|
|
Post by Shinee on Mar 1, 2009 17:12:57 GMT 3
"Hvorfor skulle jeg ikke? De mødtes når de troede jeg ikke var i nærheden og min far kom sig hurtigt over tabet af min mor. Han glemte mig og gjorde alt for at komme til at være sammen med hende. Det gik for hurtigt for mig." Hun smilede stadig fremad og hendes øjne var ligegyldige.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 1, 2009 19:10:43 GMT 3
"Ja, der kunne jo være andre grunde. Der er tit andre grunde end dem man lige ser, fordi folk kommer med konklusioner på hvad der sker i det synlige og glemmer at det der betyder mest er det usynlige." Ryonell fortsatte med at gå og tog sig selv i at tage farten op. Soldatermarchen, som soldaterne tog ned gennem byen midt på dagen hver anden dag, var i et lidt hurtigere tempo end det de gik i nu. Han var vandt til det.
|
|
|
|
Post by Shinee on Mar 1, 2009 21:38:21 GMT 3
Shinee kiggede frem mod horisonten og kunne se det var begyndt at lysne. En smal skygge stak op og hun smilede bredere. "Aregos..." sukkede hun og lod en hånd glide gennem sit hår. "Vi skal skynde os. Jeg vil hjem inden solen er stået helt op." Hun satte farten op og trak ham stadig med sig.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 1, 2009 21:56:50 GMT 3
Ja, det her var tempoet for soldatermarchen, tænkte han og kiggede over mod byen. "Hvorfor skal det forbandede lys altid gøre ting så smukke?!" sagde han irriteret. "Hvorfor kan det ikke bare være mørke der får alt til at virke så skønt?" Han snakkede om byen i den tidlige morgen, hvor lyset lige netop gjorde den synlig. Det var faktisk meget flot.
|
|
|
|
Post by Shinee on Mar 1, 2009 22:37:17 GMT 3
"Ikke kritisere min smukke by, du..." Sagde Shinee og puffede til ham. Hun kiggede på byen og smilede bredere end før. Så kiggede hun på ham og satte i løb. "Kom nu!" råbte hun og trak ham med sig. Hun ville trække ham gennem adskillige skjulte veje og det ville blive sværer hvis der var mange mennesker.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 1, 2009 22:48:09 GMT 3
"Jeg kritisere lys, ikke smukke byer," svarede han og løb med hende. Det var ikke svært for ham at holde trit med hende, for som soldat skulle han jo være i god form. Det at bruge energi var desuden en rar ting for ham, så længe han ikke fik den der træthed der kom når man brugte for meget energi.
|
|
|
|
Post by Shinee on Mar 1, 2009 22:54:36 GMT 3
"Tak," grinede hun og smilede da bymuren blev synlig. Så snart de nåede derhen trak hun ham væk fra vejen. Hun vendte sig imod ham og sukkede så. "Kan du svømme?" spurgte hun og løftede spørgende et øjenbryn. Hvis ikke han kunne måtte hun trække ham og muren... eller også kunne han jo flyve! "Jeg har en bedre idé, glem det." Hun stoppede op og lænede sig op af muren. Hun kiggede op og gennemgik vagternes patrulje plan i hovedet.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 1, 2009 23:02:40 GMT 3
"Ok, hvis du ikke er interesseret i at jeg ikke ved noget, så gør vi det bare sådan. Og nej, jeg kan ikke svømme, har aldrig haft brug for det." Han sagde det hele lettere irriteret, og kiggede op af muren. Han kunne ikke se dem, men han kunne høre fodtrin og fornemme vagterne i skyggerne. Var det dem hun ville undgå? Ja, det var det, tydeligvis.
|
|
|
|
Post by Shinee on Mar 1, 2009 23:06:56 GMT 3
Hun smilede til ham og løftede et øjenbryn. "Kan du flyve?" spurgte hun så og flyttede blikket mod vagterne igen. De ville skifte... om få minutter. De havde travlt. Hun trak vejret dybt og trippede utålmodigt på stedet hvor hun stod.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 1, 2009 23:19:24 GMT 3
"Ja, og jeg flyver godt, i modsætning til det meste af min tidligere familie." Han kunne ikke lade være med at se op. "Hvorfor er du sikker på at jeg ikke bare flyver væk, eller sådan et eller andet?" Han sitrede lidt med sine vinger, og valgte at lade vær med at gnide dem, selvom de smertede.
|
|
|
|
Post by Shinee on Mar 1, 2009 23:23:22 GMT 3
"Du får intet godt ud af det. For det første vil du aldrig kunne vise dig her igen, og vores informationer kunne nemt ende i et af de andre lande hvor du så også vil være eftersøgt og for det andet har du ingen informationer til din chef. Og jeg stoler på at du gerne vil se slottet." sagde hun bare. "Du flyver når jeg er kommet op. Vi ses på toppen." Hun klatrede elegant op af væggen uden at kigge tilbage. Så snart hun var oppe vendte hun sig om og kiggede tilbage.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 2, 2009 0:26:57 GMT 3
"Hun har ret, og det er forbandet irriterende," mumlede Ryonell og han baskede med vingerne, og næsten lydløst fløj han efter hende. Han kunne ikke fornemme vagterne mere, men det betød ikke noget. De kunne sagtens komme igen, eller de næste kunne komme hurtigere end de regnede med, og det ville give problemer.
|
|
|
|
Post by Shinee on Mar 2, 2009 22:58:08 GMT 3
Shinee smilede bredt til ham og trak ham ned på jorden. "Min ven, nu skal der løbes." sagde hun så ivrigt og sprang ned på et tag. Hun landede lydløst, hvorefter hun spænede videre og sprang over det næste tag. "Ikke flyve! Så opdager troldmændene dig!" sagde hun og kiggede hurtigt tilbage på ham. Hun stod på vagternes tag og der ville ikke gå lang tid før nogen kom ud.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 2, 2009 23:21:49 GMT 3
"Jeg kunne ikke drømme om at flyve," sagde han og sprang også over på taget, og hans vinger ledte han blot på rette vej som et svævefly. Det var ren refleks, og det gav ham en lydløs landing. "Det er næsten som at være listtyv på hustagene," sagde han og løb sikkert på de let skæve og meget glatte tagsten.
|
|
|
|
Post by Shinee on Mar 2, 2009 23:25:30 GMT 3
"Vi er også en slags tyve. Vi skal ind, men ikke ud. Du skal følge efter mig." sagde hun og løb hurtigt videre. En labyrint af tage spredte sig foran dem og Shinee sprang frem og tilbage for at lande på tage der ikke faldt sammen under hende og for at undgå vagternes poster. Hun kendte tydeligvis området godt og eftersom hun bevægede sig let og hurtigt kom hun hurtigt tættere på slottet.
|
|
[/URL]