|
|
Post by Shinee on Aug 23, 2009 14:27:48 GMT 3
"Jeg har sagt det før. Jeg kan ikke gøre noget for at få dig til stole på mig. Du kan få alt det du vil have -på nær min død." Hun smilede stadig varmt, håret ned over øjnene endnu. Hun var glad for den del. Ellers ville han kunne se noget, hun ikke ønskede han skulle se.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 23, 2009 14:32:18 GMT 3
"Hvis jeg falder, falder du," sagde han koldt mens de fortsatte opad. "Jeg har ikke tænkt mig at bremse os, og du kan selvfølgelig bruge din magi. Men... Man kan vel sige jeg kommer til at dø i forsøget på at dræbe dig. Du kommer ikke til at stoppe mig denne gang, tudeprinsesse." Skyerne. Hvis han kunne nåh skyerne. Skyer var så smukke. Men de mørke kunne være farlige. Bare nogle minutter endnu. Så ville han nok falde.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 23, 2009 18:36:27 GMT 3
"Man kan også sige at du døde af fejhed, tåbelighed og forlod denne verden fordi du var for skræmt til at leve livet." Hendes stemme var skarp og hård. Hun var ikke engang tæt på at være vred, men hun gad ikke falde igen. "Kan vi ikke også sige, at hvis du falder, så rammer jeg jorden først, dør og du overlever. Fejhed."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 23, 2009 21:25:35 GMT 3
"Hvis jeg overlever og du dør er det noget så simpelt som mig, der dræber dig. For mig er metoderne ligemeget, så længe min modstander dør. Du kan ikke stoppe mig, tudeprinsesse." Han fortsatte op, ligeglad med hendes ord. "Ridderen bliver også set som en helt når han overrasker dragen til at gå i døden."
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 23, 2009 22:32:33 GMT 3
"Kan vi ikke lige blive enige om at jeg er tudeprinsessen? Og at ridderen som regl begår selvmord når prinsessen nu dør mellem hans finger. Godt du ikke er min prins..." Hun smilede træt og kiggede ned. Det ville gøre ondt. Hun ville helt sikkert få problemer med at redde sig selv, og hun ville ikke -ville gerne, orkede ikke- redde ham.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 23, 2009 22:38:07 GMT 3
Kræfterne begyndte igen at svigte, at glide fra ham, da vreden mistede sit tag i ham. Han så ned. Langt nok. Mere en langt nok. De begyndte at falde. Det var ikke engang med vilje, og han lavede sløvt nogle prøvende bask med vingerne inden han vendte hovedet op mod skyerne og lod sig falde ned.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 23, 2009 22:46:29 GMT 3
Hun stirrede op på ham i et kort sekund og hendes øjne havde en lys lilla, livlig farve. "Det var så det." Hun vendte sig i luften og tænkte overraskende klart. Hun måtte stoppe faldet. Hun måtte... Hun rakte hænderne ud og buen formede sig. "Mørke... Åh altså Ryonell..." Hun skød afsted, og et net bredte sig. Et helt net formede sig, og hun smilede tilfreds. På trods af af hun havde brugt næsten alt sit blod og lignede mere et lig end et menneske. Hun lukkede øjnene og forberedte sig på at lande i nettet.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 23, 2009 23:03:06 GMT 3
Ryonell så ned på hende, og med en kraftanstrengelse fik han vinklet faldet så han ville lande ovenpå hende. Hvorfor syntes for ham ikke at være svært at regne ud, selvom han alligevel ikke kunne lade finde ord for det. Det var så let og enkelt, selvom det ikke gav mening. Han havde fart på.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 24, 2009 19:25:03 GMT 3
Hun kiggede ikke op på ham, hun så ikke noget, andet end sin snarlige død. Hun fandt det dybt ironisk. Hvorfor skulle hun også dø på grund af Ryonell? Han var alt for fuld af sig selv, efter hendes mening, men verden kunne jo ikke være anerledes. Desværre. Hun burde nok have opgivet ham for længe siden, gået inden hun blev for fanget af hans meninger, væremåde, stemme, udseende... Hun stoppede sig selv. Det var ham der slog hende ihjel.
"Ironisk..." Hun kiggede på Ryonell og forsøgte at fange hans øjne. Jo han ville dræbe hende. Hun smilede bredt og varmt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 26, 2009 23:20:40 GMT 3
En arrig piben gik igennem luften, skar sig igennem dem, og den lille flakser klamrede sig pludselig fast til Ryonells nakke med de skarpe kløer og trak. De borede sig ned i ham og trak ham opad, og han tænkte ikke selv over styrken. Men han slap Shinee, og da smerten blev for stærk, baskede han med vingerne og pirkede flagermusen ud af nakken og holdt den i hånden. Den var rolig igen, og slikkede i stedet hans håndled. Der var blod på.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 27, 2009 15:46:38 GMT 3
Hun kiggede kort på flagre musen, smilede svagt og ramte nettet. Nettet stoppede faldet, men trak sig sammen og forsvandt ind i hendes krop. Hun sukkede lettet, da hun mærkede blodet cirkulere igen og faldt ned på jorden. Hun nøs og forsøgte at røre sig, men alt i hendes krop gjorde ondt. Sårerne var healede, men hun var øm.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 27, 2009 17:40:41 GMT 3
Ryonell ramte jorden hårdt, men selvom han var lige ved at falde, holdt han sig på benene. Han lod hånden glide over sin nakke, og opdagede at sårene næsten var væk. Selvom der stadig var blod, som vampyrflagerdyret stadig var i gang med at slikke af hans håndled. Den vrikkede med ørene efter lydene omkring dem.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 27, 2009 17:46:41 GMT 3
"Kløgtig lille ven, Jhanin..." Hun grinede rustent. "Har du langt mærke til at vi ikke kan slå hinanden ihjel?" Hun lukkede øjnene og slappede af i kroppen. Det hjalp ikke. "Hvad er det der forhindre det hele tiden... Dræb, dræb, dræb, men vi kan ikke dø..."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 27, 2009 19:27:59 GMT 3
"Ja, jeg står her og ber til at det fortsætter," sagde Ryonell surt og strøg flagermusen over pelsen, og den bed fast i hans finger som en spædbarn og holdt den fast med vingerne. Det var ikke med tænderne, og Ryonell rev den ikke løs. "Og du er et forbandet, lille, dumt dyr." Som jeg desværre elsker alt for højt.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 27, 2009 19:34:00 GMT 3
"Han er da sød. Takket være ham, er du i live. Han elsker dig sikkert rigtig højt." Hun klukkede og hostede voldsomt. Det gjorde sved og stak i hendes hals og hun vred sig i manglen på luft. Hosten aftagede og hun nøs igen. Det gjorde alt for ondt. Hun forsøgte ikke at bevæge sig og sukkede dybt.
|
|
[/URL]