|
Post by Finadore on Oct 29, 2009 19:27:45 GMT 3
Wailee gik til modangreb og prikkede hurtigt og præcist tilbage. "Ikke øjnene!" udbrød Dore pludselig forskrækket og stoppede kampen, ved at flytte dem fra hinanden. "Ikke! øjnene!" komanderede han og Wailee skulede inden hans øjne blev helt uskyldige, baby agtige igen. "Bedre."
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 30, 2009 22:31:53 GMT 3
"Skal vi ikke bytte børn?" spurgte Gilvasa og kiggede mistænktsomt på de to slagsbrødre. Cisean så uskyldigt op på hende med sine blå øjne og bed i sin hånd med de tandløse gummer, og Gilvasa vidste ikke om hun skulle fortryde. "Hvis jeg tager Wailee tager du Allu, ikke?" spurgte hun og så op igen.
|
|
|
Post by Finadore on Oct 30, 2009 23:06:39 GMT 3
Han nikkede og vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre. Hvordan byttede man børn? "Gille.." mumlede han pludselig og nikkede mod sin lomme. Det der armbånd... Mens han huskede det. For Guds skyld måtte han huske det. "Det der armbånd," mumlede han så og kiggede på hendes ansigt.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 30, 2009 23:28:19 GMT 3
Gilvasa så tøvende ud, men nikkede så. "Hvis du lægger Wailee ned i vuggen kan du give mig armbåndet, og så kan jeg selv finde ud af at få ham op til mig igen hvis du tager imod Allu," sagde hun og så pludselig problemet ved fire børn. "I det mindste er det ikke fem," mumlede hun med et smil.
|
|
|
Post by Finadore on Oct 30, 2009 23:46:47 GMT 3
Han smilede og nikkede. Lagde forsigtigt Wailee ned i vuggen og pustede tungt ud. Rodede i sin lomme og gik hen til hende. Han rakte armbåndet frem og lænede sig ned mod hende. Kyssede hende kort og blidt. "Tag det hellere på med det samme..." mumlede han så og løftede Allu ud af Gils arme. Satte sig på kanten af sengen. "Hvordan komme vi nogensinde væk herfra?"
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 30, 2009 23:56:15 GMT 3
Der gik lang tid før Gilvasa sage noget, og det hun sagde var faktisk ikke hel dumt. "Slynger. Det sådan vi kan gøre det. Synes du ikke?" Hun fik armbåndet på sit håndled og rakte ned efter Wailee, og stadig alt for brutalt for en baby og en mor fik hun ham op på armen igen. "Hej, bette," sagde hun og smilede til ham, og Cisean så over på ham med uskyldige øjne.
|
|
|
Post by Finadore on Oct 31, 2009 0:11:39 GMT 3
Wailee kiggede mistænkeligt op på sin mor. Dore kiggede lidt så mistænkeligt på Cisean, mens Wailee prøvede at holde sit hovede. Lykkedes ikke og det trillede ned på skulderen. "Du holder ham forkert..." Mumlede Dore forsigitigt og kiggede kort op. Flyttede blikket til Allu, en kopi af sin mor.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 31, 2009 0:31:22 GMT 3
"Hmmm," mumlede Gilvasa og ændrede på den måde hun holdte ham, denne gang rigtigt, og hun smilede igen. "Så sidder vi bedre!" sagde hun. "Hvad synes du om det med slynger? Man kan vel ikke gøre det lettere, og jeg kan bære dem alle i ulveskikkelse." Hun kunne godt lide Wailees blik. Det var halvskræmmende.
|
|
|
Post by Finadore on Oct 31, 2009 0:48:51 GMT 3
Dore kiggede op igen. "En god idé." Smilede han og grinede svagt. Tilda kom brasende ind. "Går i allerede?" Dore kiggede på sin mor og trak på skulderne. Han ville ikke beslutte for Gil, selvom han ville afstetd så hurtigt som muligt. Hurtigere end det.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 31, 2009 1:02:08 GMT 3
Gilvasa nikkede. "Ja, det tror jeg vi gøre," sagde hun smilende, lagde hovedet på skrå. Hendes hvide hår lagde sig bølgende ned over ryggen og skulderen på hende ved bevægelsen, et suk lod håret skifte plads igen. "Vil du hjælpe mig med at lave slynger? Fire børn er lidt mange at rejse med, du ved." Hendes øjne blev drillende.
|
|
|
Post by Finadore on Oct 31, 2009 1:58:38 GMT 3
Tilda skulede. "Hvordan vil du have dem? -jeg gør det kun fordi det er mine børnebørn." mumlede hun og lagde armene over kors. Dore grinede og kiggede over på Gil. Han glædede sig til at komme videre. "Gil? Hvornår skal vi afsted så?" spurgte han så, stadig svagt smilende.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 31, 2009 2:04:25 GMT 3
"Så snart slyngerne er klar," svarede hun og smilede til Dore, det kærlige smil hun gemte til ham. Hun var ved at udvikle et helt specielt smil til sine børn, og den midlertidige udgave blev vist til børnene i hendes arme. Cisean havde været lige ved at begynde at græde, men da han fik opmærksomheden igen tvang han tårerne tilbage og fortsatte med at bide i sin hånd.
|
|
|
Post by Finadore on Oct 31, 2009 2:29:29 GMT 3
Dore nikkede og kiggede på sin mor der rodede rundt i alting. "Du ved, Gille... Jeg elsker dig." mumlede han pludselig og det var for lavt for Tildas ører. "Og jeg har ingen anelse om hvor vi skal hen nu." Han smilede varmt til hende og kiggede ned på børnene.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 31, 2009 2:37:45 GMT 3
"Langt," var alt hvad Gilvasa kunne sige. "Jeg vil jage varulve igen. Vi skal bare respektere de små. Jeg har ikke tænkt mig at lade noget ske dem!" Hun var pludselig meget moderligt overbeskyttende og knugede dem kærligt ind til sig. Hun var ikke bange for at skulle passe dem næsten alene. Hun skulle nok klare det. Så længe han elskede hende.
|
|
|
Post by Finadore on Oct 31, 2009 11:54:26 GMT 3
"Er du sikker på at vi kan jagte noget som helst, med børn på slæb?" Spurgte han med et smil. De kunne ikke lægge børnene i skovbunden, mens de slog varulve ihjel. Han kunne i hvert fald ikke lide tanken. Og han ville i hvert fald slet ikke bryde sig om at skulle angribe med børnene i armene.
|
|