|
|
Post by Shinee on Sept 28, 2009 20:25:10 GMT 3
"Mit blod er vel ikke helt normalt." Smilede hun og trak på skulderne. "Blodsed..." Hun tænkte sig om og nikkede så. "For at vi får det helt på plads: Det her er for at ingen af os bryder de aftaler der gives, og for at vi holder de løfter vi giver, og hvis vi svigter, vil vores blod brænde vores kroppe, mens vi aldrig vil dø fra smerten."
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 28, 2009 20:57:10 GMT 3
Heltan tænkte sig om et øjeblik og nikkede til hendes ord for at vise sin bekræftelse, inden han igen tænkte sig om og nikkede til sig selv. Han smilede og sagde på sit eget, midanernes sprog: "Jeg sværger at følge disse regler og sværger at holde dem. Hvis jeg nogensinde bryder dette løfte vil mit blod brænde i mine årer til evig tid og længe efter min død." Han rakte hånden frem mod hende, den med snittet.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 28, 2009 21:14:10 GMT 3
Hun nikkede mens hun stolede på at det var rigtigt det hans sagde, selvom hun ikke kunne forstå det. Hun rakte armen frem og blodet samlede sig, snoede sig sammen og beseglede eden, med blodet som bevis. "Således det vil ske, det blive og være til andet bliver bestemt." mumlede hun.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 28, 2009 21:42:06 GMT 3
Midaneren lod det blive gjort, og man kunne se hans næsebor trække lugten af hendes blod til sig. Tydeligvis spændende for hans lugtesans. Hans smil var skævt igen. "Så er jeg så godt som blodsbror til en menneskehun," mumlede han, selvom han udemærket vidste at hun ikke var menneske af fuldblod.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 28, 2009 22:09:14 GMT 3
"Og jeg har en midanerbror! Det ikke så slemt!" grinede hun og lagde hovedet på skrå. Betragtede ham. "Så har vi i hvert fald det på plads. Tror du at du kan overtale ham?" spurgte hun så.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 28, 2009 22:36:26 GMT 3
"Jeg lover at gøre hvad jeg kan for at overtale ham, selvom der er risiko for at det slår fejl. Men han skal nok komme til fornuft. Han er et godt væsen, men han er så forfærdeligt stædig." Heltan betragtede hende lidt og suttede så på såret, selvom det ikke blødte mere. Der var kun gamle bloddråber.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 1, 2009 8:06:39 GMT 3
"det kan han umuligt være alene om," grinede shin og nu begyndte hendes blod at blive mærkeligt. Det trak sig sammen og selvom hendes arm hang ved hendes var der intet blod der dryppede på jorden. En tynd skal af mørke havde lagt sig over såret.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Oct 1, 2009 16:19:32 GMT 3
Heltan grinede også. "Nej, det kan han ikke. Men jeg skal vel afsted med det samme. Hvornår skal vi mødes igen?" Spørgsmålet var vigtigt. De kunne ikke forvente at støde på hinanden tit, så de skulle have en aftale. Hvis de skulle stole på hinanden, hvilket de nu var tvunget til. Han smilede som han plejede, og betragtede hendes specielle øjne.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 1, 2009 18:15:00 GMT 3
Shinee kiggede på ham og tænkte sig om. Der kunne se mange uventede ting og hun ville have svært ved at sætte et tidspunkt. "Jeg skal giftes... Vil du ikke komme til mit bryllyp? Det er den sikreste dato.." spurgte hun så og smilede forsigtigt. "Den 21 december." Hun håbede han kunne komme.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Oct 1, 2009 18:21:55 GMT 3
"Det er en meget mørk dag," kommenterede Heltan halvt fraværende mens han tænkte over det. Hans smil var stadig på hans ansigt, men en tænksom rynke havde sneget sig ind mellem hans øjenbryn under hans pels. "Hvem kommer med?" Han vidste ikke hvad han ville kunne gøre i fint selskab. Han kunne være så høflig han ville og var i stand til, men det ville ikke fjerne de fleste fine folks forargelse og modvilje for ham.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 1, 2009 18:50:09 GMT 3
"Ikke særlig mange adelsfolk, hvis det er det du er bekymret for. Mere mine venner." Hun smilede og nikkede så. "Årets mørkeste dag." Hun trak på skulderne og tænkte på Ryonell. Han var jo mørkedæmon og det var hun også. Halvt. Det var vel næsten naturligt at det skulle ske på årets mørkeste dag.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Oct 1, 2009 19:08:18 GMT 3
"Godt, så vil jeg føle mig en smule mere sikker," sagde Heltan og smilet blev bredere. "Så siger vi brylluppet. Er der mere vi skal ordne inden jeg tager hjem og får ham overtalt til at gøre som vi vil have det?" Hans hale svang sig et par gange frem og tilbage mens han fortsat betragtede hende. Trom kom igen til syne mellem træstammerne.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 1, 2009 21:12:44 GMT 3
"Jeg har intet mere at sige." sagde hun så og tænkte sig om. "I hvert fald ikke lige hvad jeg kan huske." Hun trak på skulderne og sukkede. "Jeg kommer nok i tanke om et eller andet når du er gået." Grinede hun så og rystede på hovedet. "Men så, indtil vi ses, så farvel blodsbror og pas vældig godt på dig selv!"
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Oct 1, 2009 21:36:26 GMT 3
Heltan smilede videre og bukkede dybt for hende, lige så elegant som en adelsmand, men på en eller anden måde langt mere smigrende og rigtigt. "I lige måde, min blodssøster, og jeg takker dig for at opsøge mig," sagde han da han rettede sig op. "Det giver bedre mulighed. Vi ses på din dag."
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 1, 2009 21:44:52 GMT 3
"Jop, vi ses!" Hun nejede let og grinede bredt. "Jeg er dig altså ikke overlegen!" Udbrød hun så, klappede ham på kinden og vendte sig op. Var væk inden nogen nåede at stoppe hende, men hun savnede sin søn, skulle finde sin mand, og arrangere et bryllup...
|
|
