|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 12, 2009 20:44:51 GMT 3
Gilvasa så på ham gennem vandet med sine fine, blå øjne, og man kunne se på boblerne at hun grinede. Hun slap ham og kom op igen, hvor hun pjaskede rundt og forvandlede sig til menneske. Det gik kun en lille smule langsommere når hun var i vandet i denne form. Hun var ligeglad med sit gennemblødte tøj.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 12, 2009 20:55:43 GMT 3
Han dukkede op ved siden af hende og sukkede med sit sidste luft. Bukserne sad der endnu. "Din ulv," grinede han, stadig utrolig lettet. Han lænede sig frem efter hende og fik lagt armen om hendes talje. "Du går ingen steder..." mumlede han og kildede hende på maven.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 12, 2009 22:30:24 GMT 3
"Din ninja," svarede hun grinende og prøvede at kilde igen, men det var ikke særlig effektivt. Hun så på ham og satte fødderne på hans mave, og brugte ham som rampe til igen at skyde ud i vandet. Hun vendte rundt og dykkede over mod ham igen, og rejste sig op foran ham med fødderne på bunden. Hun var alt for lille i forhold til ham.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 12, 2009 22:40:52 GMT 3
Han grinede af højde forskellen og klappede hende på hovedet. "Jeg tror desværre ikke du vokser mere," klukkede han og betragtede hende kort. "lille Gil," drillede han og sprøjtede vand på hende igen. Han væltede hende under vandet, men sådan at han selv var nederst. Han grinede kort så boblerne steg over hans hovede og trak hende ned mod sig.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 12, 2009 22:48:58 GMT 3
Gilvasa trykkede på hans bryst og mimede ordene 'store Dore' ud i vandet, inden hun selv begyndte at grine og svømmede gennem vandet, forbi ham. Efter lidt tid søgte hun tilbage til han og halede i hans fod igen, denne gang ikke ved hjælp af tænder og bukseben. Hun var måske ikke stor, men hun var stærk nok til at slæbe ham igennem vandet uden at røre bunden.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 12, 2009 23:05:07 GMT 3
Han dukkede op til i overfalden og grinede bredt. "Og hvad skal det der gør godt for?" klukkede han og hev sit ben tilbage. "Du ved jeg er fysisk stærkere end dig, ikke sandt?" spurgte han så og lagde armene om hende igen. Smilede drillende. "Men du kender sikkert bare flere knep til at komme fri."
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 12, 2009 23:10:03 GMT 3
"Hmmm..." brummede Gilvasa, og pludselig var hun ulv igen og slikkede ham adskillige gange efter at han havde løsnet grebet en smule. Hun blev igen mindet om kysset og lukkede øjnene da hun sprang af ham og dykkede igen, ivrigt logrende med halen. Det var stadig en sjov følelse at logre under vand.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 12, 2009 23:13:51 GMT 3
Han sukkede og rystede svagt på hovedet over hende. Lille unge, tænkte han og klukkede. Blev hvor han var og tænke på brylluppet, mens han betragtede hendes skikkelse i vandet. Hun var ikke anderledes... mente han. Så han havde vel ikke gjort noget. Han smilede.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 12, 2009 23:20:00 GMT 3
Gilvasa svømmede rundt i vandet og tænkte over det, og dernede forvandlede hun sig til menneske igen og hoppede op på ryggen af ham, hvor hun hagede sig fast til ham. Hun havde ikke tænkt sig at give slip. Og han var stadig så dejligt hård! Hun lukkede øjnene og tænkte igen. Havde han ment noget med det? På en eller anden måde håbede hun det. Det havde føltes så dejligt, så rigtigt.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 13, 2009 12:35:35 GMT 3
Dore grinede og prøvede at få fat i hende. Det lykkedes ikke så godt, men han fik da fat i hendes bluse. Han trak lidt i den og prøvede at dreje hovedet så han kunne se hende. "Falder du i søvn?" spurgte han stille og smilede skævt. "Jeg kan godt bærer dig videre, hvis det skulle være."
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 13, 2009 12:39:16 GMT 3
"Det må du gerne," sagde Gilvasa og grinede. Hun kunne godt lide at lege rygsæk. Mest fordi han var så dejlig hård over det hele, og det gav sådan en dejlig fornemmelse af ham. Dråberne faldt fra hendes gennemblødte, hvide hår, der ikke havde ændret sin farve sønderligt over at blive gjort vådt. Det var simpelt hen bare for lyst.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 13, 2009 12:59:44 GMT 3
Dore smilede go klappede hende på hovedet. "Så går vi bare videre. Men sig til hvis du vil ned." Han smilede stadig og trak sig op ad vandet, stadig med hende på ryggen. Han samlede sit tøj sammen og gik hen af stien uden at skynde sig. "Hvor skal vi hen, søtte?" drillede han og prikkede til hende.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 13, 2009 13:05:32 GMT 3
"Bare... fuld fart frem!" Hun skrålede det sidste så højt hun kunne. Retningen betød ikke noget lige nu, ingen varulve havde været forbi deres vej i alt for lang tid. Hun trykkede sig hårdere fat til ham og så på træerne omkring dem. De var nøgne og bøjede sig mod dem da vinden for forbi, men for hende virkede det ikke spor skræmmende.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 13, 2009 13:28:00 GMT 3
Han grinede og dækkede for sine ører, mest for sjov. "Rolig nu!" klukkede han og gav sig til at løbe. Hurtigt og uden lyde. "Hold godt fast, Gil," mumlede han og satte farten i vejret. "Har du slet ikke et forslag om en retning?" spurgte han og stoppede kort op. "Sidder du dårligt?"
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 13, 2009 13:32:10 GMT 3
"Nej, du er dejlig at sidde på," sagde varulven og grinede til ham. Hun så sig omkring, og deres hvide hår piskede omkring dem i vinden hans fart skabte. "Og måske... mod... syd?" tilføjede hun lidt efter, spørgende. Det var Solitopia. Og der var varmt. Havde hun lyst til varme? Hun lagde hovedet på skrå og tænkte. Hun havde hverken noget imod varme eller kulde, bestemte hun.
|
|
