|
|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 21:35:39 GMT 3
"Jhanin... Kan du så ikke bare give slip, Jhanin?!" Hun lagde drengen på sengen og tog sin kappe af. Man kunne ikke se hun havde været gravid. Hun var alt for tynd. "Så kan du få lov at blive her, men giv slip nu, Jhanin." Hun smilede svagt og kiggede ned på drengen. Han kiggede på hende og holdte øje med hende. "Se Jhanin... Ligner han ikke Ryonell?" Spurgte hun så lavt og sukkede dybt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 30, 2009 22:05:03 GMT 3
Jhanins opmærksomhed røg over på drengen, og den blev pludselig meget pludrende da den slap hende og flaksede hende og lyttede til barnet med ørerne rettet mod det. Der fandtes dog alligevel ting der var mere spændende end Shinee, og vampyren kunne hører at hun havde ret. Den lignede farmand. Imens sad Ryonell stadig oppe på taget og tænkte.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 22:11:38 GMT 3
Drengen der endnu ikke havde særlig meget kontrol over sine bevægelser rørte på sig. I det samme kom nogen med badet. Hun lod dem skubbe det ind, uden at lade dem se drengen. Da de var gået igen, badede hun drengen og gav ham noget rent tøj på. Hun lagde ham tilbage på sengen og smilede ned til ham, da han faldt i søvn. Så klædte hun sig selv af og gik i badet. Blodet i håret skulle væk.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 30, 2009 22:50:45 GMT 3
Jhanin fortsatte med at have ørerne rettet mod drengen, og Ryonell svang sig pludselig ned og fik vinduet åbnet. Hun ville tale med ham, havde hun hævdet. Han kunne ikke bare skride. Og det forbandede dyr var inde ved hende. Han kryb ind af viduet og sagde først noget da han var kommet ind. "Du hævder du vil tale med mig."
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 22:56:59 GMT 3
Hun stivnede og hendes magi rejste sig foran drengen som en ubrydelig mur. Hun fortsatte med at gnubbe sig i hovedebunden og panden. Først da hun var sikker på at blodet var væk, rejste hun sig og fandt sit tøj. "Du vil ikke snakke med mig. Jeg vil ikke tvinge dig." Hendes stemme var ikke nær så sikker som den plejede at være.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 30, 2009 23:06:19 GMT 3
"Du hader mig stadig, Shinee," mumlede han og så på hende. "Men jeg står ikke her hvis ikke jeg ville snakke." Hans blik gled over til drengen, hvor Jhanin sad og svajede, uforstående overfor mørket der pludselig var kommet. En tanke var kommet til ham, men har turd ikke udtale det. Var det en dreng eller en pige?
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 31, 2009 15:22:21 GMT 3
Hun holdte blikket rettet væk fra ham mens hun tog tøjet på. Følte sig stadig nøgen, da hun lukkede sin skjorte. "jeg hader dig ikk." sagde hun så, uden at ville uddybe det nærmere. Hun gik hen og stillede sig foran sengen og løftede endelig blikket. Frygt. Hun emmede af det. Men hun prøvede at holde fast på sig selv som når drengen var vågen. "jeg.." hun vidste ikk rigtig hvad hun skulle sige. Hvorfor var det så svært? Bare at sige noget.Fordi han ikke lignede en der hadede hende. Hvorfor gjorde han ik det
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 31, 2009 17:55:52 GMT 3
Det var ikke kun hende der undgik øjenkontakt. Ryonell havde ikke set mange i øjnene siden sin fars død, og det, han følte hver gang han gjorde det, var en eller anden form for skam. Hans fars ord var endelig nået ind til ham, på en eller anden måde. Han så over mod drengen. Igen kom det forbandede spørgsmål til ham, og han tvang sig til at sige det. "Er det en dreng eller en pige?" Han forventede en svidende bemærkning fra hende.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 31, 2009 18:06:51 GMT 3
"dreng. Det fortalte jeg dig også sidst." sagde hun og hun gik hen til drengen. Hun satte sig ned foran og betragtede den person hun havde bragt til verden. "jeg vil gerne takke dig for at have givet mig en gave, langt mere værd end noget kongerige." hviskede hun og vendte ansigtet mod Ryo. "tak." hun smilede lidt anstrengt. Brød sig stadig ikk om at han skulle være i samme rum som drengen.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 31, 2009 18:10:06 GMT 3
Ryonell flyttede blikket til hendes ansigt, hendes smil som han ikke brød sig om, men så hende ikke i øjnene, som han altid havde gjort det og var opdraget til. Så flyttede han blikket til Jhanin, der glippede med øjnene og peb, inden den tog sig sammen og fløj hen til ham. Mørkedæmonen vidste ikke hvad han skulle svare.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 31, 2009 18:17:45 GMT 3
Hun drejede ansigtet væk og hendes smil forsvandt med det samme. Hun kiggede ned på drengen og prøvede at få styr på sine følelser. Hun havde ikke mere at sige, som hun turde sige, men hun ville ikke have at han gik. Hun mærkede tårerne igen, hun var flygtet gang på gang siden fødslen. Det var et helved.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 31, 2009 18:23:12 GMT 3
"Du hævdede du ville snakke med mig." Han havde sagt det en gang før, men det så ud til at være nødvendigt at sige det igen. Og han fortsatte med at snakke derefter, selvom det ikke var noget han havde planlagt. "Men jeg kan også bare gå igen, hvis det er sådan du har det med mig." Hans stemme var så underligt sløv og usikker, og sådan havde det været hele vejen igennem. Han blev så underligt sørgmodig over at skulle gå fra hende igen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 31, 2009 18:35:11 GMT 3
Hun smilede svagt og løftede et øjenbryn. "hvordan har jeg det med dig?" spurgte hun så og sukkede. Nu måtte tårerne stoppe. Hun tog sig sammen og kiggede på Ryonells øje. "hvordan ved du hvordan jeg har det med dig?" hendes blik og stemme udtrykte den samme undren.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 31, 2009 18:39:35 GMT 3
"Du er tavs og usikker på mig, og du er bange for at jeg vil gøre din dreng noget. Hvilket jeg forstår. For en gangs skyld tror jeg, jeg forstår dig." Stemmen var så sløv og usikker, men ikke usikker over hende. Jhanin fløj lidt rundt om hans hoved lidt, hvilket gjorde det lettere for ham at undgå at møde hendes blik, indtil flagerdyret satte sig op hans skulder. "Jeg tror... Jeg går nu."
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 31, 2009 18:48:43 GMT 3
"nej vent... Jeg har grund til at være tavs. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, for at du..." hun stoppede brat. "jeg er bange Ryonell. Derfor.... Er jeg usikker. Hvorfor skulle jeg ikke være bange for dig?! Men du er ikk som før... For så havde jeg været død."
|
|
[/URL]