|
|
Post by Finadore on Nov 1, 2009 21:53:43 GMT 3
Wailee brummede irritereret og sparkede ud efter den hyper lillebror. Dore lagde en finger på Allu's pande og holdte hende tilbage da hun ville vralte efter Cisean igen. Med den anden hånd forsøgte han at holde knægten på ret bane, så han ikke væltede igen. Et kort blik og et skævt grin fortalte at Dore fandt situationen oppe ved Gil morsom.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Nov 2, 2009 0:14:57 GMT 3
"Sååh, vær nu søde," sagde Gilvasa strengt og prikkede afstraffende Wailee på ryggen. Meget forsigtigt, men alligevel så hårdt at det var noget værd. "Og slap så af, bette!" Hun prikkede også til Buck, der pludselig lå helt stille og sugede luft ind i sine lunger. Hun prikkede til ham igen, lige inden han skulle til at skrige, og han så fornærmet på hende da han blev distraheret. Cisean så fornærmet på Dore, som om den ikke kunne lide at far ikke stolede på dens balance, men faldt alligevel til den ene side.
|
|
|
|
Post by Finadore on Nov 2, 2009 17:01:24 GMT 3
Dore grinede drillende og lod være med at hjælpe Cisean op igen. Allu kravlede videre og lukkede øjnene da hun næsten trak sig under Dores hånd. Han løftede overrasket et øjenbryn da hun væltede og trillede lidt igen. Men hun var hurtigere på benene end før og mavede sig mest hen over gulvet mod Cisean. Wailee skulede op mod sin mor og begyndte så at spise igen. Mad var nu dejligt.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Nov 2, 2009 18:49:53 GMT 3
"Hvis du skal se sådan på mig får du ikke noget mad," advarede Gilvasa og så ned på Wailee mens Buck igen spiste sin mad. Han blev færdig og lå lidt og slog med armene igen, og Gilvasa betragtede ham længe, skiftevis Wailee og Buck. Mest på hyperbarnet, dog. Håbede han snart ville forvandle sig. Cisean kom op at stå igen og vendte rundt. Vaklede over til sin far og stilte sig op af hans ben, som en dør en kat eller hund gerne ville have åbnet.
|
|
|
|
Post by Finadore on Nov 2, 2009 19:15:25 GMT 3
Finadore smilede stadig og betragtede Cisean. "Hvad har du gang i?" spurgte han og løftede et øjenbryn. Allu kom mavende og skubbede til Gils fod. Wailee skulede lidt til Gil, men så var han ligeglad igen. Spiste videre og puttede sig ind til hende som om han var træt igen.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Nov 2, 2009 19:59:29 GMT 3
Cisean så forlangende på Dore, som tydeligvis ikke forstod. OP, OP, OP!!! Han blev utålmodig og begyndte at klynke. Ooooooopppp! Gilvasa så stadig strengt på Wailee. "Du må gerne skule til andre, men din mor smider dig ud hvis du skuler til hende." Hun havde tænkt sig at gøre det. Buck kastede stadig med armene.
|
|
|
|
Post by Finadore on Nov 2, 2009 23:15:52 GMT 3
Dore kiggede ned og rynkede panden. Pludselig forstod han og grinede skævt da han løftede knægten op. "Undskyld bette!" mumlede han og lagde drengen i armen. Allu surmulede og skubbede til Gils fod igen. Wailee kiggede på sin mor og som for at undskylde - eller et forsøg på at kramme hende- puttede han sig endnu mere ind til hende og strakte ben og arme for at omfavne hende. Svært.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Nov 2, 2009 23:39:34 GMT 3
"Ja, ja, du tilgivet," sagde Gilvasa og lod Buck glide ned i vuggen og tog Allu op i sine arme. Cisean lavede nogle spinde-lignende lyde og puttede sig ind til sin far på ægte hvalpemaner og borede sig ind i hans arme og logrede med halen. Buck fægtede stadig med arme og ben, men der skete stadig ikke noget forvandlingsmæssigt.
|
|
|
|
Post by Finadore on Nov 3, 2009 0:02:39 GMT 3
Dore smilede varmt til Cisean og strøg ham på ryggen. Allu pludrede begejstret og lavede næsten lige så hyper bevægelser som Buck - bare i ulveskikkelse. Hun vippede med hovedet og klappede poterne sammen. Det var nyt! hun klappede og klappede.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Nov 3, 2009 0:08:48 GMT 3
"Ulve har meget mere kontrol over bevægelserne end menneskebabyer," fortalte hun til Buck, der bare grinede til hende og fægtede videre. Han lå pludselig stille igen og trak vejret ind, og Gilvasa havde for mange børn til at kunne holde sig for ørerne. Et nyt skrål bredte sig fra hytten, og Cisean peb klynkende.
|
|
|
|
Post by Finadore on Nov 4, 2009 18:25:07 GMT 3
Dore skar ansigt og dækkede Cisean øre forsigtigt. Han gik over til drengen og lænede sig ind over vuggen. "Du må lære at tie stille." Mumlede han og uden at befri Ciseans øre rakte han frem og prikkede Buck på maven. "Det går ikke hvis alle ved at vi kommer, før de kan se os!" Allu skrålede højt af sin bror og tav så, da Wailee skubbede til hende med foden.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Nov 4, 2009 20:04:42 GMT 3
Buck så på dem alle sammen med uskyldige øjne og forsøgte at komme om og kravle, ligesom han havde set sine søskende gøre, uden at lægge mærke til den lille forskel med manglende hvid pels. Han endte på maven, hvilket var bedre klaret end man skulle tro, men derfra sad han fast. Gilvasa ønskede at hjælpe ham, men hun havde hænderne fulde og vidste ikke hvad hun skulle gøre.
Cisean klynkede i Dores arme over den alt for høje lyd og dykkede ned i hans trøje med sin snude først.
|
|
|
|
Post by Finadore on Nov 8, 2009 13:50:29 GMT 3
Dore klappede Cisean på hovedet og kiggede på Buck. "Han kommer ingene vegne med mindre han forvandler sig.." Tildas stemme ovre fra gyngestolen der pludselig var dukket op. "Det er normalt for menneske babyer at de først kravler når de er 10 måneder gamle. Selvom han har overrasket mig nu, kan der nemt gå fire til seks måneder inden han har indhentet de andre." Dore kiggede tænksomt på sin mor.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Nov 8, 2009 13:56:35 GMT 3
"Så han er ikke varulv?" spurgte Gilvasa, og kunne ikke helt skjule sin skuffelse. Buck forsøgte at løfte hovedet, men kunne ikke, og han lå og sparkede surt og grinende med bagbenene og slog ud med hænderne i kedsomhed. Cisean kurrede og kom frem igen og kiggede op på far med sine blå, smukke øjne.
|
|
|
|
Post by Finadore on Nov 8, 2009 14:07:54 GMT 3
"Det ved jeg da ikke. Men hvis ikke der sker nogen forvandling inden for en time, så tror jeg det ikke." Tilda løftede sit sytøj op og lagde hovedet på skrå. Dore vidste ikke hvad han skulle mene om det. Han så dog skuffelsen og lagde en hånd på Gils hovedet et kort sekund. Vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre. Wailee betragtede sin bror og rullede hovedet fra side til side.
|
|
