Hell

[V Baleckali]

"Går med," afgjorde V efter et stykke tid. "Som sagt... Du slipper ikke fra mig." Han så mod udkanten af byen, gjorde det til hans mål, og gik den vej. Han havde ikke brug for at tjene penge for tiden, fordi han havde lavet en del forstillinger mere end han plejede, på vej til Solitopia, og var ikke fattig som sådan. "Endnu."

[Ryonell Bornakore]

Hilda vræltede gennem gaden og fakede brugen af stokken. Hun skulle jo ikke bruge den tingest til dét, men det behøvede den dejligt uvidende om den virkelige kraft i træpinden. Hun var på vej til Elbert, en gammel ven hun havde. Pludselig så hun Ryonell, den idiotiske mørkedæmon, og hun løftede op i skørterne og sprintede hen til ham. Stokken ramte ham inden han lagde mærke til noget. Hun var forbandet hurtig.

[V Baleckali]

V så lidt paf på den gamle dame, der lige havde gokket Ryonell i hovedet, og hævede forbløffet det ene øjenbryn. "Æææh... Goddag," grinede han, glad for at hans dejlige hoved blev skånet. Mørkedæmoner var nu ret herlige, de tog alle slagene.

[Ryonell Bornakore]

"Hvor vover du at tale til en gammel dame, tyveknægt!" sagde Hilda og forsøgte at nå op til han hoved med stokken. Der var for højt op nede fra jorden, så hun lavede et hop og slog hans pande. Hilda åndede tilfredst ud. "Det var bedre."
Ryonell stirrede på hende et øjeblik. "Hilda, din forbandede, gamle kælling!" hvæste han og fik endnu et slag over hovedet. "Hold din falske stok fra mit hoved!" råbte han og sparkede ud efter hende. Hun dansede til side, vildt grinende. Hvor det dog frydede hende med det her møde!

[V Baleckali]

V ømmede sig. "Hvad er det for en sindssyg dame, du kender?" udbrød han, uden at vide, om han skulle finde det morsomt, eller om det bare var begyndt at blive lidt irriterende. Han dukkede sig for stokken, sikker på, at den ville ramme ham igen, og folk stoppede op, for at se det komiske syn.

[Ryonell Bornakore]

"Sådan taler man ikke om en dame!" sagde Hilda og stampede i jorden og slog ham på skulderen. Hun kunne stadig ikke nå højere. Så grinede hun. "I hvert fald ikke når hun lytter, men min søster er en sindssyg dame!"
"Ja, det siger du ikke!" sagde Ryonell og forsøgte at dukke sig for slaget. Det hjalp ikke, han blev ramt.
"Sådan taler man ikke om en dame, knægt!"
Ryonell så over på V. "Det Hilda, hun hjalp Shinee med fødslen... Tror jeg i hvert fald."

[V Baleckali]

"Uhyggeligt at møde dig, Hilda," hilste V muntert, og gik udenfor rækkevidde af stokken. Han sukkede. "En søster? Er der to af dem?" Det måtte jo være et mareridt at kende dem! "Hvorfor kan gamle damer ikke bare være gamle damer?"

[Ryonell Bornakore]

"For så var gamle damer kedelige," sagde Hilda og slog ud efter ham igen, og selvom stokken ikke ramte mærkede han stadig slaget.
"Åh ja, for resten: Hun er en heks." Ryonell rullede med øjet. "Men Tilda er en smule mere overkommelig end Hilda. Hun render ikke rundt og slår folk, og hun kommer ikke med dumme bemærkninger."

[V Baleckali]

"En heks, siger du?" V rullede med øjnene. Tænk, det var slet ikke gået op for ham. Han krympede sig automatisk for stokken, og kunne ikke lade være med at føle sig lidt latterlig. "Jeg kan bedre lide gamle, kedelige damer," gik det op for ham, med et suk.

[Ryonell Bornakore]

Hilda grinede. "Man kan kende det på at de gamle kvinder, der er kedelige og dumme, at man ved, at de står med det ene ben i graven!" Hun vendte rundt. "Nåh, men jeg skal drikke. Håber vi snart ser hinanden igen, Ryo, du er så sjov at slå på!" Ryonell knurrede irriteret over hende og vendte sig væk.

[V Baleckali]

V sukkede opgivende. "Ben i graven, jeg skal prøve at huske det. Kan hun ikke få gigt eller noget?" Han så lidt rundt. "Men det var nu meget morsomt. Der skete noget. Hvad skal vi nu lave?" Han så på mørkedæmonen, der så ud til at være mere blank for ideer end ham.

[Ryonell Bornakore]

"Tror hun har en mirakelkur der kan kurere gigt, men skjule den for alle sine med-gamle-mennesker," sagde Ryonell surmulende. "Hun har den slags ondskabsfulde hobbyer. Er ikke overrasket over at hun ikke var i stand til at finde en mand der var blind nok til at vælge hende." Han gik ned af gaden uden at sige mere. Intet kunne ødelægge humør som Hilda.

[V Baleckali]

V trak på skulderen. "Jeg troede ellers, der var mange af den slags." Han rullede med øjnene. "Jeg mener... Man skal bare gå tæt på kongefamilien i Markare, kongen ville være et fremragende eksempel." Han gik op på siden af mørkedæmonen, så lidt rundt. Huse. Ikke spændende, lige frem.

[Ryonell Bornakore]

"Dronningen af Markare er i det mindste smuk. Hende dér er både grim og ondskabsfuld, mens dronningen..." Han trak på skulderne. "Jeg ville dog aldrig vælge hende alligevel. Medmindre hun har udviklet det blik gennem årene. Så ville jeg bare skilles med hende nu, inden hun slog med ihjel." Ryonell rullede med øjnene.

[V Baleckali]

"Når du gifter dig med isdronningen, lover jeg, at gifte mig med Hilda," grinede V. Det var isdronningen, om hun så var tre år gammel og gik i lyserød kjole, ville hun stadig have et blik der kunne fryse alle til is, og planlægge endnu et mord, imens hun spurgte, om man ikke ville have en kop te.