Hell

[Ryonell Bornakore]

"De vil sikkert have det meget morsomt alligevel," sagde Ryonell. "Tilskuerne, i det mindste." De drejede om hjørnet og så to mand stå i lås med hinanden. Intet skete, og dommeren kunne ikke bedømme hvem der var vinderen. "Han ovre til venstre er ved at besvime. Han er taberen," hviskede Ryonell til sig selv. Og ham ovre til venstre så ud til at have en smule overtag.

[V Baleckali]

V hørte ham, men kunne ikke selv bedømme hvem der vandt, før ham til venstre ganske rigtig mistede bevidstheden, og blev holdt oppe af ham til højre, der omgående slap ham, og jublede, eller brølede, eller hvad det nu var, han lavede. "Du havde ret," bemærkede V lidt overrasket.

[Ryonell Bornakore]

Ryonell trak på skulderne. "Det var tydeligt han havde fået for meget. Den anden har sikkert givet ham adskillige over hovedet inden de kom til at ende sådan." Han sagde det en smule for at V hørte ham, og de bagerste vendte sig om for at se hvem der skulle forestille at være så klog på en kamp han ikke havde set. De spærrede øjnene op da de så ham, selvom Ryonell ikke kunne genkalde sig nogle af ansigterne. Han kendte dem ikke, men de måtte kende ham fra rygterne. De kom udenbysfra.

[V Baleckali]

"Legenden, folkens," smilede V, af de måbende ansigter, selvom de tvivlede på, at nogle hørte ham. De fleste holdt sig lidt på afstand, men enkelte bevæge sig over mod mørkedæmonen.
"Det er ham!" Lød det rundt omkring, og en lille dreng trak i mørkedæmonens kappe, med store, stirrende øjne.

[Ryonell Bornakore]

"Åh, tag jer dog sammen!" sagde Ryonell afvisende og trak sig væk fra drengen. Ikke-røre-reglen fandtes stadig, selvom konsekvensen for folk ikke var helt den samme når de overtrådte den. "Jeg kom bare for at se hvor meget der har ændret sig," sagde Ryonell derefter til folk med et skuldertræk. Han vidste stadig ikke om han ville tage en omgang.

[V Baleckali]

"Argh, kom nu, de står alle sammen og venter," opmuntrede V til at få Ryonell derop. "En runde eller to kan vel ikke skade?" Nogle nikkede bekræftende, og V følte sig pludselig i herligt humør. Underholdning!

[Ryonell Bornakore]

"Hvem har så tænkt sig at gå i ringen med mig?" spurgte Ryonell, halvirriteret, og så ud over flokken. Netop da kom en af de første professionelle til pladsen, og han så over på Ryonell, der havde taget alt den opmærksomhed han ellers ville have fået. "Vil du, eller har du tænkt dig at flygte?" Ryonell stirrede på ham.

[V Baleckali]

'Knuseren' pustede sig op, og så på Ryonell med et - syntes han selv - dræberblik. Han havde forpjusket, brunt hår, og en høgenæse, der var brækket to steder. "Jeg gør det!" Brølede han, og sprang op i ringen med et krigerisk udtryk i ansigtet.

[Ryonell Bornakore]

"Så kom da," sagde Ryonell og gik ligegyldigt op til ringen. Hans modstander var mindst dobbelt så bred som han selv, og i brydning var det normalt en positiv ting. Han betragtede 'Knuseren' vurderende og hørte folk hviske hans navn. "Har du fået navnet for at knuse knogler eller noget lignende?" spurgte han uinteresseret.

[V Baleckali]

'Knuseren' stilte sig i en abe-agtig stilling, som skulle forstille hans angrebsposition. "Hæhæ, du har ret!" Brølede han. "Kom aaan!" Igen blev det brølet.
Manden kunne tilsyneladende ikke lade være med at råbe, tænkte V lettere irriteret. Måske skulle han have et mere passende navn som Skrighals, eller noget.

[Ryonell Bornakore]

Ryonell stod ret op og ned uden at bevæge sig. Hvis man ikke så ordentligt på ham ville man tro han stod og halvsov, med halv lukkede øjne og hænderne langs siden, men så man opmærksomt på ham ville man mærke spændtheden og intensiteten. Han ventede på den andens angreb, og stod så provokerende som muligt for at være sikker på at blive angrebet.

[V Baleckali]

'Knuseren' faldt for tricket, og busede fremad, med hovedet fast, måske for at løbe direkte frem, og ramme ham i maven. Han gav et råb fra sig, og V var begyndt at blive spændt. Hvad skulle der nu ske? Også publikum omkring ham virkede opilnede, og mange kom med tilråb - både dårlige og værre kommentarer.

[Ryonell Bornakore]

Ryonell trådte til side og sendte 'Knuseren' i gulvet med hovedet først. Næsen kunne ikke andet end at brække en gang til. Ryonell så dovent ned på ham da han forsøgte at komme op igen, og trådte så hårdt ned på hans ryg, og for bare at gøre det en smule bryderagtigt satte han sig på 'Knuseren's ryg og lavede et greb, der kostede smerter i begge arme hvis han forsøgte sig op. Ryonell så på dommeren, tydeligvis utilfredsstillet af den ucivilliserede modstander.

[V Baleckali]

Dommeren rakte en hånd i vejret, som tegn på, at kampen var slut. "Den Ubesejerede vinden!" erklærede han, og 'Knuseren' fik vredet sig fri med et gisp. Der var ikke meget brølen tilbage i hans lunger, da han forsvandt ned fra scenen med et bittert udtryk i øjnene. "Flere der tør udfordrer ham?" Kaldte dommeren.

[Ryonell Bornakore]

Folk var tavse, og 'Knuseren' kravlede ud mens Ryonell stod og sukkede af kedsomhed. Det var netop nu flere af de professionelle kom, og de så op på ham med stor overraskelse. Ryonell kendte kun en eller to af dem fra sine dage. Han havde selv været ung, og normalt var man bryder fra man var omkring 19 til 29. Det var kun de yngste af hans tidligere kolegaer der endnu var i branchen.