|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 17, 2009 19:57:13 GMT 3
"Ja, du ved, savner dig rigtigt." Hun kyssede ham igen og lod hans hænder blive siddende der, orkede ikke at sige noget for at få dem fjernet, eller havde bare ikke noget imod det. Hun blinkede med øjnene, følte sig underligt træt, men hun fortsatte med at kysse ham, ligeglad med hvad hendes krop måske sagde. Det var den der ville komme til at nyde det, nåh!
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 17, 2009 20:17:25 GMT 3
(Kig dokumentet Days Grace)
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 17, 2009 22:11:03 GMT 3
"Det er ikke noget... Jeg er bare træt." Hun lagde sig tæt op af ham med lukkede øjne, og faldt meget hurtigt i søvn efter at hun havde lagt sig. Han fik hende til at føle sig tryg, og hun var helt sikker på at hun gerne ville have hans børn. "Vi kommer meget videre i morgen," mumlede hun, halvt inde i søvnen.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 17, 2009 22:25:51 GMT 3
Han smilede af lettelse og kyssede hende kort. "det finder vi ud af i morgen, gille..." han smilede kort og holdte om hende. Faldte i søvn efter et stykke tid... Vidste at han altid ville holde om hende, og at hun ikke ville forlade ham foreløbig.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 17, 2009 23:04:42 GMT 3
Gilvasa sov videre med hovedet på ham og virkede næsten død. En drøm formede sig i hendes underbevidsthed.
Hun stod på en klippe. Vinden rev i hendes hår, og hun var ved at miste balancen. Hun ville tilbage, tilbage til sikkerheden i skoven, men hun kunne hører barnegråd. Hun så ned, og så havet, men gråden kom dernedefra. Hun kunne ikke forlade barnet. Det var endten sikkerheden eller...
Inden hun nåede at tænke sprang hun ud, ned mod bølgerne, og faldt ned i det mørke vand. Hun kunne intet se, og hun var ved at drukne, men hun måtte finde barnet. Gråden kom længere nedefra, og hun svømmede væk fra overfladen, ned mod barnet.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 17, 2009 23:20:32 GMT 3
Han sov roligt, men ikke særlig længe. Da han vågnede, undrede han sig kort over hvad de havde lavet. Så huskede han det og kiggede med på hende. Blev skræmt over hendes ansigtsudtryk, men turde ikke vække hende. Hørte en gren knække bag sig og stivnede.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 17, 2009 23:33:20 GMT 3
Mørket var omkring hende, hun var ikke længere i stand til at se lyset hvis hun søgte efter overfladen. Barnet var stoppet med at græde, men hun vidste at det ikke var druknet. Men det var væk. Hun så sig vildt omkring mens hendes lunger krampede sig. Hun var tvunget til at trække vejret ind, og alt blev pludselig lyst omkring hende. Hun trak luft ind. Hun var over vandet. Og i hendes arme lå fire børn, tre drenge og en pige.
Hun vågnede med et sæt og satte sig op. Det var hverken en drøm eller et mareridt, men det var skræmmende. Hun for sammen da hun hørte en anden gren knække.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 17, 2009 23:50:27 GMT 3
Dore trak hende ned igen, lagde sig ovenpå hende og lagde en hånd over hendes mund. Han kiggede ud til siden og hørte fødder dreje om. Forsigtigt satte Dore sig op og kunne høre vedkommende var tæt på. Han satte sig op på knæ og sprang op med et sæt. Kastede sig over hvem end det var.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 18, 2009 0:15:42 GMT 3
Gilvasa så sig vildt omkring, hvor var Dore blevet af? Hvad lavede han?! Hvad skete der? Hun hørte kampen og så over mod dem. Hvad med drømmen? Børnene havde alle været hvidhårede og let mørke i huden, og en af drengene havde haft sin fars øjne. Var det mon sådan de kom til at se ud? Hun rejste sig op og så sig igen omkring.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 18, 2009 0:29:17 GMT 3
Dore vred armen om på personen og fejede benene væk under denne. En kvinde. "Gil?" han kiggede op og kiggede på hende. "Gille? Bliv der... Et øjeblik." sagde han og tvang kvinden op at stå. Hun var skræmt. Han skubbede hende hårdt fra sig og løb hen i mod Gil. Løftede hende uden spørgsmål eller ord op og styrtede afsted. "undskyld..."
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 18, 2009 0:45:46 GMT 3
"Hvad... øh, hvad sker der?" spurgte hun og så forvirret på Dore. "Hvad lavede du der før?" Hun var fortumlet og stadig træt, alt for forvirret til selv at regne noget ud. Hvor var det dog forvirrende. Hun tog hårdt fat om ham, som om han ville forsvinde hvis hun ikke gjorde det. "Vil du ikke nok svare?"
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 18, 2009 0:53:25 GMT 3
Dore smilede svagt til hende, men følte sig skyldig. Han burde have hørt den fremmed før. "der... Skete ikke så meget. En der var faret vild... Jeg opdagede det lidt sent. Undskyld..." mumlede han og lukkede kort øjnene. "du drømte... Hvad drømte du om?"
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 18, 2009 1:03:48 GMT 3
"Jeg drømte om skove og klipper. Jeg sprang ud fra en klippe... Der var et barn der græd, så jeg kastede mig ud efter det for at finde det. Og der var vand nedenunder, og barnet græd under vandet." Hun grinede. "Jeg tror bare jeg er gravid, det det eneste." Hun rystede på hovede og gabte.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 18, 2009 1:12:50 GMT 3
Han nikkede for sig selv. "det kan jo være..." han så dog stadig en smule bekymret ud. "Er du træt? Vil du sove..? Bare sov..." han strøg hendes pande og skiftede retning. "kan vi tage... Til Jeanore??" spurgte han så. Det ville tage nogen uger at komme der, men tog de igennem nera kunne de trække tiden ud. Men det ville også blive køligere, på trods af at hun skulle føde om sommeren.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 18, 2009 1:30:57 GMT 3
Gilvasa nikkede. "Jeg vil gerne til Jeanore. Der er koldt. Jeg ved ikke om jeg ikke kan lide kulde." Hun lukkede øjnene. "Er du egentligt ikke fra Solitopia? Din mor bor jo her..." Hun tabte tråden og blev lullet i søvn af hans bevægelser. Hun havde ikke nogen drømme denne gang, men sov dybt og sødt.
|
|
