|
|
Post by V Baleckali on Oct 6, 2009 21:21:54 GMT 3
"Jeg ved ikke, hvordan det endte, jeg ved bare, at jeg ikke tabte!" V smilede triumferende, og så så lettere mistroisk på hende. "Men du kan huske det ikke?" Han hævede et øjenbryn. Det kunne hun garanteret.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 6, 2009 22:17:46 GMT 3
Hun sendte ham et ulvegrin. "Min hjerne siger det endte uafgjort. Det var vidst nok det sidste jeg tænkte inden jeg faldt i søvn, så jeg kan huske det..." Hun lagde armene bag hovedet og løftede et øjenbryn. "Vi kom altså ingen veje! Hva med at få det overstået nu så?" Hun trak på skulderne. "Du er flink, og tja, det var noget af en bedrift igår. Jeg hedder altså Shin. Blandt andet." smilede hun.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Oct 6, 2009 22:22:05 GMT 3
V fik et sarkastisk udtryk i øjnene, og kunne ikke lade være med at grine. "Du hedder ikke Shin," påstod han. "Og ikke mere øl til mig, det smager alligevel ikke så fantastisk, som folk går og siger." Han rullede med øjnene. "Uafgjort er bedre end at tabe."
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 6, 2009 22:27:17 GMT 3
Hun grinede og trak på skulderne. "Uafgjort er afgjort bedre end at tabe." Hun smilede stadig og hendes øjne lyste at energi. "Jeg hedder Shin. Tro mig. Det gør jeg. Shin er de fire første bogstaver i mit navn. Derefter kommer der kun 2 og mit navn er slut." Hun rullede med øjnene.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Oct 7, 2009 18:47:53 GMT 3
"Hvilket vil sige, at mit navn er V, bortset fra at der mangler nogle bogstaver. Kan du ikke lige så godt give mig dine to sidste, nu når jeg alligevel er tæt på?" V sendte hende et smil, og satte sig i skrædderstilling på sengen, stadig lænet op af væggen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 8, 2009 20:30:48 GMT 3
"siden jeg også er tæt på, hvorfor kan vi så ikke sige vores navne i kor?" det virkede da logisk. Og så kunne det være at han ikke kunne høre hvad hun sagde. "på 3? 1...2..."
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Oct 8, 2009 20:43:52 GMT 3
V grinede. "3!" Fuldendte han, og mumlede kort efter: "V," meget lavt, for at se, hvad hun havde tænkt sig at sige. Han havde ikke tænkt sig at give hende sit navn. Så ingen grund til det, hvorfor skulle han? Dog interesserede det ham enormt at finde ud af hendes.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 8, 2009 20:57:08 GMT 3
Hun smilede svagt og svared hans mumlen med: "shin-" hun løftede et øjenbryn. "du sagde heller ikk noget. Jeg var tæt på, men jeg kan høre når et v ikk rækker mere." grinede hun og rystede på hovedet. "vi kommer ingen vejne med det her..."
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Oct 8, 2009 21:37:21 GMT 3
"Nope. Men jeg er stadig tættere på end dig," grinede V triumferende, og prøvede at regne ud, om hun var ved at miste tålmodigheden. Det ville alligevel ikke hjælpe hende noget, han vidste ikke, hvad der ville hjælpe.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 8, 2009 21:58:20 GMT 3
"åh suk..." mumlede hun og kiggede vuderende på ham. "hvorfor?? Hvorfor vil du ikke sige det?" spurgte hun så og så endnu mere nysgerrig ud.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Oct 9, 2009 15:14:38 GMT 3
"Det er nemmere at glemme nogen uden navn. Jeg er glemt overalt, Sus, og der er ingen der bærer nag til en, man ikke kan huske. Jeg kan gøre, hvad det passer mig." V smilede. "Og jeg elsker folks frustration, det er meget underholdende."
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 11, 2009 12:12:15 GMT 3
Hun grinede og nikkede. "Jeg forstår det. Men folk glemmer ikke en der sætter mysterier i ens hovede!" hun løftede et øjenbryn af ham. Det var lide modsætninger det han sagde. "Jeg havde ikke glemt dig, Viggo. Jeg tvivler på at alle glemmer dig. Desuden har du et navn. Om det er V, Viggo, eller noget andet så er det der jo."
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Oct 11, 2009 12:30:30 GMT 3
"Jeg snakker ikke med alle, Sus. De kan huske den mystiske fremmede, men så har de heller ikke mere at gå efter. Et bogstav og et udseende er det eneste, de kan sige videre, og der er så mange væsener i verden." V grinede. "De husker mig ikke, de husker V. Og det er ikke mig." Han tænkte lidt over det. "Selvfølgelig har jeg et navn, men ingen kender det længere."
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 20, 2009 16:35:52 GMT 3
"Hvorfor må ingen kende det? Og hvorfor må ingen kende den rigtige dig, den der er bag den mystiske og mærkeligt, irriterende V?" spurgte hun og lagde grinende hovedet på skrå. Han var mærkelig. Men på den anden side, hvor mange vidste at hun var en prinsesse der gik og drak sig fuld med fremmed?.. hun kunne tælle dem på en hånd.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Oct 20, 2009 16:50:39 GMT 3
V valgte ikke at sige noget, men gav hende et spørgsmål oveni alle hendes. Han brugte det tit, det var et let distraherende spørgsmål, der stadig berørte emnet. "Hvorfor vil du vide det?" spurgte han, det lød næsten mere som et svar end et spørgsmål. Og måske var det også svaret, hans svar.
|
|
