Hell

[V Baleckali]

Re: Hell
« Reply #90 Today at 10:34pm »

--------------------------------------------------------------------------------
V ventede på det næste fjols, der havde tænkt sig at stille op, men der gik et stykke tid, før der var en, som meldte sig. Det var en ret ung mand, måske lige blevet tyve, der ikke så så kæphøj ud, men som måske var lidt bedre til at tænke sig om, i stedet for bare at fare frem. I hvert fald kravlede han op i ringen.

[Ryonell Bornakore]

"Jeg kender ikke dig," sagde Ryonell, og hans hoved faldt til den ene side. Meget interessant. Denne mand virkede meget som han selv, selvom han sikkert ikke var det. Han var blot tyndere og bevægede sig på en anden måde end resten af bryderne. Måske ligefrem en mulighed for at skulle arbejde for at beskytte sin title.

[V Baleckali]

Den unge mand rystede på hovedet til svar. "Og jeg kender kun dig fra rygter. Men rygterne ser ud til at være sande." Han talte lavmælt og roligt, og stilte sig klar, ved blot at stå normalt. Dommeren så fra den ene til den anden, for at se om de begge var klar, og V havde på fornemmelsen, at det her blev mere interesserant.

[Ryonell Bornakore]

"Jeg gætter på du ikke har tænkt dig at slå først," sagde Ryonell og begyndte at kredse om sit mål. Ikke noget med at provokere en der ikke lod sig provokere. "Vi kan sikkert komme til at give en fin undervisning i ægte brydning, hvis du ikke har tænkt dig at farer frem som et hovedløst fjols." 'Knuseren' knurrede irriteret ude fra siden. "Hvad kalder de dig?"

[V Baleckali]

"Bare kald mig Bob," svarede bryderen, og der lød spredt latter rundt omkring dem. Han tog sig ikke af det, og fokuserede i stedet på mørkedæmonen, der var begyndt at kredse om ham, og han fulgte med hele vejen rundt, klar til at stå imod et angreb.

[Ryonell Bornakore]

Ryonell ventede længe. Så nervepirrende længe at mange tilskuere begyndte at knurre irriteret og komme med tilråb om bare at "få det overstået" og "tage sig sammen". Ryonell ignorerede dem, og meget pludseligt kastede han sig frem. Ikke vildt og ukontrolleret som 'Knuseren', men gennemtænkt. Og uden et ord til.

[V Baleckali]

Bob var hurtig på fødderne, og fik kastet sig til siden, før han udnyttede ringen, og skød frem mod Ryonell, for at få ham ned at ligge. V vidste ikke om det var et klogt træk i brydning, han var ikke ekspert, men alle sad da og holdt vejret alligevel. Også ham selv. Brydning var lige frem spændende, hvorfor havde han ikke tænkt på det lidt før!?

[Ryonell Bornakore]

Ryonell blev ramt af ham, tog fat i hans skuldre og fik vredet sig om så han lå øverst og stirrede den yngre mand i i øjnene. "Det gjorde faktisk ondt," mumlede han og grinede til Bob under sig. Han regnede ikke kampen for færdig, da han blev forhindret i at få ordentligt fat i ham. Selvom Bob var tynd, var Ryonell endnu tyndere og mindre, og han ventede bare på at flyve gennem luften.

[V Baleckali]

Bob trak benene op under sig, og greb fat i Ryonells skuldre, før han fik kastet ham fra sig, og hurtigt kom op at stå. Han grinede bredt. Legenden var god, men måske havde han alligevel en chance, og det var der andre der mente, sådan som de råbte. V heppede ikke på nogle af dem, men var udelukkende koncentreret i kampen.

[Ryonell Bornakore]

Han er god. For en gangs skyld en god kamp. Men jeg har ikke tænkt mig at lade ham vinde. Ryonell kunne ikke lade være med at smile. For mindre end et år siden ville denne mand være 'værdig til at dræbe ham'. Der var tre muligheder. Forsøg på knock out og lave det til en boksekamp, sende ham ned på maven og lave samme greb som han havde gjort på 'Knuseren' eller kaste ham ud af ringen. Han hældte til at sende ham på maven, da de knock out var uværdigt for den unge mand og at kaste ham ud af ringen var kujonagtigt. Han trak til siden ingen og overvejede hvordan det skulle gøres.

[V Baleckali]

Bob stod lidt afventende, for at se, hvad Ryonell havde tænkt sig, men det så ikke ud til, at han havde tænkt sig at angribe, så han besluttede sig for at prøve, at få et slag ind. Han gik tættere på, med kroppen anspændt, og havde den højre hånd knyttet. Flere kom med opmuntrende tilråb igen, og et eller andet sted blev der startet en bølge, der endte i kaos.

[Ryonell Bornakore]

Ryonell undgik første slag, men ikke det næste, og han vaklede tilbage, og... smilede. Han mærkede to kindtænder i overmunden flyde rundt sammen med blodet, og Bob ikke så meget som krympede sig over slaget. Han kunne pludselig lide den yngre mand. "Så langt så godt," sagde han og gik frem. Meget pludseligt spyttede han tænderne ud med så stor kræft at de lavede en rift i Bobs kind, og Ryonell gik frem, fik fat i den andens arm og tvang ham ned på gulvet, hvor han lavede det samme greb som før.

[V Baleckali]

Bob erkendte sit nederlag, og lå frivilligt stille, da det var spild af kræfter, at forsøge at komme op, og dommeren måtte - om end lidt modvilligt - erkende legenden som ubesejret igen. V grinede bredt. Det havde været en langt mere spændende kamp, end den forrige. Måske var der alligevel lidt taktik i brydning, indså han.

[Ryonell Bornakore]

Ryonell rejste sig og lænede sig ud over kanten af ringen og spyttede blod ned på gulvet. Det blødte meget, men han havde intet mod smagen af blod. Han ville meget gerne ned, men tilskuerne jublede for begejstret, og modstanderne så for irriterede ud. Han så ud over folk og fik den falske følelse af at blive elsket som han havde følt da han var yngre.

[V Baleckali]

Bob sprang ned fra ringen, og fik modtaget nogle hårde skulderklap, før han listede af. Han havde fået brydning nok for i aften. V hævede et øjenbryn, Ryonell så ikke ud til at ville komme ned, og han syntes at være lidt af en magnet for underholdning, så V lod være med at forlade ham, og kravlede i stedet op i ringen, satte sig på kanten af scenen. Det var ikke en udfordring.