Knocking on heavens door

[Nevoja]

"Årh, det tror jeg nu ikke. Fruen vil gerne videre. Hun har virkelig lyst til at dræbe en eller anden lige nu." Nevoja slikkede sig drillende om munden, med en psykopatisk latter. "Du hænger på din plageånd lidt endnu. Medmindre... Du ligefrem smider mig af, ikke? Men jeg har jo allerede vundet, for du har båret mig et stykke nu. Så... Skal vi ikke bare se at komme videre?" Hun klappede ham grinende på den ene skulder.

[Deleted]

Zvaine holdt masken, men man kunne alligevel tydeligt se at han var irriteret. "Er det sådan noget her du gør hver dag? Får en eller anden til at bære dig, og dine ting? For hvis det er, synes jeg du er den mest dovne vampyr jeg nogensinde har mødt. Men okay. Man har vel lov til at være doven," sagde Zvaine og fortsatte igennem det tætte krat.

[Nevoja]

Nevoja grinede bredt. "Det er kun dig, der bærer mig, men folk render ofte rundt med min kiste. Du må da indrømme, at det er nemt." Hun stivnede pludselig på hans ryg, og hendes næsebor vibrerede let, da hun opfangede en velkendt duft af menneskekød. Hun krøb ned fra hans ryg, og kiggede grådigt rundt. To mænd kom gående ude på stien, den ene lidt kraftigere end den anden, men der var rigeligt til at blive mæt. "Jeg tager den store," hviskede hun til Zvaine, og listede lydløst gennem krattet mod mændende.

[Deleted]

Zvaine sukkede og mumlede et svagt ''okay mor'', hvorefter han sprang frem mod de to mænd, og bed sig fast til halsen på den tyndeste. Han brød sig heller ikke om for meget fedt, så det var okay. Manden nåede ikke engang at ænse Zvaine. Zvaine holdt mandens hovede lidt oppe med den ene hånd, og sugede tilfredst og ligefremt elegant blodet til sig. Han elskede den følelse af ny energi han fik, når han lige havde nedlagt et bytte. Mandens øjne faldt i, og Zvaine slap ham, og lagde ham varsomt ned på jorden.

[Nevoja]

Nevojas bytte var halvt i choktilstand ved synet af Zvaine, og han skreg højt, da kolde hænder greb fat om hans hals og strammede bagfra, som om hun ville til at kvæle ham. "Frygter du døden?" Hviskede hun bag ham, tæt på hans øre, og hans reaktion var at spænde endnu mere op.
"L-Lad mig gå," hviskede manden ynkeligt, med en stemme der dirrede af frygt. Nevoja lyttede ikke til hans bøn, og borede de skarpe tænder ind i halsen på ham, sugede begærligt det varme blod i sig, der var frosset af mandens frygt, hvilket hun fandt mere appetitligt.

[Deleted]

Zvaine tørrede munden med den ene hånd, og gik rastløst rundt. Han vidste ikke om han skulle gå eller blive. Han var i hvert fald ikke sulten mere. "Hva øh.. hvor er du egentlig på vej hen?" spurgte han uinteresseret for at give sig noget til. Zvaine sparkede til en gren, og tog en grankogle, og gnaskede lidt på den.

[Nevoja]

Nevoja grinede ondskabsfuldt, da hun klatrede op i en af regnskovens træer, der var solide nok til at bære hende. "Ikke nogen bestemt vej. Jeg var faktisk ved at sove.. Men nu er jeg mæt, og jeg keder mig." Hun kom hurtigt op i toppen, og hun gav slip på grenen hun stod på, og kastede sig ud i luften, hængende i en spinkel gren, som bøjede sig under hendes vægt, så hun kom til at dingle under Zvaine. "Tillykke. Du er blevet legetøj." Hun slap grenen, og kom hvirvlende i perfekt vinkel nedad, så hun ramte ham i hovedet med fødderne, og væltede videre ned på jorden.

[Deleted]

Zvaine kiggede langsomt op på hende. Det var dråben. Han gik lidt tættere på hende, berørte let et par grene i forbifarten, kiggede på dem. Og så lige pludselig slog han hårdt ud med armen for at ramme hende lige i hovedet. hun var sgu da noget af det mest irriterende han længe havde mødt. Han havde mistet respekten for hende.