|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 1, 2009 13:13:06 GMT 3
Ryonell sukkede også, men det var mere i irritation. "Hvor langt er der endnu?" spurgte han, og det var kun for at irritere. Han vidste hvor langt der var til Aregos fra landsbyen, når han jo havde været på vej dertil. Han kunne antallet af kilometer der var der og hvor langt tid det ville tage at gå og at ride derhen. Hun ville sikkert prøve at nå det hurtigere end det tog at gå, men kunne nok ikke slå ridningen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Mar 1, 2009 13:49:17 GMT 3
Shinee stoppede kort. "Det ved jeg ikke," sagde hun så og grinede. "Jeg kan ikke huske det." Hun smilede bredt og klappede ham på kinden, inden hun trak ham videre igen. "Du ved det også allerede, søde, så hvorfor spørge?" hun kiggede hurtigt tilbage på ham, med et grin på sit ansigt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 1, 2009 13:57:37 GMT 3
Ryonell krympede sig da hun klappede ham på kinden, men tog sig i det og rettede sig op mens hun stadig snakkede. "Det er vel et forsøg på at starte en samtale," sagde han, og hans mundvige sitrede et meget kort øjeblik, som om han skulle til at smile, men et halvt sekund efter var hans ansigt igen koldt og følelsesløst.
|
|
|
|
Post by Shinee on Mar 1, 2009 14:04:56 GMT 3
"Hvor jeg skulle blive irriteret? Hyggelig samtale," sagde hun venligt og grinede igen. Hendes øjne havde mistet det kolde skær et sted på vejen ud af byen og hun virkede som en helt almindelig bytøs. Der var ikke meget kongelig over hende i det hele taget, hvilket også var hvad hun ønskede.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 1, 2009 14:22:36 GMT 3
"Jeg har ikke sagt noget om at blive irriteret," svarede han og kløede sig igen over klappen. "Men hvad er en hyggelig samtale? Jeg har ikke noget hyggeligt at snakke om, og det har du vel heller ikke. Tag for eksempel vores familie. Min mor og bror blev dræbt af en flok minotaure, og din mor døde, og du har fået en forfærdelig stedmor. Har jeg ret? Og din far, er han ikke fuldkommen forgabt i hende?"
|
|
|
|
Post by Shinee on Mar 1, 2009 15:06:14 GMT 3
"jo... Hun er ulidelig! Jeg håber aldrig du kommer til at møde hende!" sagde Shinee alvorligt og smilede så bredt. "Nok om min forfærdelige familie. De holder af mig, jeg hader dem. Sådan ligger landet." Hun trak på skulderne og virkede ganske ligeglad. Hun grinede for sig selv og rystede så på hovedet. "De er ikke rigtig kloge nogen af dem."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 1, 2009 15:10:24 GMT 3
"Og du ikke rigtig klog at vælge at hade dem når nu de elsker dig," svarede Ryonell og blev pludselig tavs, før han igen sagde noget. "Hvad skal vi så tale om? Vi kan vel ikke bare gå i tavshed, så ender jeg med at blive rastløs. Hvordan har dit liv foregået?" Han rystede på hovedet og sukkede. "Nej, jeg ved det allerede, lad være med at sige noget."
|
|
|
|
Post by Shinee on Mar 1, 2009 15:13:43 GMT 3
"Ha! det du ved er rygter, sladder og løgne." sagde hun og smilede for sig selv. "Ingen udover min mor kender min barndom." hun kiggede på ham og smilede stadig. "Og jeg har ganske god grund til at hade min far og stedmor, men jeg har ikke tænkt mig at fortælle dig hvorfor."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 1, 2009 15:24:39 GMT 3
"Alt hvad jeg ved er at din stedmor råber og skriger når hun ikke får sin vilje og at din far bøjer sig efter hende, ligemeget hvad hun gør. Jeg er ikke interesseret i mere, for ved det ved jeg at jeg skal holde mig fra isdronning Vanyrimora og håbe kun at møde kong Drhati når han ikke er sammen med hende, fordi han så sikkert er lettere at overtale." Ryonell kiggede på vejen foran sig. "Jeg er ellers ikke interesseret i din barndom, medmindre du gerne vil dele."
|
|
|
|
Post by Shinee on Mar 1, 2009 15:43:01 GMT 3
"Genialt. Dele min barndom med en spion." Hun smilede og rystede på hovedet. Hendes ansigt endte skjult i skygger. Hun trak vejret dybt og sukkede. Smilet forsvandt og hendes øjne blev triste. Det var mærkeligt. Hun ville heller have at han -spionen!- skulle kende hendes fortid end stedmoren.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 1, 2009 16:01:12 GMT 3
"Ja, personligt ville jeg synes det var megte genialt," svarede Ryonell sarkastisk og rullede med øjnene... Eller rullede med øjet. "Jeg søger bare efter noget at snakke om, i stedet for at vi skal gå hele den korte tur til Aregos i tavshed. Jeg er interesseret i at lære mere om dig, og jeg er bare en uskyldig og uskadelig stor knægt."
|
|
|
|
Post by Shinee on Mar 1, 2009 16:09:39 GMT 3
"lærer mere om mig så du kan fortælle det til alle dine venner, eller fordi du er personligt interesset?" spurgte Shinee og kiggede på ham med et bestemt udtryk i ansigtet. Hun smilede ikke men så ret alvorlig ud. Hendes øjne var ligeså alvorlige og stemningen var pludselig anderledes.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 1, 2009 16:14:38 GMT 3
"Jeg troede du havde forstået at jeg ikke havde nogen venner der hvor jeg kommer fra," sagde han og trak så på skulderne. "Og jeg er sjældent personligt interesseret. Ved ikke om jeg er det nu." Han havde mærket at stemningen skiftede, men ignorerede det. Det gav problemer at ignorere, men han vidste heller ikke hvordan det skulle ændres.
|
|
|
|
Post by Shinee on Mar 1, 2009 16:43:50 GMT 3
Hun smilede og trak på skulderne. "Du har dem du arbejder for. Dem fortæller du nok hvad du hører og ser, ikke sandt?" hun kiggede ikke længere på ham men havde blikket rettet fremad igen. "Og angående personlig interesse så forstår jeg godt hvis du ikke gider hører på mig. Min barndom er fyldt med had, mistænksomhed og forræddere." hun smilede endnu.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 1, 2009 16:50:34 GMT 3
"Ja, du er trods alt kongelig." Ryonells ansigt var stadig koldt og følelsesløst. "Og ja, jeg siger alt hvad jeg høre og ser til mine overordnede, som den gode lille spion du har fundet frem til at jeg er. Det er trods alt mit arbejde. Men jeg er stadig interesseret i din barndom. Specielt i hvorfor du hader din far og din stedmor så meget."
|
|
[/URL]
