|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 18, 2009 20:19:17 GMT 3
Ryonell fortsatte, endnu mumlende, selv om han nu var mere opmærksom på omgivelserne end før. Han ville ikke falde mere end han havde gjort idag, men benene var svage og usikre alligevel. Han kunne være så opmærksom han ville, han kom alligevel til at snuble over en trærod. Han begyndte at bande højere igen og sparkede hårdt til træet inden han fortsatte.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 18, 2009 20:40:12 GMT 3
Hun klemte forsigtigt hans hånd, og trak ham videre. De var tæt på. forhåbentlig ville han holde de sidste 500 meter. Drengen rørte svagt på sig, og hun mærkede trætheden rører på sig. Hun skulle passe på ikke selv at falde om på det sidste stykke. Hendes blik var holdt fast i jorden og hun havde lyst til at løbe til sidst.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 18, 2009 20:51:30 GMT 3
De kom indenfor uden at Ryonell snublede over flere trærødder, men hans banden stoppede ikke. Det var, som om han bedre kunne koncentrere sig hvis han fyrede alle sine ord af, og dem var der mange af. Han stoppede først talestrømmen da han endelig satte sig på en stol i hendes værelse og trak bandagen af sig. Det blødte i det mindste ikke mere.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 18, 2009 21:19:22 GMT 3
Hun dalede over til soveværelses døren, skubbede den op og lagde drengen på sengen. Hun pakkede ham ud og lagde ham under den halvtynde dyne. Han faldt i søvn igen.
Så var hun tilbage i rummet, havde lukket døren og strøg sig træt over panden. Sank ned på gulvet, lænede sig ind over Ryonells armlæn. "Din arm ser okay ud..." Hun rakte ud og lod fingerspidserne strejfe såret.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 18, 2009 22:20:28 GMT 3
"Ja, men jeg er forfærdeligt udmattet. Det er meget irriterende." Han brød sig ikke om det. "Er sengen optaget?" Ja, knægten var derpå. Han mumlede et eller andet utydeligt og berørte let såret med fingerspidserne. "Tror bare jeg skal gå ind og, for en gangs skyld, pleje min krop." Han rejste sig op og lænede lidt ind mod stolen for at holde balancen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 18, 2009 22:36:09 GMT 3
Hun nikkede. "Din krop ville sikkert have godt af det. Vil du have sengen? den er stor nok til at et halvt kompani kan ligge der..." Mumlede hun og kravlede langsomt op at stå igen. "Men jeg vil også være der..." hun gabte og strøg en hånd over øjnene. Drengen ville vågne snart igen...
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 18, 2009 22:47:14 GMT 3
Ryonell nikkede bare og strøg hendes arm med den ene hånd, men den nåede kun halvvejs op til albuen inden den faldt ned igen, og han vendte sig fra hende og gik over til soveværelset. "Bare kom med," mumlede han, så lavt at det næsten ikke var hørligt, men bare for at hun vidste, at hun var velkommen i sin egen seng.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 18, 2009 23:43:20 GMT 3
Hun flyttede hånden og kiggede på hans ryg. Smilede svagt og trådte hen til ham, stillede sig tæt op af ham inden han nåede hen til sengen. "Tak..." mumlede hun og strøg ham ryggen. Kun kort, så gik hun forbi ham, flyttede drengen til en mindre seng, der stod op af den store. Så smed hun sig, orkede ikke andet end at sparke sit tøj af og trække en dyne op over sig.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 19, 2009 23:44:30 GMT 3
Ryonell lagde sig bare ned på sengen med det tøj han havde tilbage på, og han nåede næsten ikke at lukke øjnene inden hans sind vandrede og han faldt i søvn. Han var udmattet efter rejsen, men han nåede alligevel at blive irriteret på sig selv over at sove inden han fuldkommen gik død. Han brød sig ikke om at være svag.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 20, 2009 0:05:03 GMT 3
Hun opfangede at han lagde sig og forsvandt så også i en dyb søvn.
Drengen vågnede kun få timer senere. Frisk, livlig, som altid og hun vågnede også. Kiggede bare på ham, indtil han begyndte at lave ansigter. Så løftede hun ham op og lod ham amme, mens hun prøvede at vække sig selv.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 20, 2009 0:38:19 GMT 3
Ryonell sov videre et stykke tid, lå fredfyldt i sengen og lå på siden. Selvfølgelig på højre side, hvor hans skulder ikke var blevet gennemboret af en pil. Han vågnede sent og havde sin længste lur i årevis i hendes seng. Så satte han sig op og mærkede grunden til han vågnede. Det prikkede i hans skulder. Han kiggede ned på det, men desværre havde han ikke nogen forståelse for sår.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 20, 2009 17:46:38 GMT 3
Shin kiggede op på Ryo. Hun sad på hug ved siden af sengen og foran hende lå knægten. "Godmorgen," smilede hun og betragtede Ryonell i noget tid. Hendes blik nysgerrigt, søgende, men alligevel roligt. Hun havde en lang trøje på, som gik til midten af hendes lår og nogle grå gamacher. (however staves..)
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 20, 2009 22:52:02 GMT 3
Ryonell prikkede til såret, meget hårdt. Han skar ansigt over sig selv. En meget fin skorpe lod til at have lagt sig over det, men hele hans skulder var blevet blågul og øm. "Har du noget mad?" Han var sulten, overraskende nok. Hans blik faldt på drengen, og hans ansigt blev forvirret og uforstående, men han sagde ikke noget.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 20, 2009 23:09:34 GMT 3
Drengen var vågen og gengældte hans blik med et grundende udtryk i ansigtet. Shin betragtede dem begge, skiftevis flyttede blikket frem og tilbage, inden hun svarede. "Hvad vil du have at spise?" spurgte hun så og rynkede panden. Hans sår så fint ud. Men hun var stadig bekymret.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 20, 2009 23:39:11 GMT 3
Ryonell trak på skulderne og sled blikket fra drengen. "Jeg forstår mig ikke på mad," sagde han bare og forsøgte at trække på skulderne, men en følelse af manglende følelse var begyndt at brede sig i armen, og han vidste ikke selv om den skulder fuldte med. Ligemeget hvad måtte det virke halvvejst.
|
|
[/URL]
