|
|
Post by Nevoja on Oct 24, 2009 21:01:57 GMT 3
Nevoja gik lidt rundt i skoven, nynnede en sang om blod, der vidst nok handlede om en mand, der begik massedrab, og endte med at dræbe alle væsener i verden. Selvom den var meget urealistisk, fandt hun den dejlig munter. Måske var hun den eneste, der var i stand til at se, hvad der var så muntert i sangen, men det var vel ikke hendes skyld, at alle andre var så snæversynede. Hun brasede igennem skoven, uden at følge nogen sti overhovedet, og det var langt fra så lydløst, som det kunne have været.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 24, 2009 21:16:14 GMT 3
Aijou sad på en træstamme med vingerne skjult bag jakken og lyttede. Han var et langt stykke fra vejen og frygtede egentligt ikke at andre kom, men vingerne skulle stadig være skjult. Han lyttede til den endnu meget fremmede verden man kaldte skoven. Et dyr kom tæt på, kunne han høre, og lige inden han kunne se det vendte det om og flygtede. Han havde skræmt det. Han bed sig i læben og brød sig ikke om det. Han blev ked af det.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Oct 24, 2009 21:30:36 GMT 3
Nevoja hørte bevægelse, og hendes bevægelser blev mere snigende, og fuldkommen uhørlige. Et dådyr dukkede op foran hende, men de nøddebrune, uskyldige øjne, men dyret virkede ikke uimodståeligt i hendes øjne. Hurtigere end den kunne nå at flygte, var hun nået over til den, og holdt den fast med styrke, borede tænderne ned i dyret, og sugede det tomt for liv. Hun rynkede på næsen, og så rundt. Nu havde hun fået blod under neglene!
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 24, 2009 21:37:58 GMT 3
Aijou hørte ændringen i dyrets bevægelser da et lydløst rovdyr indledte jagten. Det vendte om, så skræmt over fjenden at det ligefrem ville løbe tilbage mod ham. Han stirrede ind i træernes tætte grene, men ingen bevægelse nåede ud til ham fra det tætte mørke. Han forsatte med at lytte, men da rådyret var dødt kom der ingen nye lyde. Han fornemmede svagt følelser fra et fremmed, men menneskeligt, væsen.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Oct 24, 2009 22:40:50 GMT 3
En perlende og skingrende sindssyg latter lød i stilheden, og Nevoja lod neglene ridse nedover en stamme, så barken brutalt blev skrabet af. Hun gik videre, nu den vej, hvor dådyret var kommet fra. Det måtte være flygtet fra noget, og dådyr var meget sky overfor fremmede, tobenede væsener, så det var værd at lede efter. "Kom frit frem, lille pus, jeg gør dig ingenting," spandt hun i et charmerende tonefald, man for alt i verden ikke skulle lade sig narre af. Efter at have gået et stykke tid, kunne hun pludselig mærke stemningen synke til nulpunktet, og et par sorte vinger kom til syne før alt andet. "Hejsa!" udbrød hun, da hun kunne se ham helt.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 24, 2009 23:17:59 GMT 3
"Hej," sagde Aijou meget lavt og vidste, at han stod overfor rovdyret. En vampyr, tydeligvis. Han havde mødt dem mange gange. Hun måtte være sulten når hun kastede sig over et dyr. Han regnede ikke med at han smagte godt eller lugtede godt. Han så på hende, kun hendes ansigt. Andet faldt ham ikke interessant.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Oct 25, 2009 0:57:40 GMT 3
"Hvem er du?" Nevoja lød oprigtig interesseret, hvilket ikke kun var skuespil. Hun følte sig en anelse sørgmodig - for ikke at sige meget - og lagde hovedet på skrå. Hun blev stående, hvor hun var i et stykke tid, og trådte så to smidige skridt længere frem mod ham, lavede en høj kliklyd som rent tidsfordriv.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 25, 2009 1:04:01 GMT 3
"Mit navn er Aijou," sagde han, et svagt svar på hendes spørgsmål. Hvem er du var mere end blot et navn, men navnet var hvad hun skulle have at vide. Efter hans mening. "Og hvem er du?" Han så stadig på hende, på hendes ansigt. Hun kunne angribe hvert øjeblik hvis hun ønskede det, så det handlede om at holde øje med hendes våben.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Oct 25, 2009 15:50:54 GMT 3
Nevoja havde aldrig været den, der gemte på hemmeligheder, og gav mystiske svar og gåder, i stedet for et åbenlyst og nemt svar, alle kunne opfatte. Hun smilede, så de skarpe, hvide tænder kom til syne i mundvigen, og trådte et skridt tættere på. "Nevoja. Hvem er du, Aijou?" pressede hun på. Han døde ikke, før hun fandt ud af det. Eller.. Nej, det kunne hun nok ikke overholde.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 25, 2009 16:08:50 GMT 3
"Jeg smager ikke godt," sagde Aijou og undgik stadig hendes spørgsmål. Han ønskede ikke at svarede hende, men så bare på hende med et opmærksomt blik, fuldte hendes bevægelser... Eller rettere, hendes tænders bevægelser. Vampyre kunne være svære at have med at gøre. Havde han hørt.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Oct 25, 2009 17:35:19 GMT 3
"Bedre end dådyr," insisterede Nevoja i et tonefald, der tydeligt fortalte, at det vidste han absolut intet om. Endnu et skridt nærmere. "Du kan i det mindste fortælle, hvad du er," forsatte hun, og satte sig ned i græsset i en yndefuld, rovdyrsagtig bevægelse. Men hun kunne fare op uden varsel, og være henne ved ham på få sekunder. Han var ikke fredet, selvom hun sad ned.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 25, 2009 17:55:44 GMT 3
Aijou stoppede ikke med at se vagtsomt på hende, selvom hans fart mindst endten matchede eller overgik hende. "Det betyder ikke noget hvad jeg er, jeg ved blot at jeg ikke smager godt. En vampyr smagte mit blod, så jeg ved det skam." Han blinkede næsten ikke engang. Flyttede ikke blikket fra hende det mindste.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Oct 25, 2009 18:36:49 GMT 3
"Er man tilstrækkeligt sulten, kan alt bruges." Nevoja trak på skulderen. Hun havde ikke været sulten, da hun snuppede dådyret, - der forøvrigt smagte rædselsfuldt - men hun havde bare nydt, at jage skræk i livet på det arme dyr. "Men mennesker smager nu bedst." Hun lagde hovedet på skrå. "Hvorfor undgår du mine spørgsmål?"
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 25, 2009 18:47:07 GMT 3
"Fordi jeg ikke ønsker at du skal vide det," sagde Aijou ærligt og så på hende, stadig med øjnene rettet mod hendes våben. "Jeg har ikke tænkt mig at flygte, hvis du vil jage mig. Du vil ikke vinde noget på at angribe." Den ene hånd ville ned og have fat i sværdet, men han tvang den til ikke at gøre det. Det ville ikke gøre nogen forskel i farten på hvordan han trak sit sværd.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Oct 25, 2009 19:15:07 GMT 3
"Undskyld, men gider du ikke godt snakke om noget andet? Tror du jeg er træt af at høre på alt dit 'uuh jeg flygter ikke, bare angrib mig!' Jeg vil blot vide hvad du er, og straks begynder du at fable løs om, at jeg kunne finde på at æde dig! Det er faktisk ikke særlig rart.." Nevoja så nedtrykt ud, men det var i virkeligheden skuespil. Folk reagerede så sjovt.
|
|
