|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 26, 2009 20:58:46 GMT 3
"Det er et helt sindssygt tal. Det virker som en god historie, men du er for påvirket til, at det kan være opdigtet." Halvenglen tænkte lidt på Thaen, sortelverkrigeren. Han havde elsket hans mor højt, højt nok til at dø for det. Som om han havde haft noget valg.. Som om han ikke ville dø, uanset hvad. Det gik ham på, men forældrene var han kommet over. Han var kommet videre, selvom han stadig godt ville hævne sig.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 26, 2009 21:34:21 GMT 3
Igen, som ved brylluppet, overrumblede halvenglens pludselige stemme ham, og han tog den højre 'luffe' ned for at tage sværdet og kappe hovedet af ham. Sværdet kom langt nok op til at falde ud af skeden og falde mod jorden. Han så ned og kunne ikke lade sværdet ramme jorden. Hans venstre hånd greb fat, svang sværdet rundt, og det var tydeligt at han var lige ved at rette det mod da han opdagede hvad han var ved at gøre. Sværdet endte i skeden, det hele foregik med en umulig fart.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 26, 2009 21:51:44 GMT 3
Halvenglen nåede ikke at se sværdets bevægelse, men var klar over, at det havde været tæt på at dræbe ham, og han tog et kort skridt tilbage, uden at sige noget. "Hvis du dræber mig nu, bliver din hånd aldrig normal igen," smilede han. Han satte sig ned. "Fortæl mig mere.. Om Dødens rige.."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 26, 2009 21:58:37 GMT 3
Aijou lukkede øjnene igen og sukkede, men kort efter åbnede han dem igen. "Hvad... ønsker du at vide." Ingen dødsengle var i nærheden. Han var ikke i fare... lige nu. En bølge af frygt tvang sig gennem ham, men den valgte ikke at blive. Han så på halvenglen, og tilføjede langsomt. "I don't like killing people..."
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 26, 2009 23:04:31 GMT 3
"Jeg vil bare vide... Hvordan der ser ud, hvordan man lever... Et større indblik i det hele," svarede halvenglen, og rynkede panden. "Nej, det er da så småt begyndt at gå op for mig, og alligevel dræber du flere end Ryonell. Han sukkede. Ryonell var også en af de håbløse.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 26, 2009 23:26:20 GMT 3
"Ryonell er ikke så slem," mumlede Aijou. "Han er bare forvirret." Kun en sindssyg ville kunne sige den slags. Og Loisia, men hun var ikke til stede... "Men... du vil vide det... Det svært at forklare. Jeg har... ikke set meget af det. Men... Alt er lavet af jern. Bygninger, gader, selv nogle møbler. Og intet er ens fra den ene ring til den anden."
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 26, 2009 23:33:55 GMT 3
"Så det vil sige, at... Hvad bliver der ændret, hvis man går fra den ene ring til den anden?" Halvenglen ignorerede kommentaren med, at 'Ryonell ikke var så slem.' Han var rimelig sikker på, at mørkedæmonen hadede ham, fordi han havde lænket ham sammen med en jorddæmon - der for øvrigt også havde været til bryllup, hvad pokker staklen så havde lavet der.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 26, 2009 23:41:20 GMT 3
"Det er nærmest hele klimaet, hele miljøet. Det ville svare til at gå fra Jeanores granskove på bjergene til regnskoven i Solitopia. Den slags ændringer kan forekomme. De planter, der får kæmpet sig op gennem jernet, er lige så anderledes som planter fra Solitopia og Jeanore. Men at det hele er lavet af jern gør ikke det hele farveløst... Alting er anderledes, farvene, husenes former, alt..."
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 26, 2009 23:45:23 GMT 3
"Hmm.. Det lyder imponerende." Halvenglen sukkede. "Tror du jeg ville kunne se det en dag?" Det ville være... Usandsynligt. Det lød usandsynligt i hans øre. Han rejste sig op igen. "Vil du ikke med lidt videre?" Uden svar begyndte han at gå.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 26, 2009 23:54:52 GMT 3
"Kan du ikke ordne min hånd først?" bad Aijou, men der var ikke den stædighed i hans stemme der ville kunne tvinge halvenglen til at gøre det. Han løftede den højre, som stadig var underlig. "Hvis jeg ville dræbe dig havde jeg gjort det og skåret min arm af..." Han vidste han talte sandt, selvom det lød sindssygt. Det var den slags ting han gjorde når de var tæt på...
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 27, 2009 17:57:19 GMT 3
"Hvilket ville have været dumt, for så havde du kun en arm." Halvenglen trak på skulderen, og skubbede dødsenglens sindssyge tanke på afstand. "Vi bliver alle desperate engang i mellem, og gør noget fuldstændig tåbeligt." Han tænkte lidt videre over, om han ville fjerne forbandelsen. Så nikkede han, og gjorde en bevægelse med hånden, og Aijous fingre syntes at vokse fra hinanden igen.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 27, 2009 18:03:19 GMT 3
Aijou kiggede halvfascineret på sin hånd mens han trak på skulderne. "Jeg ville kunne overleve med en arm." Det var kun en mumlen, mens han prøvende knyttede og strakte sin hånd og sine fingre. Han ville selvfølgelig gerne beholde dem begge, men det lignede ikke en katastrofe hvis han mistede den ene arm. Den anden ville kunne gøre præcis det samme som den mistede ville have været i stand til.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 27, 2009 18:30:54 GMT 3
"Det ville alle, selvom der nok ville være forskel på, hvordan man klarede det." Halvenglen så hoppende på den bette, og begyndte at springe lidt til siden, som om han var ved at blive skør, og havde bildt sig selv ind, at der stod et eller andet bag et træ. "Hm.. Skal vi gå videre?" Lød det henkastet fra ham.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 27, 2009 18:42:29 GMT 3
Aijou så en smule usikkert på halvenglen, men besluttede sig så til at sige ja. Han havde vidst allerede gjort det, havde han ikke? Så var der noget, der gik op for ham, og han lagde hovedet på skrå. "Hvad er det egentligt du hedder?" Det plejede at være det første man spurgte om. Men normalt fik han jo engles navne at vide uden at behøve at spørge.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Oct 27, 2009 19:22:40 GMT 3
"Haroon," svarede halvenglen. Han var ikke som sin halvbror, der skjulte sit navn, men dem var der vel heller ikke så mange af. "Du må hedde noget mere end Aijou, har jeg ret?" Det var noget nær et spørgsmål. Han plukkede et blad fra en af grenene.
|
|
