Hell

[Ryonell Bornakore]

"Gå din vej," sagde Ryonell, sprang over på den anden side af stolen, så V var i mellem de to og lavede en bevægelse med hånden, som når man sagde til en hund at den skulle gå. "Jeg vil ikke slå dig ihjel, så smut med dig inden jeg gør det ved en fejltagelse." Han betragtede stadig Reinhard uden interesse.

[V Baleckali]

V kom til at tænke på sin position som tidligere bodyguard, men mindede sig selv om, at Ryonell bestemt ikke havde brug for beskyttelse, og at det var et overstået kapitel i hans hemmelighedsfulde liv. "Du hørte ham," bemærkede han med et humoristisk spor i stemmen. Han morede sig faktisk en smule. Reinhard mumlede surt, men så ikke ud til at ville give sig.

[Ryonell Bornakore]

Ryonell sukkede irriteret da Reinhard forsøgte at komme udenom Vs stol. "Du kan ikke bare gå?" spurgte han opgivende og tog fat i Reinhard da han kom tæt nok på, løftede ham hurtigt op og rundt op bordet, og skubbede ham brutalt over mod døren. "Skrid med dig. Du ligner ikke en der ville være i stand til at gå med en brækket arm, så smut inden du kommer alvorligt til skade."

[V Baleckali]

"Du er en af dem!" Hylede Reinhard rasende. "Din race dræbte min kone, og du kommer til at bøde for det!" Han stormede hen mod mørkedæmonen, som var flyveturen ikke lærerstreg nok.
V brummede. "Er det ikke lidt voldsomt at dødsdømme hele racen?" Mumlede han. "Det vil tage lang tid, at få hævn over dem."

[Ryonell Bornakore]

"Åh, han har lov til det, sådan er vi alle sammen. Der er kun enkelte fejl der ikke har dræbt nogen i løbet af deres liv." Hans far havde dræbt nogen, ved selvforsvar, eller forsvar af familien. Det eneste tidspunkt hvor det var nogenlunde lovligt. "Jeg har selv gjort min andel til det dårlige rygte. Og skrid nu med dig." Han skubbede igen til Reinhard.

[V Baleckali]

"Garanteret," sagde V, og troede ham. Reinhard trak en dolk frem, med et sygt blik i øjnene, som om det her var hans sidste chance, og han havde tænkt sig at dræbe mørkedæmonen nu og her. Han gik efter det raske øje, da han sprang frem igen, og V bekæmpede lysten til at blande sig. Dette var mørkedæmonens kamp, ikke hans.

[Ryonell Bornakore]

Ryonell tog fat i mandens arm og vred den om, som om kniven ikke havde været der, og vristede den så ud af hans hånd. Han havde overskredet en grænse med øjet, og det viste sig tydeligt i Ryonells blik. Det var den gamle Ryonell der tittede frem, mørkedæmonen der viste sig. Han tvang Reinhard helt tæt på sin krop og tog dolken op til mandens eget øje. "Du trænger til en lærerstreg," hvislede han og tvang dolken ind i Reinhards øje.

[V Baleckali]

Reinhard skreg af smerte, forsøgte at skubbe Ryonells arme væk, i det hele taget bare få mørkedæmonen væk, da øjet blev spiddet. Han dirrede af smerte og frygt, og V vidste ikke helt, hvad han skulle syntes om det. Det var nok bare mørkedæmonens natur, og han lovede sig selv, at han ville tie stille om det her for Shinee.

[Ryonell Bornakore]

Ryonell vendte kniven en halv omgang og tog så fat i Reinhards ene, dirrende hånd. Han lukkede den om kniven, og Ryonell lagde hovedet helt ind til mandens øre. "Enhver anden mørkedæmon ville dræbe dig," hviskede han og lod langsomt sine arme slippe Reinhard. "Lad være med at gå til en healer. Hvis du gør, dræber jeg dig helt sikkert." Mørkedæmonen vendte sig om og satte sig på sin stol igen.

[V Baleckali]

Reinhard styrtede ud af døren, og V var rimelig sikker på, at han ikke kom besøg forløbig. "Det var ikke særlig sødt," bemærkede han roligt, som havde Ryonell bare nøjes med at råbe lidt af fjolset, der i den grad var skræmt fra vid og sans nu. Måske ville han slet ikke ligge sig ud med en mørkedæmon igen, hvilket lød klogt nok.

[Ryonell Bornakore]

"Han forsøgte at prikke mit øje ud," sagde Ryonell og så på V, og han så ham ind i øjnene. For en gangs skyld mødte han den andens blik uden det var af høflighed, og hans øje havde endnu ikke mistet det kolde og hårde der havde været der da han havde afstraffet Reinhard. "For mindre end et år siden ville jeg have tortureret ham til døde for at forsøge at gøre det."

[V Baleckali]

"Du er god til at beherske dig," svarede V, uden at vide, om han faktisk mente det. "Så var idioten vel heldig. Eller noget." Han rejste sig, og bundede resten af øllet, før han skubbede kruset ind på midten af bordet. "Vil du ikke med ud?"

[Ryonell Bornakore]

"Når jeg har fundet en måde at betale øllet," sagde Ryonell og sukkede. Der var ikke stor mulighed for at han kunne komme til at få rabat, hvis pigen var blevet skræmt over ham. Det kolde i hans øje forsvandt, og han så væk fra Vs øjne igen. Han skævede til pigen, der ikke viste nogen frygt for ham endnu, og gik så hen for at snakke med hende.

[V Baleckali]

V lod som ingenting. Han havde ikke betalt endnu, og lod være, hvis han kunne slippe afsted med det. Det passede ham fint, at mørkedæmonen afledte servitricens opmærksomhed fra ham, og han trak sig over mod væggen, hvor han ikke blev så bemærket.

[Ryonell Bornakore]

Ryonell smilede da hun uden problem ville lade ham betale med de penge han havde og rakte hånden frem. "Jeg tror, jeg skylder dig en tjeneste, hvis jeg nogensinde kommer forbi igen," sagde Ryonell med et skævt smil og så over på V inden han gik over gulvet og ud på gaden. V kunne komme med hvis han lystede.