|
|
Post by Nevoja on Aug 22, 2009 12:35:35 GMT 3
Nevoja trængte grinende ud fra junglen af regnskov, og hen til søen, der lå spejlblank og stille foran hende. Hendes øjne lyste sygt, da hun lod tungen glide hen over de skarpe vampyrtænder. Hun var ikke tørstig, havde lige drukket blodet fra et eller andet ukendt dyr, hun havde glemt navnet på, og selvom det ikk var så tilfredsstillende som menneskeblod, havde hun nydt at skræmme og dræne det for liv. Hun dyppede de bare fødder i det iskolde vand, og gøs selvtilfreds. Igen lo hun. Sindsygt som altid, overdøvede latteren efterhånden alt andet, og hun kastede hovedet tilbage, så det lange, blonde hår strejfede jorden, hun sad på.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Aug 22, 2009 12:39:45 GMT 3
MeZiahZ kom gående langs søen og så en skikkelse stå ca. 200 m længere fremme. Skulle han råbe på skikkelsen det kunne jo være den kunne hjælpe ham i jagten på hans fars morder men på den anden side kunne det også være et ondt væsen. Det troede han ikke så han tog mod til sig og råbte "Hvem der!?" og håbede på at få et svar han havde gjort sig klar til at stikke af hvis det nu var et væsen han ikke vill snakke med.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Aug 22, 2009 13:04:28 GMT 3
Nevoja kom elegant op, og slog en vejrmølle hen af det frie område ved søen, imens hun så sig rundt. Hun lo kort, da hun fik øje på en tobenet skikkelse. "Nej jamen dog! Og hvem har vi så her?" Hun lagde hovedet på skrå, og lavede en klikkelyd nede fra struben, uden helt at være klar over det.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Aug 22, 2009 13:39:14 GMT 3
MeZiahZ kunne se at det nok ikke var en helt almindelig dame han havde med at gøre, han havde opdaget det var en dame ved lyden fra hendes stemme. Han så sig om og svarede så som han havde lært på kampskole "Faell her!" han så efter en reaktion, han var stadig klar til at stikke af hvis det viste sig at han ikke kunne klare personen han snakkede med.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Aug 22, 2009 14:34:09 GMT 3
Nevoja nærmede sig roligt den anden. "Faell?" Gentog hun, for at lade det rulle på tungen. "Hvem er du så Faell?" Hun havde ikke nævnt noget om sig selv, da hun bevægede sig nærmere, som et snigende rovdyr, eller en smidig kat. Hun vædede de røde læber. "Og hvad bringer dig her til søen?"
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Aug 22, 2009 15:01:42 GMT 3
MeZiahZ kunne nu se de nærmest malede hvide tænder, de var syle spidse han besluttede at dem ville han ikke havne på så derfor, svarede han "Jeg er en omvandrene Dæmon der leder efter en følgesvend" det var godt nok løgn, men han håbede hun hoppede på den. Han kiggede på hende med hans mest kække blik stadig parat til at stikke af.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Aug 23, 2009 17:27:53 GMT 3
"En dæmon..." Nevoja hvilede på den ene fod, ved at skyde hoften til den ene side, imens hun overvejede sandheden i hans ord. "Tja... Det bliver da udfordrende." Han kunne jo ikke være klar over, at hun overvejede at dræbe ham. "Nå, Faell... Skal vi se at gå så?" Nevoja forsvandt ud af syne, men kom snart tilbage, slæbende på en ældgammel kiste, som hun løftede op på hovedet, og balancerede med. Hun begyndte at gå hen af en sti, uden at se sig tilbage, med en kort latter.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Aug 23, 2009 20:45:18 GMT 3
MeZiahZ kunne ikke se han havde andet valg, end at følge med damen. Så han gik lige så langsomt bag hende og sørgede for hele tiden at være 8 m bag hende. Han gikog nynnede og frydede sig over hvor let det havde været at snyde hende, han gik og tænkte inde i sig selv at hvis hun ville se hans demonkrafter måtte han finde på en god måde at snyde hende på igen... den eneste måde han kunne komme i tanker om var at forvandle sig til en ulv og sige at han havde forvandlet sig hved hjælp af hans kræfter... De havde gået lidt i stilhed da MeZiahZ spurgte "Jeg leder efter en vejviser der kan vise mig vej til en magtfuld troldmand der kan hjælpe mig med at få hævn... kender du en mand med det rygte?" spurgte han mens han så spørgende fremad mod damens ryg "hvad hedder du forresten?" spurgte han og præsenterede sig som MeZiahZ Faell Komonnz.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Aug 23, 2009 22:19:35 GMT 3
"Skatte, jeg koncentrerer mig ikke så meget om hvad store troldmænd går rundt og laver, og hvem der er vejviser for hvem. Du kan få penge til et skib til Jeanore, men det er ikke sikkert, du bliver klogere af at tage derhen." Nevoja sukkede dramatisk. "Hvad skal du også med magtfulde troldmænd?" Hun vendte sig mod ham, hævede et øjenbryn, og smilede så overbærende. "Mit navn er Nevoja. Ligeså ukendt i den her regnskov, som du er, ser det ud til. Det bliver spændende, om vi møder noget vildt, ikke? Jeg glæder mig i hvert fald. Måske en... Minotaur."
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Aug 24, 2009 8:25:17 GMT 3
Minotaur... MeZiahZ havde da slået et par af dem ihjel, men det havde da været små unger, ellerr unge der skulle vise sig for damerne, hvis man da kunne kalde det damer. "Hvad skulle vi dog i kamp mod et andet levende væsen?" spurgte han istedet, han så kækt på vampyren mens han tænkte, så er jeg ovenpå igen, han gik lidt videre hen ad sø bredden, da Tordenfalken Sneridder udstødte sit advarselsskrig.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Aug 24, 2009 16:35:35 GMT 3
"Enhjørninge smager ualmindeligt godt... Men minotaurer er udfordrende at dræbe." Nevoja trak på skulderen. "Kamp gør livet sjovt, synes du ikke? Jeg er i hvert fald meget betaget." Hun sukkede dybt. Og kiggede op, da hun fik øje på en stor rovfugl i luften. Fugle smagte ikke godt, havde hun erfarret, så den ville hun lade være. "Hvis jeg nu spurgte, om du ville bære den her, ville du så sige ja?" Hun lod kisten falde ned i sine arme, og så over mod ham.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Aug 24, 2009 20:03:25 GMT 3
"hmm...." svarede MeZiahZ mens han studerede kisten... Ikke særlig stor og højst sandsynligvis af træ... den kunne han vel godt bære om ikke andet så i det mindste et lille stykke af vejen. Han svarede "Joeh... Det kunne jeg vel godt" sagde han og samlede kisten op og satte den på skulderen. Den var lidt tung, men han havde ikke tænkt sig at give damen den forøjelse så han gav hende hans mest coole andsigtsudtryk mens han balancerede med den mindst 10 kgs tunge kiste på skulderen... "Har du aldrig overvejet at få en rem sat i denne her så den var lettere at bære" spurgte han mens han studerede et rådyr der gik og græssede inde i skoven.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Aug 24, 2009 20:09:56 GMT 3
"Næh," svarede Nevoja ærligt, og vidste, at det aldrig var noget, hun ville overveje. Hun gik nærmere ham, og strøg henover kistens låg med et kærligt blik i retning af den. "Den er jo ikke så tung, vel? Så det er ikke nødvendigt. Lad os gå..." Hun så granskende rundt, og begyndte så at gå ind i den bevoksede regnskov, uden at tage en sti. "Den her vej." Hun masede bare igennem krattet. Måske for at gøre det sværere for ham at bære kisten. Måske bare fordi, hun fandt stier for forudsigelige.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Aug 24, 2009 22:15:20 GMT 3
MeZiahZ fulgte lydigt efter som en lille hund. "Det var også bare, fordi den så havde været mere behagelig at bære rundt på" han fulgte efter hende uden besvær... eller sådan så det i hvert fald ud for folk der kiggede på, men i virkeligheden irreterede kisten ham som bare pokker. Den sled i skulderen og bonkede ham hele tiden i hovedet, men det vill han ikke vise. Tordenfalken Sneridder gav igen et advarselsskrig fra sig og MeZiahZ kunne se noget mærkeligt inde mellem træerne. Han lagde kisten fra sig med et hult Bump og togsigte med langbuen, han skød mod det sted han sidst havde set noget bevæge sig.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Aug 24, 2009 22:35:28 GMT 3
Nevoja himlede med øjnene. "Sensitive væsener!" Sukkede hun, da hun vadede videre. "Du har bare med at passe på den kiste, den var dyr, at du ved det!" Sagde hun over skulderen, da hun gik videre, brasede højlydt igennem alt, for at se, hvad det var, han havde ramt. For hun havde hørt, at han havde ramt noget. Hun nåede liget, og kastede et blik over skulderen. "Gæt tre gange!" Lo hun.
|
|
