|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 23, 2009 20:00:06 GMT 3
Gilvasa nikkede, gennemblødt at sved, og gispede da det hele var understået. Hun lukkede øjnene og forvandlede sig til ulv med det samme, og overvejede et øjeblik om hun skulle spise moderkagen? Hilda fik hende til at bestemme sig, og hun vendte sig mod sine børn. "Giv mig dem," sagde hun stædigt.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 23, 2009 20:06:09 GMT 3
Dore så helt forskrækket ud og så lige så stædig. "De er mennesker, Gille. Knægten er desuden på vej ud af sengen..." han nikkede på den lille skrigende dreng ved siden af hende og Tilda tog pigen fra Hilda. "Tre drenge og en pige!" smilede hun og gav Gil pigen. Drengene hos Dore betragtede sceneriet og en af dem gabte.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 23, 2009 20:57:23 GMT 3
Gilvasa stirrede surt på ham og forvandlede sig igen hurtigt til menneske, og tog fat i sine børn med en hårdhed der ikke passede sig til en mor og nyfødt. Hos mennesker. "De er sultne, er de ikke?" spurgte hun og så ned på sine bryster. "To er meget lidt til fire," besluttede hun og forvandlede sig endnu en gang, og tvang dem ned til sine dievorter. De var umuligt gode til selv at finde ud af det, men en smule dyr var de alle vel. "Giv mig de andre!"
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 23, 2009 21:04:17 GMT 3
Dore sukkede. Han kunne intet gøre mod hende. Forsigtigt rejste han sig og lagde drengene ned. "Du.. stresser, Gille..." mumlede han og prøvede at fange hendes blik. Varmen lyste ud af hans øjne og han satte sig på hug ved siden af sengen. Hun havde det vist godt... Tilda skubbede Hilda ud af døren. "I får lidt fred."
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 23, 2009 21:40:56 GMT 3
"Hva' skal man bruge fred til?" spurgte Hilda surt mens hun blev skubbet ud, og Gilvasa blinkede med øjnene, ligeglad med de gamle, og så på ham. "Jeg er træt," meddelte hun og så på ham med et tåget blik. "Og jeg har fire børn." Hun grinede, gabte og blinkede igen, problemet var bare at hun ikke kunne åbne øjnene igen.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 23, 2009 21:47:21 GMT 3
Han strøg hende ned over kinden og halsen. "Vi har fire børn... Jeg elsker dig, Gille. Og jeg elsker dem." han smilede og lukkede øjnene kort. Det var overstået. Første del. Nu begyndte anden. "Sov bare.." hviskede han og vidste at ingen kunne tvinge hende til at forblive vågen.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 23, 2009 22:04:04 GMT 3
Netop som han sagde det lød et lille piv af et snork undslap hendes mund. Hun havde tænkt sig at sove så længe som hendes børn tillod det, og derefter lære dem at holde mund og selv finde ved til deres mad. Hun gad ikke være alt for meget vågen om natten. Deres børn ville få en hård og dyrisk måde, selvom mor udentvivl ville elske sine børn.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 23, 2009 22:16:00 GMT 3
Han sukkede og betragtede hende i noget tid. Pludselig kom Tilda listende og prikkede til ham. "Du er nøjagtig som din far. Men tøsen her er mere stædig end jeg var. Du forlader hende ikke." Dore kiggede op på hende og smilede svagt. "Jeg er som min far. Forskellen er at hun ikke har en dræbende søster."
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 23, 2009 22:25:29 GMT 3
Hilda grinede højlydt udenfor døren og svansede så afsted ud i skoven med sin stok på slæb. Efter lang tid vågnede et af børnene og lå længe og overvejede at skrige op da Gilvasa vågnede. Stadig i ulveform knurrede hun kærligt og skubbede til drengen, meget opmærksomt. Han boblede og lukkede øjnene, og Gilvasa lagde sig til at sove igen.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 23, 2009 22:43:36 GMT 3
Dore snerrede af Hilda og gik med Tilda ud. Han kunne ikke sove. "Du elsker at håne alt og alle omkring dig... Jeg er så træt af det..." mumlede han og sank sammen af døren. Hvor var han dog træt af Hilda lige pludselig. Havde på fornemmelsen at hun var skyld i mere ulykke end lykke.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 23, 2009 22:55:07 GMT 3
Igen kunne man høre Hilda grine begejstret et eller andet sted, men hun lavede sit sjov med at få grinet til at komme overalt fra. "Jeg ved at I elsker mig, pus," sagde hun og forsvandt helt. Imens vågnede Gilvasa på en eller anden måde vågnede før resten at børnene. Hun forvandlede sig til menneske og følte sig begravet i børn.
"Hjælp," hviskede hun hæst. Hun var både sulten og tørstig.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 23, 2009 23:21:06 GMT 3
Dore snerrede igen og rejste sig. Han gik ind i huset og smilede varmt til Gil. "Undskyld..." mumlede han så og Tilda kom med et krus vand. "Her..." Dore overtog og satte sig på kanten af sengen. Passede nøje på børnene. En af dem vågnede, men lå bare og kiggede op. "Jeg ved det er lidt... men har i tænkt over navne?" Tilda smilede og kiggede ned på den vågne dreng.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 24, 2009 0:04:10 GMT 3
Gilvasa rystede på hovedet, drak af sit krus og glippede med øjnene. "Jeg er sulten... har vi ikke en ræv eller sådan et eller andet? Jeg kune spise næsten alt lige nu..." Hun var stadig hæs og rakte ud efter sine børn, pigen og den yngste af drengene. Ingen af dem reagerede på hendes flydende, sikre bevægelser, selvom det ikke ligefrem var sådan en normal mor ville gøre.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 24, 2009 0:59:04 GMT 3
Dore smilede hende og løftede den vågne dreng op. "Vi har menneske mad. Kød... Måske noget kød." Tilda gik rundt i hytten og ledte. "Kanin?" hun løftede en halv kanin op i luften. "Vil du have den?" Dore sukkede dybt.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 24, 2009 1:05:55 GMT 3
Gilvasa nikkede og rakte ud efter den. Hun følte sig stadig udmattet og svag, men så længe det hendes børn havde det godt var hun glad og kunne overleve at holde sig vågen et stykke tid. Hun strøg pige over kinden med den hånd hun ikke forlangte kød med, og den lille bevægede sig en smule. Hun smilede stolt.
|
|
