Hell

[V Baleckali]

V listede lige så stille og roligt ud, uden at blive snuppet, og luntede op på siden af Ryonell, da det lige var underholdningens højdepunkt for tiden. "Hmm... Du skylder mig et gemmested til dit bryllup," smilede han. Han fandt sine jonglørbolde frem, en rød og en blå, og begyndte at kaste lidt med dem.

[Ryonell Bornakore]

"Jeg ved ikke hvor det afholdes," sagde Ryonell med et skuldertræk og fortsatte ned af gaden uden at se på ham. "Tropper op ved slottet på et eller andet tidspunkt. Du skal snakke med Shinee om gemmestedet. Og holde en plads til mig, hvis det hele bliver en smule for meget." Han anede ikke hvordan et bryllup foregik. Hans forældre havde været ugifte, og han havde ikke haft andre muligheder for at opleve det.

[V Baleckali]

"Det gør det nok. Jeg aner ikke, hvem der skal med, men det bliver nok en underlig flok. Ved du overhovedet, hvem der skal lege præst?" V vidste ikke, hvad han skulle synes om brylluppet, men det ville nok blive underholdende nok. Og underholdning var værd at dukke op til.

[Ryonell Bornakore]

Ryonell trak på skulderne, ligegyldigt. "Sikkert en eller anden Shinee kender, som har autoritet til det," sagde han uden tegn på interesse. "Ved du om... Er Shinee..." Var hun gravid? Han håbede det... Så var hans plan gået godt nok, selvom han var så forfærdeligt dårlig til at passe på hende når han forsøgte at gøre hende gravid.

[V Baleckali]

V regnede ud, hvad han hentydede til, og smilede kort. "Jeg tror min tilstand var lidt for tåget, til at jeg bemærkede noget," indrømmede han. "Det er hurtigt du ønsker nummer to." Han hævede et øjenbryn. Ryonell måtte da være familiefar.

[Ryonell Bornakore]

"Og jeg kan ikke engang finde ud af børn," sagde Ryonell og grinede let. "Jeg er en rigtig ond mand og lader hende alene med en, måske to, børn." Han rystede på hovedet og så på V. Han ragede langt op over hovedet på ham. Han sagde ikke noget om at han egentligt håbede på et par stykker eller tre flere end den ene, muligvis de to, som han havde eller var ved at få hos sin kommende kone.

[V Baleckali]

V grinede. "Hun virkede glad for de møgunger, så måske skal hun bare overbevises lidt." Han trak på skulderen. "Men jeg er bange for, du ikke kan blive ved med at overlade det til hende. Så skulle du måske havde fundet en anden. Men hvis det kan være nogen trøst, er jeg lige så håbløs som dig." Nej, Ryonell lignede bestemt ikke nogen far, men man kunne overraskes overalt.

[Ryonell Bornakore]

"Ja, hun kan være... stædig en gang i mellem. Måske, men det er kun et måske, kan jeg lærer en smule." Men jeg kan også komme til at tabe dem, og det er vidst noget af det værste man kan gøre ved et lille barn, tilføjede Ryonell inde i sig selv. "Men... Vi skal vel lige overleve brylluppet først." Hvad der så end skulle ske der.

[V Baleckali]

"Måske ja. Skal jeg krydse fingre?" V grinede bredt, og de drejede ned af en ny gade, da den anden endte. "Og det bliver nok som en overlevelsestur, ja. Men det bliver nok... Underholdende." Han tænkte lidt over noget. "Har du tænkt på... At af alle idioter i verden, har hun nok giftes sig med en af de værste?"

[Ryonell Bornakore]

"Ja, jeg er meget sikker på at du har ret i den antagelse. Hun ville nok sige dig imod." Ligesom hun siger mig imod når jeg nævner det. "Jeg tror hun, ærligt talt, mener at det er os der tager fejl i den mening. Men jeg er ikke en god mand til nogen kvinde." Og specielt ikke hende. Han betragtede gaden uden interesse.

[V Baleckali]

"Det gør hun sikkert." V rullede med øjnene. "Jeg kan ikke forstille mig dig som far eller gift, hvis jeg skal være ærlig. Men hun giver mig nok en lussing for den udtalelse." Han så lidt rundt på husene, der i det her kvarter ikke var de bedste. Han selv som gift ville være et meget ulykkeligt billede, for ikke at sige håbløst og usandsynligt.

[Ryonell Bornakore]

"Jeg er sikkert heller ikke god til nogen af delene," mumlede Ryonell og rystede på hovedet. "Men jeg kan let forestille mig lussingen. Hun lader til at tro mere på mig end jeg selv gør. Og... Jeg elsker hende, selvom jeg mener hun burde finde en anden." De var kommet ind til kvarteret hvor han selv havde boet. Ringen fandtes ikke langt herfra, og han kunne høre første tilråb til bryderne. Det var amatørbrydning, her så tidligt på aftenen.

[V Baleckali]

"Det mener jeg nu ikke, hun bør. Men helt ærligt, jeg har ingen indflydelse på det overhovedet." V så mod bryderingen, og huskede, at Ryonell havde været der mange gange før. "Skal vi gå over og kigge?" Han ventede ikke på svar, men begyndte at gå derover.

[Ryonell Bornakore]

"Så jeg risikere at blive besejret? Helt sikkert." Ryonell vidste faktisk ikke hvad han mente. Måske ville nogen have ham op i ringen for at se om han var blevet dårligere end han var da han var 16-18. Han mente selv han var blevet en smule bedre. Men der kunne være kommet nye modstandere. Han begyndte at blive en smule nysgerrig.

[V Baleckali]

"Det skal jo også være lidt sjovt for de andre en gang i mellem," grinede V. Han vidste ikke, om han kunne huske andre end Ryonell, han havde aldrig forsøgt sig med brydning, men hvis han nu så dem igen, kunne det være, han kom i tanke om det. Han havde da stået her en gang eller to før. Han mindedes midaneren, han havde puffet op i bryderingen, og kom til at smile. Hed han ikke Heltan?