|
|
Post by Finadore on Oct 21, 2009 17:48:29 GMT 3
Dore kiggede forvirret på hende og stivnede så. Talte efter i hovedet. Hun skulle vel føde nu! "Vi er der snart, bare tag det roligt!" udbrød han og løftede hende forsigtigt op. Løb som om fanden var i hælene og skævede hele tiden nervøst. "Trak vejret dybt!" sagde han desperat og prøvede at løbe hurtigere. "MOAR!" Råbte han så snart huset var i syne. For første gang i mange år, at han havde kaldt Tilda det.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 21, 2009 19:45:20 GMT 3
Gilvasa forsøgte at trække vejret dybt, som han sagde, men det var svært. Hun fik et glimt af Hilda, som kom vandrende ud af skoven, en Hilda der var begejstret og grinede. "I det mindste er der da nogen der morer sig," sagde hun sammenbidt og lænede hovedet mod ham. Hun mærkede en stærk trang til at forvandle sig til ulv og klare fødslen på den måde. Ulvens krop var bedre skabt til at føde end menneskets, og de fleste varulve, der ønskede at leve, gjorde det på den måde.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 21, 2009 21:49:13 GMT 3
Tilda stak hovedet op og trak sig væk fra døren, da Dore brasede ind. "Kaldte du mig mor?" spurgte hun og kiggede på Gil. "Fødsel! Læg hende på sengen!" Dore havde allerede lagt Gil ned og kiggede angst på den eneste person som han ville ofre andres liv for. "Husk nu! Forbliv menneske, det kan godt være at andre varulve kan føde som ulve, men dine unger er kun halvt varulve! De kan ikke klare fødslen og din krop kan det nok heller ikke." Sagde Tilda gennemtrængende.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 21, 2009 22:00:23 GMT 3
"Men det så svært..." mumlede Gilvasa og bed sig i læben. Hun var så tæt på at gøre det uden at tænke over det, det føltes så naturligt. Det gjorde sikkert også mere ondt. Hun havde altid haft formidable kontrol over hendes forvandling, og nu var det ved at smuldre. Hun lukkede øjnene og stoppede med at trække vejret et øjeblik for at holde fokus.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 22, 2009 17:40:02 GMT 3
Dore bed tænderne hårdt sammen og satte sig ved siden af hende. "Hør på mig, Gille... Du kan godt." mumlede han desperat og kiggede på hende. "Trak vejret dybt og langsomt! Du må ikke presse endnu!" formandede Tilda og fandt tæpper frem. Hun havde sat vand til at koge og vendtede tålmodigt. "Har du haft veer i noget tid?" Dore kiggede kort op. "Det begyndte for en halv time siden... måske mere..."
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 22, 2009 17:57:43 GMT 3
"Jeg ved ikke noget," sagde Gilvasa og forsøgte at trække vejret som de bad hende, mens Hilda kom gående med nogle urter og andet. Smertestillende, let beroligende, andre ting. Hun grinede stadig frydefuldt, men det gjorde hun ved alle fødsler, og hun var i det mindste til hjælp. Gilvasa så over på hende inden hun igen koncentrerede sig om Tilda og Dore igen.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 22, 2009 18:43:09 GMT 3
Tilda gjorde alt det nødvændige klar og skældte på Hilda. "Du skulle bare finde en urt til efter fødslen!" hun sukkede dybt og fik skubbet puder om bag Gilvasas ryg, så hun sad halvt op. "Sig til når du vil presse!" Tilda satte sig på sengen og holdte øje. "Højst 10 minutter..." mumlede hun for sig selv og Dore skar ansigt.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 22, 2009 19:25:01 GMT 3
Gilvasa så på Tilda, uforstående, da Hildas skrålen pludselig kom ind over netop som det gjorde allermest ondt. "ER DU VIRKELIG SÅ SVAG?! TROEDE DU VAR VARULV! KAN DU SÅ KOMME IGANG, DIN SVAGPISSER!"
"HOLD DIN KÆFT, GAMLE KÆLLING!" råbte Gilvasa alt hvad hun kunne, og fortsatte med at råbe sig gennem smerten. Det lettede pludselig en smule, og Hilda holdt triumferende et drengebarn op i vejret.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 22, 2009 19:49:36 GMT 3
Tilda hapsede drengen ud af Hilda's arme og sendte hende et muggent blik. "Mit barnebarn, din..." Hun pakkede ham ind i et tæppe og lagde ham op til Gil. "Det var en dreng.." Dore sad chokereret og stirrede. En dreng... Han var for helved blevet far. "Gille..." forsigtigt rørte han hendes kind og så drengens.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 22, 2009 20:06:39 GMT 3
Gilvasa var endnu ikke færdig. Det gjorde ondt, forbandet ondt. Alligevel så hun på sit barn, og hendes blik var varmt... og modent på en måde der ikke var blevet set før. "Tag dig sammen, tøs, der er tre andre på vej. Du kan nyde dem når de er ude," lød det fra Hilda, og selvom det skulle have været muggent var hendes stemme begejstret kaglende.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 22, 2009 20:32:43 GMT 3
Dore smilede til Gil, men stivnede så. Tilda løftede drengen væk og over til ham. "Hold godt fast og pas på hovedet!" Dore sad bar og stirrede. "Kom så, Gil, nu har du gjort det en gang, der er kun tre tilbage!" Tilda var opmuntrende og hun klappede på Gils ben. "Videre!" Dore sad som en dukke og det eneste der bevægede sig var hovedet der flyttede sig, stirrede på Tilda, Gil og drengen, der desuden var begyndt at hyle af alle kræfter.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 22, 2009 20:35:45 GMT 3
"Jamen, jeg er træt," sagde Gilvasa, men begyndte alligevel at presse da det gjorde ondt. Det var lettere anden gang, specielt når Hilda kom med hyl som "svagpisser" og "er det det eneste du kan gøre?" Det gav en en smule mere kræfter, og da endnu en dreng var kommet ud var hun irriteret nok til at råbe af den gamle igen.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 22, 2009 23:14:55 GMT 3
Dore vippede forsigtigt drengen og pludselig var der to. "De ligner...!... han ligner mig!" han spærrede øjnene op og stirrede på drengene. De græd begge to og han var tæt på panik. "pas på dem, få dem til at tie stille." Han vuggede dem fra side til side, og de tav overraskende nok. "Gille... Jeg elsker dig!" mumlede han pludselig.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 22, 2009 23:23:38 GMT 3
"Godt, kan vi ikke få det på plads bagefter?" vrissede Gilvasa og nidstirrede Hilda, der var parat til at tage imod næste barn. Hun mærkede igen at hun skulle presse og pressede, og da hun havde fundet ud af at det hjalp råbte hun et skænderi med den gamle, der endte med at handle om hvorfor det var så fugtigt i regnskoven.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 23, 2009 19:52:17 GMT 3
Dore nikkede bare, mens drengene lå og kiggede undrende op. "1 og 2," mumlede han så, som om det var navnene. "3!.. og 4!" udbrød Tilda højt. De to sidst kom hurtigt efter hende, kun få sekunder. Tilda snubbede den sidste og lagde ham op til Gille. "Moderkage.. vi taler sekunder Gilvasa, så er det overstået!"
|
|
