Newborn

[Aijou Ishi]

Aijou følte sig ubeslutsom et øjeblik. Han var jo nærmest bare i vejen her... Han rejste sig op. "Jeg må hellere gå," sagde han og sendte den lille dreng et blik, inden han gik hen, bøjede sig ned mod sværdet og derefter vendte sig om for at gå. Selv dette lille, ubehagelige møde fik hans ensomhed til at lette. Han havde egentligt også en opgave... men han kunne ikke finde ud af at løse den.

[Shinee]

Shin smilede svagt og vendte ham ryggen. Så med et, fra klar himmel begyndte det at hagle. Hagl så store som bolde faldt fra himlen og smældede når de ramte jorgen. Og drenge barnet begyndte at klynke. Hun forsøgte at undgå haglene og kiggede desperat rundt.

[Aijou Ishi]

Aijou kiggede forvirret op i himlen. "Hvad..." begyndte han, da et af haglene ramte ham mellem øjnene, og han gispede og tabte sit sværd da han løb ind under et træ og klamrede sig til stammen. Hårde regndråber? Hvad var det for noget? Han mærkede et nyt hagl gå ned mellem bladene og ramme ham i nakken, og han gispede af både smerte og kulde. De var også kolde? Han mærkede panikken og ledte efter et andet skjulested, da dette tilsyneladende ikke var godt nok. Man kunne tydeligt se rædslen i hans øjne.

[Shinee]

Shin mødte kort den fremmedes blik og sprang så frem. Hun greb ham i armen og spænede afsted, mens hun forbandede sin gode side. Der var en grotte ikke langt derfra... Hun havde ammet barnet tidligere der, så hun vidste næsten præcist hvor det var.

[Aijou Ishi]

Aijou fulgte bare med og holdt sit sværd glemt indtil de nåede frem til grotten. Han var rædselslagen. Han havde aldrig oplevet noget lignende. Is der faldt ned fra himlen? Det var næsten ligesom det de kaldte sne i bjergene. Det faldt også fra himlen. Det kendte han intet til. Men isen var der om vinteren og satte sig over vandtønder og vandpytter, den kom ikke fra himlen!

[Shinee]

Hun skubbede ham bare væk og gik hen i grottens mørkeste krog. Drengen stirrede rundt og hun vidste at han var sulten... Der var ikke andre muligheder og den fremmed så skræmt ud. Hurtigt satte hun sig med krydsede ben og lagde drengen i sin arm. "Har du aldrig oplevet et haglvejr før?" spurgte hun den fremmede. Barnet ammede og lukkede øjnene igen.

[Aijou Ishi]

Aijou rystede på hovedet og kiggede fortsat ud. Det hedder hagl. Han havde heller ikke hørt nogen snakke om hagl før. "Is der falder ned fra himlen er unaturligt," mumlede han, og han kom pludselig i tanke om sværdet. Han havde glemt sit sværd. Sit dyrebare sværd. Han rejste sig og skulle til at gå ud, men da haglene igen ramte ham sprang han forskrækket tilbage.

[Shinee]

"Is der falder fra himlen hedder hagl. Det er lige så narturligt som regnen." Hun smilede svagt og barnet åbnede øjnene igen. Hans tykke sorte baby hår strittede til alle sider og hun strøg ham blidt på kinden. Han spiste videre og hun kiggede på den fremmede. "Vent med at gå ud til det stopper. "

[Aijou Ishi]

Haglen hoppede på jorden når de ramte, og Aijou tog langsomt hånden ud, og haglen lagde sig i hans hånd. Han tog det til sig og smagt på den. Det var bare is. Der hjemme regnede det næsten altid. Der var meget få dage hvor regnen ikke var der, men det var meget sjældent. Han sukkede. "Det hagler ikke hvor jeg kommer fra," mumlede han.

[Shinee]

Shin løftede et øjenbryn og klukkede. "Hvor kommer du dog fra?" spurgte hun så og vendte sig halvt mod ham. Bevægelsen gjorde barnet utilfreds og han brummede irritereret. Hun drejede resten af kroppen med og sukkede.

[Aijou Ishi]

Hulens mørke var ubetryggende, og Aijous indflydelse på stemningen blev forstærket af han følelse. "Ikke fra De Fire Lande," sagde han kort, og flyttede blikket fra det underlige vejr og over mod hende. Hans triste ansigt frembragte et lille smil da han så barnet. "Har han et navn?" spurgte han forsigtigt. Drengens hår var sort og tykt, og noget sagde ham, at der var mulighed for drengen for at få kvindetække med sit udseende.

[Shinee]

Shin kiggede på ham og skar ansigt. "Han hedder Szuraim...." sagde hun så let modvilligt og kiggede på barnet igen. Hun smilede ned til ham og han klukkede og trak i hendes hår. "Hvor kommer du så fra, hvis ikke de fire lande?"

[Aijou Ishi]

"Over havet. Mod syd." Let historie, men løgnehistorie. Alligevel kunne han sige den lige så sikkert som han kunne sige, at han selv slagtede sin morgenmad i morges med sit sværd. Eller at træernes glade var grønne om sommeren, og huse var lavet af jern. Han så igen ud. Is, der faldt ned fra himlen. Så længe det ikke var himlen selv, som faldt ned.

[Shinee]

Hun løftede et øjenbryn. "Mod syd? Si' mig hvor meget du ved om de fire lande." Hun smilede langsomt og løftede automatisk barnet op for at lade ham bøvse. Det var efterhånden rutine.

[Aijou Ishi]

"Der er fire lande og en ørken, jeg kan landenes navne og forskelle, og kender navnene på deres hovedstæder og større byer." Han flyttede igen blikket over på barnet, men tog sig i det. Mest af alt havde han lyst til at strøge barnet over panden, men han frygtede hendes reaktion. Han smilede svagt, selvom han endnu så trist ud.