|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 31, 2009 13:06:49 GMT 3
"Folk ville ikke bryde sig om at angribe mig hvis jeg har børnene," sagde Gilvasa. "Jeg vil ikke lade noget ske dem. Aldrig." Hun virkede skræmmende moden når man så på hvordan hun var for blot nogle uger siden. Cisean så op på hende og fik hånden ud af munden og slog den mod hendes arm, og pludselig voksede hvid pels ud af hans krop da han satte igang med et ordentligt hyl. Han havde opdaget han var sulten, og ville have dem til at vide det.
|
|
|
Post by Finadore on Nov 1, 2009 10:43:13 GMT 3
Dore nikkede til hvad hun sagde, men brød sig stadig ikke om tanken. "..." Han nåede ikke at kommentere inden drengen brød ud i en skrålen der næsten fik Dore til at tabe Allu. Allu reagerede med at grinede og joinede så sin bror i kaglen på grund af sult. "Gille.." Dore så meget lost ud.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Nov 1, 2009 10:53:50 GMT 3
Hun nikkede og lagde hurtigt Wailee ned i vuggen, tog den lille, nu, ulveunge i nakkeskindet. Den holdt op med at vræle, og hun fik krænget trøjen af og smed den på sengen. "Godt du ikke har tænder," sagde hun, tvang ham om på ryggen og satte ham for brystet, inden hun rakte ud efter Allu. "De andre får bare bagefter," sagde hun og smilede.
|
|
|
Post by Finadore on Nov 1, 2009 11:03:09 GMT 3
Dore betragtede hende og lagde, den stadig menneskepige, Allu, i Gils arme. Hvor han elskede Gil... Han stod lidt med Buck og prøvede at se igennem drengens blik. Opgav hurtigt og forsøgte med Wailee. Det var ikke så svært. Knægten mente helt sikkert at han var blevet snydt.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Nov 1, 2009 11:13:45 GMT 3
Buck smilede et tandløst smil til farmand og forsøgte at få fat i hans ærme, men det endte bare med hans arme flagrede vildt omkring ham, ude af stand til at styrer dem. Det var åbenbart rigtigt sjovt, for han begyndte at gøre det vildere og vildere. Imens fodrede Gilvasa Allu og Cisean uden at se på sit allerede lille hyperbarn.
|
|
|
Post by Finadore on Nov 1, 2009 11:25:50 GMT 3
Dore grinede ned til Buck og rystede svagt på hovedet. Hyper. Uhyggeligt. Wailee så ud til at koncentrer sig helt vildt om et eller andet og Dore blev bleg. Hvad... lavede... knægten dog. Han åndede lettet ud da drengen pludselig var en hvid ulv. Den prøvede forsøgende at rulle fra side til side. Helt klart nemmere som ulv end som menneske.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Nov 1, 2009 11:49:42 GMT 3
Buck stoppede pludselig og holdt vejret et øjeblik og spærrede dem vildt op. "Biii... Biiii... BAAAAAAAAAA!!" Det var ikke fordi han var ked af det. Han manglede bare opmærksomhed, og han slog og sparkede vildere end nogensinde. Gilvasa så på ham, og Cisean slap hendes bryst og rullede ned på gulvet i ulveskikkelse. Gilvasa greb ud efter ham, men fik ham ikke, og han landede på benene og forsøgte at gå. Det så noget komisk ud, og han endte også med at falde.
|
|
|
Post by Finadore on Nov 1, 2009 12:30:17 GMT 3
Dore holdte Buck ud fra sig og kiggede rundt. Børnesengen. Han næsten, kun næsten, kastede drengen afsted og lagde ham ved siden af Wailee. Wailee havde i mellemtiden fået vendt sig om, og rejste sig. Lod til at sikre sine ben inden han forsøgte at gå. Dore kiggede rundt og fik øje på Cisean på gulvet. Børn overalt.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Nov 1, 2009 12:34:31 GMT 3
Cisean kom op at stå på samme tid som Gilvasa fiskede Wailee op af vuggen. "Er du sulten?" spurgte hun mens den lille, hvide ulv på gulvet vaklede over til Dores ben og gik ind i det med et forvirret ansigtsudtryk. Buck skreg og råbte i vuggen og slog ud, men det var tydeligt han ikke lavede andet end at more sig bragende.
|
|
|
Post by Finadore on Nov 1, 2009 12:47:50 GMT 3
Dore kiggede undrende ned og smilede bredt til Cisean. "Davs." Han satte sig på hug og strøg forsigtigt ulven på hovedet. "De lærer hurtigt at gå i den skikkelse?" han forsøgte at ignorere Buck. Wailee kiggede op på Gille og forsøgte at kravle hen til hendes bryst. Ja, han var sulten.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Nov 1, 2009 12:56:24 GMT 3
Gilvasa hjalp Wailee op til sit bryst op nikkede til Dore. "Mange bliver født i den skikkelse, og resten finder ud af det meget hurtigt. for at kunne følge med flokken skal man kunne løbe, og det er noget de lærer når de er omkring de to uger. Men så er det bare om de sidste to er varulve..." Hun stirrede på Buck, der stadig råbte og slog omkring sig, og så ned på Allu. Cisean så op på Dore med store, uskyldige, blå øjne.
|
|
|
Post by Finadore on Nov 1, 2009 13:13:38 GMT 3
Dore nikkede og betragtede stadig Cisean. "Det finder vi nok ud af." Allu kiggede op på sin mor og så ud til at tænke sig om. Hendes ansigt viste ingen følelser og hun var da også ganske stille. Med et og meget hurtigt blev hun til en ulv. Forsigtigt bevægede hun en pote af gangen. "Så er der jo bare Buck." mumlede Dore.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Nov 1, 2009 13:24:22 GMT 3
"Jeg tror han er godt på vej," sagde Gilvasa og lod Wailee spise videre mens hun så på den mindste. Han råbte endnu højere, skrålede af sine lungers fulde kraft. Intet skete, andet end at Cisean forsøgte at dække sine øre til. Buck nød bare sit indtil videre korte liv, så meget at Gilvasa lod Allu falde ned på gulvet og tog den mindste op for at få ham til at holde mund. Han gjorde det da mad kom inden for rækkevidde.
|
|
|
Post by Finadore on Nov 1, 2009 17:51:49 GMT 3
Allu fortsatte med at rulle rundt og endte med at vælte ind i Cisean. Dore grinede lavt og skubbede forsigtigt dem begge op igen. Allu stod lidt og vaklede, men fandt balancen. Pev lavt og skubbede til Cisean. Wailee slappede mere og mere af og lå helt stille i mens han spiste. Det var tydeligt at han ikke havde tænkt sig at flytte sig foreløbig.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Nov 1, 2009 18:42:59 GMT 3
Også Buck gik i gang med at spise, og hans gule øjne stirrede vildt rundt. Han var stadig hyper, og det virkede nærmest en grad værre end Gilvasas normale hyperhed. Han tog en masse mælk ind i munden og spyttede det ud igen og gennemblødte både Gilvasa og Wailee. Gilvasa smilede blot til ham med sine blå øjne. Cisean faldt da Allu angreb ham og endte med at ligge på siden. Hurtigt kom han op at stå og forsøgte at løbe over til væggen. Han endte med at falde på snuden og snøftede da han kom op at stå igen.
|
|