|
|
Post by Nevoja on Sept 9, 2009 20:31:22 GMT 3
Nevoja så hårdt på ham. "Du tager fejl. Tro mig, alvorligt fejl. Familie er ikke til at holde på, ikke til at være heldig med. Hvorfor bekymre sig om andres sorger, når man har sine egne? Familie er belastende. De kan intet andet end at skaffe en besvær." Hun blev mere anspændt for hvert ord, og begyndte at bevæge sig, for at få luft fra sin frustration.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 9, 2009 20:49:55 GMT 3
"Fordi andres sorger kan være ens egne sorger." Hun havde en ideologi han kendte, selvom det var en helt anden ting. Noget helt andet. "Vi har hver vores erfaringer." Han så stadig følelsesforladt ud, fuldkommen kold. At han sagde tingene på en sådan måde, så følsomme ting uden selv at vise følelser, gav en mangel på overbevisning.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Sept 15, 2009 20:35:42 GMT 3
Nevoja rystede vredt på hovedet. "Forkert!" Hun så på ham med et dræbende blik, som skulle han forstå det, selvom hun i bund og grund var bedøvende ligeglad med, hvor meget forkert han havde fået indbildet. Da hun gik videre, fandt hun en død fugl på sin vej, og hun sukkede lidenskabeligt. Hvor var døden dog smuk.
|
|
