|
|
Post by Shinee on Feb 28, 2009 14:35:48 GMT 3
"Lidt venlighed skader aldrig." sagde hun og smilede venligt. Hun tog sit tøj på og greb så hans jakke. Hun stak armene ind i de alt for lange ærme og trak den tæt omkring sig. Det så ikke normalt ud, men man kunne ikke se hendes ben, hvilket hun var glad for. "Hvis du ikke har noget imod det, vil jeg gerne afsted nu." sagde hun og smilede til ham. På trods af alt hvad hun hadede ved slottet og personerne der var der, glædede hun sig til at komme 'hjem'.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 28, 2009 15:12:17 GMT 3
"Lad være med at snakke som om jeg har nogen som helst indflydelse på hvad der foregår," hvæste han og fik sine bukser på med hurtige bevægelser. Han var hverken sur eller glad, for det var første gang han rigtigt prøvede at blive fanget, og han syntes egentligt næsten det var spændende.
|
|
|
|
Post by Shinee on Feb 28, 2009 15:17:44 GMT 3
"Du har skam indflydelse - bare ikke så meget." Hun smilede til ham og kastede så hans skjorte hen til ham. Så gik hun hen til døren og lænede sig tungt op af den og betragtede ham. "Husk at et hvert forsøg på at flygte er nytteløst." sagde hun så venligt og ventede på at han skulle blive klar.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 28, 2009 17:55:21 GMT 3
"Vi får se," svarede han og fik med besvær skjorten på. Han havde ikke tænkt sig at flygte, fordi han håbede på at se slottet, og hun havde sagt det var der de skulle hen. Han forsøgte at kradse sig over det dårlige øje, som kløede forfærdeligt efter hendes behandling af det, men det hjalp ikke meget.
|
|
|
|
Post by Shinee on Feb 28, 2009 20:22:32 GMT 3
Hun smilede og låste døren op. Hun kastede et blik over skulderen og tog en hurtigt beslutning. Hun løsnede hans hænder og trak ham så med ud. Hun kiggede ned af gangen, men der var ikke nogen. Hun holdt stadig fat i ham og tog ham med ned af trappen.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 28, 2009 21:23:33 GMT 3
"Vi har uglet hår, og vores tøj er i uorden. De går idéer," sagde Ryonell, selvom de idéer mændene i kroen fik nok ville være tæt på sandheden, men alligevel ikke ramme. Det ville være anderledes i forhold til deres fantasier, og Ryonell valgte at skjule sine håndled så godt han kunne. De var røde, og det ene var ved at svulme op. Desuden smertede den ene skulder også. Det spøjse var bare at det faktisk var ham selv der havde skadet ham.
|
|
|
|
Post by Shinee on Feb 28, 2009 21:26:50 GMT 3
"Idéer der nok ikke rammer sandheden, ikke?" hun smilede til mændene og trak hurtigt Ryonell med uden for. "Jeg tvivler i hvert fald." Hun kiggede på ham og smilede venligt. "Har du nogen ting rundt omkring?" spurgte hun så, stadig uden at slippe ham.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 28, 2009 21:37:18 GMT 3
"Ja, en smule," svarede han. "Gården derovre," sagde han og pegede på en gård der lå en 500 meter fra byen, bag en klynge træer. Der var dejlig mørkt omkring dem, og for at gøre det endnu bedre dækkede skyerne for stjernerne, der ville have ødelagt det totale mørke. Det var hans element, mørket, men hun var også en smule mørkedæmon, og han var meget dårlig til at bruge sin magi.
|
|
|
|
Post by Shinee on Feb 28, 2009 22:29:39 GMT 3
Hun smilede. "Fint nok. Jeg får en til at hente det." Så trak hun afsted med ham, ud af byen mod hovedestaden. Hun flyttede sit greb så hun holdte hans hånd. Hun overvejede hvordan hun skulle få ham ind i sit kvater. Der var mange veje ind, men hun skulle også gøre opmærksom på at hun var tilbage. Og hun måtte finde ud af at komme uden om sin far og stedmor.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 28, 2009 23:47:26 GMT 3
"Jeg vil ellers gerne have dem nu," sagde han uskyldigt og så på hende, for at se hendes reaktion på det. Hun havde selv sagt at han havde noget indflydelse, og han ville gerne se hvor langt det rakte. Hans håndled brændte næsten nu, men det var der ikke noget at gøre noget ved. Hun havde ordnet hans øje, men det var sikkert kun fordi det skræmte hende.
|
|
|
|
Post by Shinee on Mar 1, 2009 1:06:45 GMT 3
Shinee rystede på hovedet. "Vi har ikke tid," sagde hun og smilede bredt til ham. Så kiggede hun ned og betragtede hans håndled lidt. "Du prøvede altså virkelig at komme fri? Jeg er næsten imponeret." Hendes smil blev beundrende og øjnene lyste på en mærkelig måde. Hun trak ham stadig med sig og de var nu næsten ude af byen.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 1, 2009 1:15:05 GMT 3
"Ja, nemlig. Næsten. Jeg er skuffet, og du har stærke og grove bukser." En mand gik tæt forbi dem, og han vendte sig efter dem og grinede bredt da han hørte det sidste Ryonell sagde, med sine egne fantasier i tankerne. Han lagde ikke mærke til at han, da han drejede ind mellem tog huse, havde et tæt mørke efter sig. Han ville ikke vågne op i morgen, og ville blive fundet dræbt, men uden at der var nogen synlig grund til døden.
|
|
|
|
Post by Shinee on Mar 1, 2009 12:01:32 GMT 3
"stakkels mand..." Mumlede Shinee uden at vende sig og sukkede dybt. Hun vendte sig mod Ryonell og kiggede nøje på hans ansigt. Kunne han mon klarer turen eller ville han gå død halvvejs? det var jo ikke fordi der var særlig langt, fra deres nuværende position. Hun smilede og trak ham videre.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 1, 2009 12:09:11 GMT 3
"Der er ikke noget stakkels ved ham," sagde Ryonell og gik uanfægtet videre, som om han var vandt til at sende uskyldige folk i døden på grund af småting. Det var han egentlig ikke, selvom han var soldat og tidligere bryder, nej, han havde kun set stor kamp en gang, mod en flok midanere, og de havde alle været uuskyldige. De havde jo forsøgt at dræbe ham.
|
|
|
|
Post by Shinee on Mar 1, 2009 12:43:42 GMT 3
"Sikkert ikke og jeg er ligeglad." sagde hun og grinede lidt. De var nu ude af byen og der var marker til begge sider. Hun slap ham ikke på noget tidspunkt og satte heller ikke farten ned. Han ville ikke gå død, det var hun sikker på. Hun sukkede uden grund og kiggede fremad.
|
|
[/URL]