|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 30, 2009 17:06:44 GMT 3
Jhanin fortsatte med at hyle, og skriget blev skiftede karakter og blev til en lyd der mindede alt for meget om barnegråd. Han gik i luften igen og fortsatte sit skrig, og det blev mere inderligt jo nærmere han kom på hende. Hun måtte ikke forsvinde! Hun var så sød når hun ikke råbte! Hun måtte ikke! Ryonell hørte flagermusen. Han kunne hører den. Han kunne... Han mærkede frygten og vendte om. Hun skulle ikke røre hans flagermus!
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 17:09:48 GMT 3
Shin ønskede at holde sig for ørerne, det gjorde mere og mere ondt at høre på den. Hun snøftede og prøvede at stoppe tårerne, mens hun knugede drengen mere ind i mod sit bryst. "Undskyld... Gå med dig Jhanin." Hun begyndte at løbe igen, skubbe smerten bort...
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 30, 2009 17:23:19 GMT 3
Jhanin fortsatte med at skrige mens han flagrede ned og klemte sig ned mellem drengen og hendes bryst, hvor han holdt mund og trykkede sig krævende ind mod hende. Ryonell landede foran hende, og selv ikke nu, hvor han stod foran hende og frygtede for det sidste betydningsfulde i hans liv skulle forsvinde, var hadet ikke der. Der var heller ikke koldt. Det, der var, var frygten for dyrets liv. "Du lader ham være," sagde han, og tvang sin stemme til at være kold. Men det var skuespil. Han var næsten parat til at krybe for hendes fødder for at få Jhanin tilbage.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 17:27:26 GMT 3
Hun stivnede og prøvede at stoppe sig selv fra at ryste ved lyden af hans stemme. "Jeg vil ikke gøre ham noget. Han følger efter mig!" Hun fik lagt drengen sikkert over i den ene arm og prøvede at skubbe Jhanin væk med den anden hånd. Hendes hænder rystede. "Gå så med dig Jhanin. Han vil have dig tilbage!" Hun fik den væk og snurrede brat om på hælen. Panisk begyndte hun at løbe igen.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 30, 2009 17:32:50 GMT 3
Jhanin forsøgte sig igen efter hende, men Ryonell piftede, og flagerdyret vidste at der kun var en ting at gøre. Jhanin landede på Ryonells skulder, og Ryonell kiggede efter hende i brøkdelen af et sekund inden han selv vendte om og satte i løb. Han burde ikke løbe, men at løbe var alligevel betryggende. Han skulle bare væk fra hende. Jhanin peb et sørgmodigt farvel til hende.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 17:41:30 GMT 3
Hun stoppede da hun hørte Jhanin og sendte et kort blik over skulderen. Det undrede hende kort at Ryonell løb væk fra hende, men alligevel ikke. Men hun mærkede det stikke i brystet og mellemgulvet og vaklede ind i en gyde igen. Spiste lidt af det brød hun havde skaffet sig, mens hun satte sig mens drengen fik lov at sidde lænet op af hendes ben, med ansigtet rettet mod hende. Han betragtede hende med et uundgåeligt udtryk i de lyse øjne, der mindede alt for meget om Ryonells.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 30, 2009 17:52:07 GMT 3
Ikke længe efter flugten var begyndt gik Ryonell i luften igen, mens Jhanin skældte ham ud. Den ville snakke med Shinee! Den ville, ville, ville, VILLE snakke med hende! Hun var sød! Men mørkedæmonen var uenig, og Jhanin brød sig ikke om at være uvenner med Ryonell. Så de fløj bare, mens Jhanin sad på hans skulder.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 17:56:23 GMT 3
Drengen ændrede sig med et. Han begyndte at græde og hulke og Shin nåede knap nok at se hvad der skete inden et tungt ramte hende i hovedet. Hun skreg højt og sprang op. Blodet flød ned i hendes øjne, men hun nægtede at give op og holdt barnet tæt. Et enorm skikkelse tornede op ved siden af hende og hun hørte et ubehageligt grin.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 30, 2009 18:06:23 GMT 3
Jhanin skreg pludseligt øresønderivende, og Ryonell vendte hovedet og styrtdykkede derefter ned mod Shinee. Med den ene hånd skubbede han Jhanin af sig, så det lille flagerdyr ikke skulle komme til skade, og som et lyn slog han ned og knækkede ryggen på den ene af overfaldsmændene. De andre var for overraskede til at gøre noget mod ham, og da det sidste spark havde sendt en mand i drømmeland vendte hans sig mod hende. Og så barnet. Han var meget hurtigt i luften igen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 18:15:54 GMT 3
Hun nåede at fange et glimt af ham og tørrede blodet væk. "nej... vent!" Hun sprang op og en mørk arm snurrede sig op og greb fat i hans ben. "Nej... hvorfor!?" Hun kiggede bedende op på ham og øjnene var bange, usikre. "Du må ikke gå.." Hun forstod ikke hvad hun selv sagde.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 30, 2009 19:50:10 GMT 3
Vingerne stod næsten stille, bevægede sig kun så meget at den mørke arm var strakt. Ryonell så ned på hende med det der utrygge, forvirrede blik. Det var ikke det hun havde kendt, og han undgik at se hende i øjnene indtil han så væk igen, han var højt oppe til at se over husenes tage. "Jeg har ikke lyst til at snakke med dig," sagde han så, og det lød sløvt og forkert.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 20:12:11 GMT 3
"men..." Hun skar ansigt af den dungrende hovedpine der skød i gennem hendes pande. "Men jeg vil..." Hun ville bare høre hans stemme. Bare se ham. Hun kiggede væk og mørket forsvandt. "Undskyld." Hun krympede sig og vaklede et par skridt fra ham. "Jeg vil gerne snakke med dig..." hun mærkede tvivlen. Drengen... Han ville dræbe drengen... Han var den eneste der kunne komme igennem hendes forsvar, Ryonell.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 30, 2009 20:35:08 GMT 3
Ryonell baskede med vingerne og forsvandt igen fra hende, men Jhanin blev igen stædig. Den sprang frem gennem luften og søgte ind under Shinees trøje med et stædigt, højt og gennemtrængende piv. Han ville ikke væk fra hende endnu, og hvis hun forsøgte at tage ham væk igen skulle hans kløer nok få hende til at fortryde det!
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 30, 2009 20:44:42 GMT 3
Hun kiggede på hans skikkelse og blev rigtig meget generet over Jhanin. "Jhanin... Jeg... vil gerne have at du går." Hun gik væk og kiggede rundt. Kro... hvor var der en kro? Hun begyndte at gå ned af gaden og fandt en ved et tilfælde. Hun gik ind og købte sig til et værelse og et bad.... og forsvandt op. "Jhanin, nu skal du gå."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 30, 2009 21:30:59 GMT 3
Jhanin peb benægtende og hagede sig fat i hendes hals, og peb så endnu en gang, og denne gang var det stædigt. Ikke om han ville gå igen. Hun skulle ikke bare flygte. Han kunne lide hende meget højt. Og Ryonell befandt sig på taget, kunne han mærke. Jhanin var ikke interesseret i at vide om det var fordi Shinee havde ham eller fordi Shinee var Shinee.
|
|
[/URL]
