|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 1, 2009 17:07:42 GMT 3
Aijou så uforstående på ham og kiggede væk igen, blikket havde kun varet få sekunder. "Vi behøver ikke komme ud af skoven," mumlede han, havde ikke lyst til at komme til en by eller sådan noget. Et bjerg rejste sig pludselig foran dem, og dødsenglen spejdede efter toppen. De kunne finde en hule eller sådan noget...
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 1, 2009 17:18:02 GMT 3
"Du kunne også bare sige lige ud, at du ikke gider at komme ud fra skoven." Halvenglen fik øje på bjerget kort efter. Mulighed. Selvom det ville være spild af tid, hvis det viste sig, at der ingen huler var. "Kom, vi prøver at se," sagde han, da de kom nærmere.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 1, 2009 18:12:55 GMT 3
Aijou nikkede bare og gik videre uden at se på den anden. "Har du noget mad?" spurgte han efter noget tid og forsøgte at smile, og det lykkede ham at lave et overbevisende et. Selvom halvenglen kunne mærke at han ikke mente det, så klædte det hans alt for uskyldige ansigt. Han var massemorder, havde dræbt tusinder, men ingen ville kunne få sig selv til at tro det hvis de så på ham.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 1, 2009 18:58:38 GMT 3
"Gammelt kød tror jeg.. Hvis det var noget?" Halvenglen smilede kort tilbage, og ligesom dødsenglen var det ikke et ægte smil. De var næsten ved bjerget, manglede blot et par meter nu, og det gik op for ham, at de gik forholdsvist stærkt.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 1, 2009 19:04:42 GMT 3
"Hvor gammelt er gammelt kød?" spurgte Aijou og opgav smilet. Det føltes ikke rigtigt, selvom det så rigtigt ud. "Jeg kunne jage, hvis du vil have noget frisk, men... Det ved jeg ikke om du vil have det." Nej, det kunne man vel kun finde ud af hvis man spurgte. Han så igen op af bjerget og hans mørke øjne søgte efter tydelige huler.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 1, 2009 19:37:26 GMT 3
"Som i et par månder." Halvenglen skar ansigt, smilet forsvandt, men det vendte tilbage igen, svagt og uvirkeligt. "Jeg ville sætte pris på noget friskt, hvis du gider," forsatte han så. "Måske skulle du jage nu så.. Der er begrænset med dyr på bjerget."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 1, 2009 20:09:42 GMT 3
"Du finder en hule. Jeg skal nok finde dig," mumlede Aijou og gled lydløst ind i skoven. Det var lettere at dræbe dyr, de overvældede ham ikke med følelser eller minder når det døde. Alligevel kunne det være slemt. Han fik hurtigt fundet en kanin og dræbt den med sværdet, og han fandt to andre inden han gik tilbage mod halvenglen.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 1, 2009 20:37:15 GMT 3
Halvenglen begyndte at vandre op af bjergstien, så sig hele tiden omkring efter huler. Han håbede ikke, de lå for langt oppe, men det så ikke ud til, at der var nogle indtil videre. Han begyndte at syntes, det blev lidt hårdt, da det begyndte at stige, og pustede kort.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 1, 2009 20:45:51 GMT 3
Aijou kiggede også efter en hule og havde fundet en, men der var ingen Haroon. Han så sig om og lyttede, og hørte pludselig halvenglen komme fra den forkerte side. Han vendte sig om og stod uskyldigt foran hulen da halvenglen kom i syne. "Jeg har fundet en hule," mumlede han og kom i tanke om nogle ord, der for ham virkede skræmmende. Han havde sagt dem mange gange i løbet af en aften. Du ville ikke være i stand til det...
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 1, 2009 20:59:43 GMT 3
Halvenglen smilede. "Dejligt, læ!" Han bukkede sig, for at komme ind i hulen, men der virkede ellers højt til loftet heldigvis. Han satte sig ned for enden af den. Den var stor nok til at rumme to, måske tre, hvis det var nødvendigt.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 1, 2009 21:07:03 GMT 3
Halvenglens åndedræt var tydeligt besværet, og sætningen tvang sig på igen. Nej, denne mand ville ikke være i stand til det, end ikke hvis han brugte sin magi. "Jeg finder noget brænde," sagde Aijou og smed kaninerne ned på gulvet. Det lignede kun overfladiske snit, der var lige og sikre som om dyret ikke havde levet da de var lavet. "Flå og rens den." Han var væk inden halvenglen kunne sig noget.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 1, 2009 22:27:52 GMT 3
Halvenglen begyndte på arbejdet med kaninerne uden protest. Man måtte vel arbejde for føden. Hans hjerte begyndte at falde til ro igen, lidt efter lidt. Han blev snart færdig med kaninerne, og samlede pelsen i en lille dynge, så det ikke lå spredt ud til alle sider.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 1, 2009 23:52:29 GMT 3
Aijou kom tilbage til hulen og gik i gang med at tænde bål uden at kigge på den anden. Han vidste ikke om han havde ventet at den anden havde gjort som han bad om, og han kunne ikke lade være med at stirre på de tre bunker kød og skindet, så alle andre var bevidste om svaret på dette spørgsmål. Han så hurtigt væk da han opdagede at han stirrede og gik videre med at tilberede det.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 2, 2009 20:28:20 GMT 3
Halvenglen så lidt på dødsenglen, og strakte sig. Fyren var hurtig, irriterende hurtig, og han virkede temmelig kuet og nedtrykt. Han havde endnu ikke fanget øjenkontakt, men vidste ikke helt, om det var godt eller skidt. De fleste engle ville sikkert drukne sig i sorgen, og stå og stirre, indtil det lykkedes dem at hade ham igen. Og Haroon var jo stadig halv engel.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 2, 2009 21:05:16 GMT 3
Aijou fortsatte arbejdet uden at se på den anden og opdagede at han havde glemt noget at kødet. Han rejste sig, gik over og tog det op og gik tilbage, og da kødet var ved at stege tog han skindene og gik i gang med at ordne dem. Han så op flere minutter inden man kunne se nogen. En person kom gående udenfor.
|
|
