte sig om og skyndte sig tilbage til hulen. Kaninerne måtte være klar nu. Han gik efter lyden af bålet og deres stemmer.
"Hvordan kan han være så hurtig at han kan nedlægge en ørn?" spurgte Aucun for at skifte til et mere venligt emne. Aijou kom langsomt ind i hulen igen.
"Kaninerne er færdige," mumlede han efter at have sat sig og rakte dem alt kaninkødet. Han var selv sulten, men ville ikke spise hvis de ikke spiste.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 4, 2009 0:03:57 GMT 3
"Spørg ham," Halvenglen nikkede over mod dødsenglen, og tog imod kaninkødet. Aucun var lidt mere tøvende, som om han ville have Aijou til at spise først, men ørnen så også ud til snart at være færdig, så han opgav at protestere. Halvenglen havde smagt bedre, men kaninkød var ikke værst, og det var godt stegt.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 4, 2009 0:11:48 GMT 3
"Ja, det er nok bedre," sagde Aucun. Han så over på Aijou. "Hvordan kan du være så hurtig? Fugle er meget opmærksomme og har hurtige reflekser."
Aijou sad lidt og stirrede på ørnen, uden at vide hvad han skulle svare. Han sagde altid sandheden, så vidt som muligt. Hvis det var noget der ikke skadede ham at sige. Hvide løgne som hjemsted og den slags var ikke et problem. "Jeg har altid været hurtigt. Der er intet specielt i det."
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 4, 2009 19:52:18 GMT 3
"Men du er overnaturligt hurtig," påpegede Aucun. "Jeg har aldrig set nogle i et vellykket forsøg, når de var på ørnejagt, men du... Kommer tilbage med fuglen på ingen tid." Halvenglen vidste ikke, hvorfor den fremmede havde tilføjet det sidste. Det var unødvendigt, og irriterende at høre på for hans vedkommende.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 4, 2009 19:59:39 GMT 3
Aijou trak på skulderne. "Jeg er bare... hurtig. Ved ikke hvorfor. Det er ligesom at jeg... er god til at bruge sværd, selvom jeg fik et sværd i hånden første gang for omkring to år siden uden at have fået træning. Jeg er... Et slags naturtalent, tror jeg. Jeg har aldrig løbet andre steder end langs med gaderne i byen, alligevel har jeg en overnaturlig fart... Jeg har aldrig fået træning, alligevel... Alligevel kan jeg nedlægge en ørn..." Han så ikke på den anden. At han kunne se at han var så speciel og alligevel tro at han kunne erstattes af sine plager uden problemer.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 4, 2009 22:09:27 GMT 3
Halvenglen fnyste. Pral! Det var da ikke et så overdrevent naturtalent.. Eller... Det.. Ja okay, måske var knægten et naturtalent, men så var det vel heller ikke andet!
Aucun nikkede tankefuldt. "Jeg tror dig," svarede han. Som om han kunne andet, i forhold til det, han havde set.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 4, 2009 22:15:36 GMT 3
Aijou fik også følelsen af pral, og han stirrede ind i ilden. Han havde ikke spist noget indtil videre, ladt de andre gøre sig mætte først. "Men jeg er jo ikke uovervindelig af den grund," mumlede han svagt og lyttede til regnen udenfor. "Jeg tror ikke at jeg er specielt stærk. Er bare hurtigt..." Han tog fat i ørnen og skar nogle stykker af den. Rakte noget kød til de to andre sammen med et par bær han havde fundet.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 4, 2009 22:48:38 GMT 3
Aucun tog imod bærene, men afleverede kødet tilbage til dødsenglen. Han så over mod halvenglen, der velvilligt tog imod kød og bær, uden at indvende noget, og han rullede med øjnene. "Nej tak, jeg er ikke så sulten," smilede han. "Og det har meget at sige, om man er hurtig og dødbringende med sit våben. Det bedste er fart, og at kunne bruge hovedet, selvom styrke også har noget at sige"
Halvenglen mumlede noget utydeligt, som han ikke engang selv vidste, hvad var.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 4, 2009 22:58:03 GMT 3
Aijou trak på skulderne og tog selv sin første bid mad. Først da han tog de første par bider opdagede han igen at han var sulten. Han tog et par bær også. Han spiste ikke så pænt som man kunne forvente af ham, men han kom også fra den værste slum, og hvis man tog det af den standard spiste han bedårende.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 6, 2009 20:40:56 GMT 3
Der var helt stille, imens de sad og spiste. Eller mere Aijou der spiste, de andre var efterhånden blevet færdige. Lyden lød som en trommen udenfor, ilden knitrede stadig, som den eneste lyd i nærheden. Aucun gad godt have set, med egne øjne, hvor hurtig dødsenglen var, men det virkede dumt at spørge om.
Halvenglen vidste ikke, om det var en rar stilhed, selvom han burde have kunnet fornemme det. Han var også fordybet i noget andet. Fart...
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 6, 2009 22:13:22 GMT 3
Aijou spiste færdigt, hurtigt og sikkert, og lod resterne falde over i bunken med knogler. Han tog dem op, rejste sig og smed dem ud et stykke fra hulens åbning. Det ville tiltrække rovdyr, men rovdyr var bange for mennesker. Ville de angribe var han ikke bange for dem. De ville ikke være en større trussel end nogle af de han havde dræbt.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 8, 2009 19:34:19 GMT 3
Aucun rynkede panden over knoglerne, men fandt frem til det nogenlunde samme som Aijou, og blev ikke bekymret over det. Halvenglen sukkede kort. Regnvejret måtte gerne stoppe nu, for han kedede sig. Her var intet at lave, medmindre man var træt, eller havde et fantastisk emne til en samtale. "Det regner," sagde han til sidst.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 8, 2009 19:46:14 GMT 3
Dødsenglen kom ind igen og satte sig på sin plads ved bålet. "Det ikke slemt," mumlede Aijou og lod hurtigt en lille hånd køre igennem hans våde hår. 'Ikke så slemt' var tilsyneladende 'drivende vådt på få sekunder og tænderklaprende koldt'. Han var begge dele, drivende våd og sad med klaprende tænder.
|
|
