|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 2, 2009 21:09:47 GMT 3
Halvenglen blev opmærksom på den fremmede kort efter, og regnede med, at hn ville indenfor. Langsomt trådte hn ind i hulen, i en kappe der kunne vrides. "Hey," hilste halvenglen venligt, det lykkedes ham at smile.
Den fremmede nikkede blot kort og satte sig ned uden opfordring. Forventede tydeligvis, at det var okay, hn var her.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 2, 2009 22:42:27 GMT 3
Aijou så op et øjeblik, kontrollerede den fremmedes krop for våben, inden han igen så ned på sit arbejde. "Må jeg spise med?" spurgte den fremmede Aijou, og da denne kun så kort op og så væk igen så den fremmede beskyldende på halvenglen. "Det er ikke venligt at misbruge andre på den måde."
"Han misbruger mig ikke," sagde Aijou og fremtvang et smil igen. Overbevisende og smukt, rent. Igen med den uskyldighed der fik den fremmede til at stole blindt på ham, selvom han tydeligvis ikke var overbevist.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 2, 2009 23:06:25 GMT 3
Halvenglen hævede et øjenbryn uden at sige noget. Den fremmede syntes at stirre lige ud, men Haroon ville vædde på, at han granskede dem begge meget nøje. Han så ind i det knitrende bål, der syntes at lyse hulen lidt op.
"Hvad hedder I?" spurgte den fremmede dæmpet. Han lød ikke som en, der forsøgte at holde samtalen igang, han spurgte bare, fordi han ville vide det.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 2, 2009 23:26:28 GMT 3
"Aijou," svarede dødsenglen uden at tænke meget over det. Han var ikke interesseret i den fremmedes navn. Skindene blev gjort færdige, og han så op på kødet. Ikke helt endnu. "Hvor meget spiser I?" Tre kaniner, der før var rigelig føde, virkede pludselig som alt for lidt. Han så op på dem et øjeblik.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 3, 2009 17:26:42 GMT 3
"Haroon," Halvenglen nikkede venligt til den fremmede, og tilbage på dødsenglen. "Vi kan godt deles om det. Det kan ikke betale sig at fange noget mere i det her vejr." Hvis man lttede godt efter, blandede lyden fra det knitrende bål sig med vinden der hylede, og regnen der silede ned.
Den fremmede smilede, uden at kommentere det. Måske fordi han havde samme holdning som halvenglen. "Mit navn er Aucun," lød det dæmpet.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 3, 2009 17:32:09 GMT 3
Aijou så op på de to, i forhold til ham, meget store mænd, og rystede på hovedet. "Jeg fanger noget mere." Han var vokset op i regnvejr. Dette var ingenting i forhold til den regn han havde levet med før i tiden. Han trak sværdet, med tydeligt sænket hastighed for at den fremmede ikke skulle se hvor hurtig han var, og vadede ud i regnen uden at se dem i øjnene.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 3, 2009 18:19:31 GMT 3
"Du kunne godt have hjulpet ham," bemærkede Aucun, og så på halvenglen, der stadig stirrede på det punkt, hvor dødsenglen var forsvundet ud af syne.
"Jeg tror bare, jeg lader ham jage selv." Halvenglen smilede, og forsøgte at påvirke stemningen med sit lys, med Aucun virkede ikke særlig påvirket.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 3, 2009 18:39:02 GMT 3
"Men har du set hvor lille han er?" fortsatte Aucun. "Du burde tage noget af vægten over på dine skulder. Hans ser alt for spinkle ud til at kunne bære det."
Aijou hørte dem ikke. Han var forsvundet allerede, på jagt igen, lyttede, og var så vant til regnens rytme at han kunne høre dyrenes bevægelser igennem den. Han blev meget hurtigt gennemblødt af de store, tunge dråber. Tungregn, tænkte han og rettede hovedet mod himlen mens han fortsatte med at lytte efter dyrene. Der var en ørn ikke langt væk, og han kendte stadig ikke nok til Livets spisevaner til at han vidste om det var klogt at servere ørn. Han sprang op i luften, huggede ørnen ned og greb den inden den rørte jorden om kom ind i hulen igen, frysende kold.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 3, 2009 19:17:22 GMT 3
"Du undervurderer ham mere, end jeg gør." Halvenglen hævede et øjenbryn. "Jeg tror snart du finder ud af, hvad jeg mener." Han så stadig mod åbningen, regnede med at dødsenglen ville komme forholdsvist hurtigt tilbage. Medmindre dyrene var skræmt væk. Så så han over på Aucun.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 3, 2009 19:34:44 GMT 3
Aucun rullede med øjnene. "Du misbruger ham." Selvom den bette havde smilet til ham havde alt tydet på kuethed og underdanighed. Han kunne ikke forestille sig at den lille mand ville kunne finde noget, og slet ikke fange noget. Men da Aijou kom igen fik den fremmede store øjne. Uden opfordring gik Aijou, frysende og gennemblødt, igang med at sprætte ørnen op og skære alt spiseligt fra.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 3, 2009 19:48:32 GMT 3
Halvenglen så lidt irriteret ud, men forholdt sig tavs, da dødsenglen kom ind. "Fik du fanget noget?" spurgte han smilende. Han droppede spørgsmålet, da han blev opmærksom på ørnen. "Så der vist nok mad til os alle..." Han skævede over mod den fremmede. Han stod stadig og stirrede.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 3, 2009 19:55:12 GMT 3
"Ja, det håber jeg," mumlede Aijou og skævede til Aucun, der ikke stoppede med at stirre. Var ørne så svære at fange? Han kendte intet til fugle, så han vidste ikke noget om det. Han havde til gengæld sørget for at huggene var flere og dybere, i stedet for de 'overfladiske' kaninerne havde haft. Han satte kødet til stegning over ilden og gik ud. "Jeg skal have blodet af mine hænder," fortalte han. "Og jeg finder også noget..." Noget grønt. Kød skulle gerne ikke være så godt, selvom man da kunne overleve på det et stykke tid.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 3, 2009 20:27:34 GMT 3
Halvenglen rullede med øjnene. "Jeg kunne ikke nå at stoppe ham, beklager." Han var ikke overrasket over, at dødsenglen var kommet tilbage med en ørn, men den fremmede var ikke klar over, hvor hurtig den anden var. "Du skulle ærlig taget lade være med at stirre sådan, det er ret uhøfligt."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 3, 2009 20:36:37 GMT 3
Aijou søgte efter en å eller en flod, men det var meget sværrere at høre rislende vand gennem dryppende vand end dyrenes lyde var. Han stod længe uden for hørevidde af hulen og lyttede, men opgav og gik afsted for at finde det på menneskemanere. Han vandrede gennem skoven med sine korte, hurtige skridt og de blodige hænder et stykke fra kroppen for at beskytte hans gennemblødte tøj.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 3, 2009 23:02:53 GMT 3
Aucun rev sig løs fra ørnen, han havde fulgt med øjnene. "Han er hurtig," mumlede han kort. Halvenglen grinede. Fjols! Så lang tid tog det da ikke at opfatte.
"Vi må huske at takke ham. Gratis mad, uden så meget som at røre en finger. Hvad laver du egentlig heromkring?" Halvenglen så på den anden, der straks blev tavs.
"Privat."
|
|
