|
|
Post by Finadore on Oct 17, 2009 15:03:25 GMT 3
Tilda lod til at være ligeglad. "bare spis hvad der bliver serveret, eller i det mindste prøv på det.... Jeg kan putte noget råt kød i suppen, hvis det endelig skulle være, men du skal spise det andet også." Dore fik et dræberblik og han begyndte at spise.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 17, 2009 15:49:17 GMT 3
"Jamen, jeg kan jo ikke lide det, hvorfor skal jeg så spise det? Jeg har allerede spist idag!" beklagede Gilvasa så og skulede til maden. Hun havde smagt de orange og de gule tingester, og de smagte forfærdeligt. Kogt kød i sig selv var svært at overleve. "Hvad skal jeg bruge det til, hvis jeg alligevel bare kaster op?"
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 17, 2009 16:16:19 GMT 3
Tilda skulede af Gil, men stoppede med at insistere. "om et par uger får du problemer med at holde noget som helst nede." sagde hun så og kom i tanke om noget. "Dore, her. Pas på det indtil fødslen. Bagefter er det Gils. Husk det." hun fandt et armbånd og gav det til Dore, der kiggede lidt undrende på det. "bagefter får i nok at se til. Jeg regner ikke med at i skal have et nyt kuld lige bagefter, men i kan sikkert ikke holde jer fra hinanden." forklarede Til og gnæggede. Dore blev rød i hovedet.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 17, 2009 16:20:42 GMT 3
Gilvasa grinede bare til hende. Ja, det var der noget om. Hun ville helst vendte til de andre var 3-4 år før hun kastede sig ud i det igen. Så ville hun også være nogenlunde den alder hun havde regnet med at hun ville have børn. Hun så ned på sin mave og så op på Dore. "Ja, det kunne der jo være noget om." Nej da, ikke noget med at forsvare sig selv og sin mage.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 17, 2009 16:34:20 GMT 3
Dore brummede og rullede med øjnene. Tilda grinede højt og rystede på hovedet over dem. Han kiggede ud af vinduet, det var allerede aften. Han ville gerne videre... Eller bare ud af huset.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 17, 2009 16:48:06 GMT 3
Gilvasa grinede også af Dore og skubbede stædigt maden så langt væk fra sig hun kunne. Hilda så bare på hende og knurrede igen surt, inden hun rejste sig og tog noget af maden med et surt og bankede stokken i gulvet. Hun ville åbenbart være sikker på at alle vidste at hun var utilfreds. Gilvasa kunne ikke lade være med at grine igen.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 17, 2009 17:27:21 GMT 3
Dore smilede lidt af både Gil og Hilda. Han ventede på at Tilda lod dem slippe fri... "vi skal videre..." mumlede han så. Tilda kiggede op. "selvfølgelig skal i det. Kom afsted..." sagde hun og satte hænderne i siden.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 17, 2009 17:34:10 GMT 3
"Godt!" sagde Gilvasa og sprang op. Hun glædede sig til at løbe igen, til at fræse afsted under trækronerne. Hilda mumlede igen, denne gang om et eller andet om "hyperbarn" og "ikke god nok til pus". Gilvasa hørte ikke noget, allerede ude af hytten og fræsende rundt om det, utålmodigt ventende på sin langsomme mage.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 17, 2009 17:44:54 GMT 3
Dore rejste sig, smilende over Gil. Hørte hilda og smilede overraskende stadig. "hun er helt perfekt." sagde han venligt og nikkede farvel til sin mor. Gik ud og fangede Gil. "fire børn..." mumlede han og slap hende. "retning?"
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 17, 2009 18:14:46 GMT 3
"DEN!" sagde Gil og løb ligegyldigt gennem skoven. Hun så sig over skulderen. "Fire er da bedre end fem," hævdede hun og grinede. "Selvom tre ville være bedre end fire, og to ville være bedst." Hun ville være ked af det hvis der kun var en. Det blev set som dårlig til at reproducere, og det ville hun være skuffet over.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 17, 2009 18:32:06 GMT 3
Han fulgte efter hende og smilede. "fire børn..." mumlede han igen. Han vidste ikke hvad han skulle mene om det. Han satte farten op og bemærkede at de var fortsat syd på. Natten var ved at nærme sig og han huskede endnu engang da de var sammen. Vidste at det ville vare et godt stykke tid før de kunne gøre det igen. Hans mor havde haft ret: han kunne ikke holde fingerne fra Gil. Han kiggede rundt. De var allerede noget langt.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 17, 2009 18:44:48 GMT 3
Gilvasa sagde ikke noget et stykke tid. Hun så på ham mens hun stadig løb, og efter lidt tid mærkede hun en smule at den der følelse. Hun havde jo næsten heller ikke ondt længere, og de kunne ikke gøre meget mere skade end de havde allerede. Hun så væk og tvivlede. Hvad nu hvis han ikke havde lyst?
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 17, 2009 18:55:35 GMT 3
Han kiggede på hende igen og smilede varmt. Solen var på vej ned og fik hende til at ligne en ulve gudinde. Hun var smuk. Han kiggede rundt og styrede dem roligt lidt ind i skoven. De endte ved en stejl klippe og Dore stoppede. Kiggede ud over regnskoven. Kunne høre et vandfald, ikke langt væk. Og solnedgangen skinnede i flotte farver. Men hans blik gled tilbage på Gil på ingen tid.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 17, 2009 19:20:59 GMT 3
"Du ved," sagde hun og tøvede, bare for et kort øjeblik. Hun forvandlede sig til menneske igen og så på ham. "Jeg savner dig." Hun gik tæt på ham og tog fat om hans krop. Så dejligt hårdt! Hun grinede og kyssede hans hals, næsten ikke i stand til at nå højere end det. Hun mærkede varmen men hendes kys søgte nærmere hans mund.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 17, 2009 19:46:33 GMT 3
Han smilede over hende og kærtegnede hende ned af ryggen. "du savner mig..?" mumlede han og bukkede sig let ned. Kyssede hende ved mundvigen. Mærkede både lyst og varme glide gennem kroppen og flyttede hænderne ned på hendes bagdel.
|
|
