|
|
Post by Heltan Apon on Sept 26, 2009 23:51:32 GMT 3
Heltan vendte sig mod hende, og manglen på smilet var tydelig. "Skulle jeg lade være og ødelægge det hele ved det?" Han lod kort tankerne reflektere over hvad hun ville have gjort hvis han havde været en lille smule dummere og mere dyrisk, men skubbeden det fra sig. "Jeg gjorde det fordi du er bedre som ven end som fjende." Og fordi freden så ud til at kræve det, tilføjede hans tanker. "Skulle jeg vende det ryggen?"
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 26, 2009 23:56:40 GMT 3
"Jeg ser ingen forskel på dig og et andet væsen. Jeg vil ikke lade dig tilgive mig på grund af forretninger. Jeg vil vide om du du tager imod min undskyldning som en almindelig person, som en ligemand." sagde hun og hendes ansigt var alvorligt.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 27, 2009 0:02:15 GMT 3
Som en ligemand. Heltan fnøs, men det var mere vantro end foragt denne gang. Sidste gang han havde været nogens 'ligemand', havde det været Sillena. Og hun havde forladt ham uden et ord, så han var kommet i en situation af had og forelskelse. Han så på Shinee længe, for at finde nogen tegn på løgn eller bedrag. Han så meget længe på hende. Hvis han skulle arbejde med hende var han tvunget til at stole på hende, og det var jo et problem i sig selv. Så nikkede han. Meget langsomt.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 27, 2009 0:09:50 GMT 3
"Tak. Jeg er glad for at du gjorde det. Det ville ikke være rart at skulle møde dig som modstander." Hun sukkede dybt og s atte sig på stenen igen. Måske ville det ende godt alligevel. Hvis de altså kunne samarbejde. Det var jo det der var hele spørgsmålet.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 27, 2009 0:17:33 GMT 3
Trom stod stadig og åndede Heltan i nakken, og han viftede med hånden for at få ham på afstand. Han fortsatte med at betragte hende, bedømmende, for at kunne finde den mindste ting der kunne afsløre at hun holdt ham for nar. Bare så han kunne være sikker. Så tvang smilet sig frem igen. "Hvor mener du det er nødvendigt at begynde?" spurgte han. Ved at jeg skal komme til at stole på dig, formentlig...
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 27, 2009 0:30:44 GMT 3
Hun betragtede ham ligeså vuderende. "Hvad har i brug for? Hvad kan i give?" Spurgte hun tænksomt og rullede med øjnene. "Vi er nødt til at finde ud af lidt af hvert..." Hun sukkede. Det ville blive svært at finde ud af alting.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 28, 2009 18:15:47 GMT 3
"De fleste er overbevist om at de har hvad de behøver. Mad, tøj, husly, osv. Men de har ikke oplevet andet, og de ville blive lige så glade for ordentlige huse og ordentligt tøj." Sten, træ og folk der kendte til det til at bygge huse, tøj i det hele taget. Og formentligt også penge. "Og hvad vi kan give..." Heltan så væk et øjeblik, og blev tænksom. "Vi har skind i overflod, som noget af det eneste. Arbejdskraft er en mulighed, da vi er meget udholdende. Men vi ejer ikke meget." Han smilede skævt. "Og heste, hvis jeg stoler nok på ikke at få sent dem imod mig selv igen."
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 28, 2009 18:23:13 GMT 3
"Jeg kan kører som mellem mand - kvinde- og sørge for at det hele bliver solgt til ordentlige priser og til de rigtige folk. Eller også skal jeg få nogen af mine folk til det." sagde Shin tænksomt og spidsede munden. Jo, det virkede mest logisk. "Vi kan forhandle skind, med stof, og i kan få ordentligt tøj. Og hvis nogen af jer er villige til at blive udlært i at bygge huse..."
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 28, 2009 18:52:27 GMT 3
"Så handler det bare om at overtale D... Den Store Høvding om at vi skal samarbejde med menneskerne." Det var åbenbart meget formelt ment. Han havde været ved at sige midanerhøvdingens navn, og havde ændret det. Han så den anden midaner som nogenlunde hans eneste ven, selvom de var lige så meget arbejdspartnere.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 28, 2009 19:02:26 GMT 3
"det jop overlader jeg til dig. Jeg ved ikke om han ville være meget for at tale med mig." sagde hun langsomt og velovervejet, mens hendes blik fejede hen over lysningen igen. Hun ventede på at kunne få det på plads.... Hun savnede sin søn! det gik op for hende, meget pludseligt. Moderinstinkt, tænkte hun og sukkede.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 28, 2009 19:15:59 GMT 3
Heltan smilede en smule bredere og nikkede. "Ja, det er nok bedst. Han er heller ikke så god til jeres sprog, så jeg risikere at fornærme ham ved at tvinge ham til at skulle tale med dig på et sprog der er svært for hans tunge." Han sad et øjeblik og funderede over om han kunne stole på at hun rent faktisk ville arbejde for det. Han havde dårlige oplevelser med mennesker og arbejde.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 28, 2009 19:25:16 GMT 3
Shin nikkede og klukkede. "Har du brug for at have et bevis med på vejen så han tror på dig? og får at du tror på mig?" spurgte hun så og løftede et øjenbryn. "En blodsed er åbenlys, men det kræver også dit blod..." sagde hun så og tænkte lidt over det. Hun ville blive afhænging men det havde hun sådan set forberedt sig på.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 28, 2009 19:57:21 GMT 3
Heltan smilede stadig og trak på skulderne. Det var ham skræmmende, men det var alligevel en god måde han kunne blive sikker på hvor han havde hende. Selvom han selv også ville komme i en muligvis ubehagelig situation. Han fandt hurtigt sin kniv frem, en han tydeligvis selv havde lavet, og rakte den frem mod hende. Han ville ikke gå først, og han regnede med hun vidste at han havde svært ved at stole på hende.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 28, 2009 20:05:33 GMT 3
Shin tog imod kniven med et skuldertræk. "Så går jeg først." Hun snittede sig selv i håndledet og som altid gled en dråbe mørkerødt blod ned ad hendes hud. "Din tur." Hun gav ham kniven tilbage og kiggede direkte på ham. Tøvede han ville hun vide det. Hun ville se det. Og han skulle ikke tro at fordi hun blødte var hun svagere...
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 28, 2009 20:21:23 GMT 3
Uden videre tog Heltan kniven og snittede et sår i sit håndled, men hans blik lå på hendes sår og blod. Hans smil blev skævt mens blodet gled ned gennem hans pels, men han lod sig ikke mærke med det. "Dit blod lugter underligt," sagde han og vendte hånden så bloddråberne faldt ned på jorden istedet. "Men det er meget flot."
|
|
