|
|
Post by Finadore on Oct 24, 2009 10:22:36 GMT 3
Tilda kom med kødet og gav hende det. Dore sad og smilede stadig varmt. Han vidste ikke særlig meget om børn, men af en eller anden grund virkede han helt rolig med drengen i armene. "Det er..." han ledte efter et ord for følelsen. Han kunne godt lide følelsen. Det var... havde været... nok noget af det... Han kunne ikke beskrive det, men smilede bredere.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 24, 2009 12:10:21 GMT 3
Gilvasa tog en bid af kødet og stak så tungen langt ud af munden i ubehag. Bwadr. Saltet og tør. Hun tog sig sammen, for sulten til at beklage sig højt, og spiste videre i tavshed mens hun kærligt betragtede sine børn. Hvor hun dog elskede dem allerede. Hun så op på Dore, og hendes blik ændrede sig. En anden slags kærlighed.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 24, 2009 12:22:13 GMT 3
Han kiggede op og mødte hendes øjne. Smilede varmt og kiggede ned på drengen igen. Over på pigen i hendes arme. "De er.. fantastiske." Han havde aldrig troet at han skulle blive far, eller at han overhovedet skulle møde en som Gil. Det var nyt for ham. Stort.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 24, 2009 12:57:27 GMT 3
Gilvasa grinede og så ned på den på den sidste, lagde den anden dreng på sin mave og rakte ud efter ham da han åbnede sine øjne. De var blå og smukke, smukkere end hendes egne. Efter hendes mening. Hun tog ham op til sig og spiste færdig med tre af sine børn omkring sig, men hun flyttede hurtigt blikket op til Dore igen.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 24, 2009 13:06:45 GMT 3
Dore smilede ned til børnene og så i lang tid på hvert enkelt ansigt. De havde hver deres forskelligheder og ligheder. Det havde alle sammen overraskende tykt gyldent hvidt hår og store øjne. Pigen lignede sin mor, men hun havde alligevel noget i ansigtet der pegede på Dore som far.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 24, 2009 13:18:52 GMT 3
"Jeg vil gerne op," mumlede Gilvasa pludselig, men hun var begravet i børn og ville ikke ødelægge deres ro. De lå og stirrede på hende, og hun stirrede tilbage på dem. Hvordan møvede man sig fri? "Har i ikke en... meget stor seng til dem?" spurgte hun og så rundt. De arbejdede vel meget på at hjælpe kommende mødre, så de burde have et eller andet.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 24, 2009 13:46:47 GMT 3
Tilda pegede på en babyseng som de havde pillet frem igen. Der var plads til 2, måske 3. "Vi plejer ikke at overvære firlinger-fødsler." kommenterede hun og løftede pigen og den anden ældste dreng op fra hende. Lagde dem i sengen. "Hvis jeg tager ham der, og Dore bare bliver siddende der, så er du fri." Tilda løftede drengen op og Dore blev siddende hvor han var.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 25, 2009 22:18:01 GMT 3
"Jeg er ked af det, Dore," sagde Gilvasa og grinede. "Jeg kommer fri, og du bliver fanget. Meeget ked af det." Hun rakte det sidste barn op da Tilda rakte ud efter det og forsøgte at komme op og stå. Hun var stadig en smule - meget - træt, men hun var stædig. "Hvor tit skal sådan nogen spise?" spurgte han.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 25, 2009 22:33:47 GMT 3
"Når de er sultne. I starten oftere end andre." Tilda gav sig til at snakke lidt igen og Dore kiggede længselsfuldt efter Gil. Han var selv meget ked af at skulle sidde ned, mens hun endelig var ledig igen. "Du bliver nødt til at spise mere." Tilda kiggede rundt og sukkede. "Udnyt det her øjeblik, hvis du kan overskue at jage og hvis det ikke gør for ondt."
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 25, 2009 22:39:21 GMT 3
Gilvasa nikkede og rullede ned på gulvet, og da hun ramte gulvet var hun i ulveskikkelse. Hun gik op på bagbenene og mærkede hvor ondt hun havde det. Det var... overkommeligt. "Jeg finder ud af det." Hun var stadig sulten... Hun gik ned på alle fire, løb over og åbnede døren. Hun så på dem. "Kommer tilbage inden de bliver sultne," lovede hun, vendte hovedet og begyndte jagten.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 25, 2009 22:47:57 GMT 3
Dore kiggede efter hende og sukkede dybt. Han ville med. "Du bliver siddende, lige der," sagde Tilda og gik rundt i køkkenet. Vandet kogte igen. "Du er måske sulten?" Dore rystede på hovedet og ventede utålmodigt på at Gil kom tilbage. Det var nervepirrende.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 25, 2009 23:38:02 GMT 3
Gilvasa brugte næsten tyve minutter på at jage og kom tilbage, gennemblødt, for ikke at søle sine børn eller sin mage ind i blod. Hun smilede til dem og gik direkte over til sengen hvor hendes børn lå, og denne gang var det den mindste der så op på hende med store øjne, der lignede sin fars. Hun kunne ikke lade være med at smile til den lille dreng.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 26, 2009 16:37:54 GMT 3
"Pas på at du ikke bliver syg..." Tilda grinede og gik igen, efter at have belemmet Dore med to børn igen. "Jeg ville gerne holde om dig, men jeg har ikke armene frie," mumlede han og børnene begyndte at prikke til hinanden. De drillede hinanden og Dore rullede med øjnene. "Min mor snakkede om det rigtige før... Navne. Jeg kan allerede ikke kende forskel."
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 26, 2009 20:08:17 GMT 3
"Så kommer jeg bare til dig," sagde Gilvasa og lagde armene om ham. "Men jeg kan kende forskel," sagde hun og udpegede dem alle som 1, 2, 3 og 4. "Men jeg har ikke nogen navne til dem." Hun lukkede øjnene og lagde sit gennemblødte hoved mod hans skulder. "Har du forslag?" Hun smilede svagt op til ham.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 26, 2009 20:35:37 GMT 3
Han smilede varmt til hende og tænkte sig om. "Gætter på at 'Et', 'To', 'Tre' og 'Fire' ikke bliver godkendt, men... Det var mine bedste foreslag." Han kiggede ned på hende hvilede hovedet op af hendes. "Du er helt sikkert mere kreativ end det." Han flyttede blikket ned på børnene i sine arme og kom i tanke om sin farmors navn. "Min farmor hed Allu..."
|
|
